Embolisering af patologisk systemisk kollateral arterie til bronkialsystemet kan være et behandlingstilbud ved hæmoptyse [1]. Metoden er minimalinvasiv og med få komplikationer.
Sygehistorie
En 63-årig kvinde havde igennem to et halvt år intermitterende hoste, ekspektoration og feber. Røntgenundersøgelser af thorax viste persisterende infiltrat med central opklaring i højre apex med forhøjet sænkning og C-reaktivt protein samt perifer eosinofili. Ved bronkoskopi fandtes i højre hovedbronkus og i overlappen hyperæmi, ødem og hvidligt sekret. Computertomografi (CT) af thorax viste tæt infiltrat i højre overlap og nogle få let forstørrede lymfeknuder i mediastinum. Senere fik patienten astmalignende symptomer og en mindre hæmoptyse, og en måned senere viste røntgen- og CT af thorax foruden de højresidige forandringer også et nytilkommet tæt infiltrat apikalt på venstre side. Efter reducering af prednisolon opstod der igen moderate hæmoptyser, kraftig hoste og ekspektoration. Bronkoskopien var fortsat normal. Astmatisk behandling og behandling med tranexamsyre havde god effekt på astmasymptomerne, men hæmoptyserne vedvarede. Torakal aortografi påviste en sidegren fra højre arteria mammaria interna til det blødende segment apikalt i højre lunge (Figur 1A ). Endegrenene var slyngede, dilaterede, og der var shunt til pulmonalvener. Efter embolisering med mikro-coils (Figur 1B) stoppede flowet. Hæmoptyserne er efter to års observation ikke recidiveret.
Diskussion
Tuberkulose er globalt den hyppigste årsag til hæmoptyse, mens bronkitis, bronkiektasier, bronkogent karcinom og andre inflammatoriske tilstande er hyppigst i den vestlige verden. Etiologien kan ikke findes i ca. 30% af tilfældene, og ca. 20-30% af patienterne har normal røntgenundersøgelse af thorax. Embolisering af den blødende arteriegren kan i tilfælde af gentagne hæmoptyser eller ved større hæmoptyser være indiceret. I de fleste tilfælde er en bronkialarterie blødningskilden, men omkring 33% af patienterne har en anden systemisk arterie som årsag til blødningen [2, 3].
Embolisering er en effektiv mulighed for kontrol af hæmoptyser i mange tilfælde og kan være livsreddende ved massiv hæmoptyse [4]. Metoden er sikker, minimalt invasiv og reducerer behovet for akut thoraxkirurgi med høj risiko.
Andre behandlingsmuligheder af hæmoptyse kan være terapeutisk bronkoskopi (laserkoagulation, fibrinogen, trombininstallation og behandling med is), endobronkial ballonokklusion, aortaendoproteseanlæggelse eller kirurgisk resektion.
Mange patienter er ikke kandidater til kirurgisk resektion (hvor mortaliteten i akutte tilfælde er 15-30%) pga. bilateral lungesygdom eller utilstrækkelig respirationsreserve [5].
Den aktuelle patient har sandsynligvis haft Aspergillus som ætiologi, idet dette var den eneste agens, som blev fundet ved undersøgelserne.
Korrespondance: Dana Jensen, Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: dlup@ofir.dk
Antaget: 22. september 2008
Interessekonflikter: Ingen
<ol class="Litt-list">
<li>Andersen PE. Endovaskulær interventionsbehandling af hæmoptyse. Ugeskr læger 2005;167:3160-3.</li>
<li>Robert AC, Bronchial artery embolisation therapy. J Thorac Imaging 1990;5:60-72.</li>
<li>Garcia-Medina J, Casal M, Fernandez-Villar A et al. Embolisation of bronchial arteries in patients with hemoptysis. Influence of underlying pathology on outcome. J Intervent Radiol 1999;14:171-80.</li>
<li>Thompson AB, Teschler H, Rennard SI. Evaluation and therapy for massive hemoptysis. Chest Med 1992;13:69-82.</li>
<li>Marscall TJ, Flower CDR, Jackson JE.The role of radiology in the investigation and management of patients With hemoptysis. Clin Radiol 1996;51:391-400.</li>
</ol>