Denne ph.d.-afhandling er baseret på eksperimentelt arbejde udført på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og på Steno Diabetes Center. I arbejdet søges nogle af helbredskonsekvenserne af en inaktiv livsstil med særlig fokus på insulinfølsomhed og endotelfunktion afklaret. For at undersøge mulige potenserende effekter af fysisk inaktivitet og henholdsvis genetisk og miljømæssig sårbarhed blev en gruppe unge raske mænd, der havde førstegradsslægtninge med type 2-sukkersyge, og en gruppe unge raske mænd, der var født med lav fødselsvægt, undersøgt og sammenlignet med en kontrolgruppe af unge raske mænd uden disse risikofaktorer. Ti dages sengeleje blev brugt som model for fysisk inaktivitet, og forsøgspersonerne blev undersøgt før og efter sengelejet.
Som respons på sengelejet blev alle grupper mindre insulinfølsomme og udviklede endotel dysfunktion i varierende grad og på forskellige parametre. Kontrolgruppen udviste de største forandringer som respons på sengelejet. De sygdomsdisponerede grupper havde en dårligere helbredsstatus før sengelejet, hvilket kan have medvirket til deres reducerede respons på sengelejet.
Det kan heraf opsummeres, at uafhængigt af genetisk eller miljømæssig sårbarhed er selv kortvarig fysisk inaktivitet forbundet med store helbredsmæssige konsekvenser, hvorfor behovet for fysisk aktivitet som sygdomsforebyggelse understreges.