Følgende er et referat af en ph.d.-afhandling, der er udført i samarbejde med Novo Nordisk og Københavns Universitet. Arbejdet udgår fra Afdelingen for Hæmostase Biologi, Novo Nordisk. Patienter, der lider af hæmofili A eller B, behandles profylaktisk med rekombinant faktor VIII (FVIII) eller IX (FIX), der erstatter den faktor, patienten mangler. Desværre udvikler 20-30% af hæmofilipatienter neutraliserende antistoffer mod deres medicin, og behandlingen mister dermed sin effekt. Farmakologiske doser af rekombinant aktiveret human FVII (rFVIIa) har vist sig effektivt i behandlingen af disse patienter. Desværre komplicerer den farmakokinetiske (PK) profil for rFVIIa med en relativt høj clerance (CL) og kort halveringstid mulighederne for profylaktisk behandling, og rFVIIa bliver derfor p.t. primært brugt til ved behov-behandling. Blødningerne kan stoppes, men ikke forebygges. Gentagne ledblødninger medfører kroniske skader på leddet, som kan føre til immobilitet.
Det er vigtigt at forstå de(n) molekylære mekanisme(r), der ligger til grund for fjernelsen af rFVIIa fra blodcirkulationen for at kunne hjælpe disse patienter. Udover at det binder til receptoren tissue factor (TF), ved man meget lidt om rFVIIas skæbne. Det foreliggende arbejde omhandler fjernelsen af rFVIIa fra blodcirkulationen ved at: i) validere musen som model for PK-studier af rFVIIa, ii) undersøge den potentielle rolle af TF for rFVIIa CL, iii) granske interaktionerne mellem rFVIIa og endotelcellelinjen HUVEC og iv) studere bindingen af rFVIIa til blodceller. Det viste sige igennem dette arbejde, at rFVIIa interagerer med adskillige celler via forskellige mekanismer, og fjernelsen af rFVIIa fra blodcirkulationen fremstår meget kompleks.
Resultaterne fra dette arbejde antyder, at TF ikke er involveret i in vivo-CL af rFVIIa og støtter brugen af murine modeller i PK analyser af rFVIIa. Desuden bliver det demonstreret, at rFVIIa binder til Endothelial Protein C Receptor (EPCR) på overfladen af dyrkede HUVEC. Bindingen er afhængig af rFVIIa gla-domænet. Associeringen af rFVIIa med EPCR havde ingen indvirkning på rFVIIas prokoagulative egenskaber. Resultaterne antyder, at farmakologiske doser af rFVIIa kan reducere de APC-medierede antikoagulative og antiinflammatoriske processer. Ud over interaktionen med EPCR viste de opnåede resultater en yderligere binding af rFVIIa til HUVEC, der var afhængig af N-glykosyleringer på rFVIIa. Vha. flowcytometri blev en binding af rFVIIa til både granulocytter, lymfocytter og monocytter i humant fuldblod påvist. Resultaterne indikerede, at bindingen af rFVIIa til monocytoverfladen er afhængig af EPCR og yderligere medieret af anioniske fosfolipider. De resultater, der er opnået i dette arbejde, tyder således på en TF-uafhængig medvirken af endotel og monocytter i fjernelsen af rFVIIa fra blodcirkulationen.