Ph.d.-afhandlingen udgår fra Endokrinologisk-gastroenterologisk Afdeling I, Bispebjerg Hospital, og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region H, som en del af forskningsprojektet: Den Danske Jod- og Stofskifteundersøgelse (DanThyr), hvor man monitorerer det danske jodberigelsesprogram. Afhandlingen bygger på to separate tværsnitsundersøgelser udført (i Aalborg og på Bispebjerg) før (n = 4.649) og efter (n = 3.570) jodberigelsens indførelse i 2000. Ved jodberigelsen tilsættes alt danskproduceret køkkensalt og salt brugt i brødindustrien en lille mængde jod. Formålet med afhandlingen var på befolkningsniveau at vurdere effekten af jodberigelsen ved at sammenligne forekomsten af struma og stofskiftesygdomme før og efter opstarten af jodberigelse.
Vi fandt en lavere medianvolumen af thyroidea i både Øst - og Vestdanmark efter jodberigelsen. Effekten var størst i Jylland, hvor der før jodberigelsen var sværest jodmangel. Der var ligeledes fald i forekomsten af struma i alle aldersgrupper. Den ved jodberigelsen forventede stigning i hypertyreose kunne ikke påvises og tolkes som værende forløbet mildere end frygtet. Til gengæld blev der fundet en stigning i forekomsten af hypotyreose. I afhandlingen er der efter jodtilsætningen yderligere fundet en svagere association mellem rygning og struma end før jodtilsætningen, tydende på en jodafhængig mekanisme.
Det konkluderes, at den danske jodberigelse har haft hovedsagligt gavnlig effekt, men at fortsat monitorering er nødvendig pga. de fortsat dynamiske ændringer i forekomsten af stofskiftesygdom. Aktuelt genundersøges deltagerne fra det første tværsnit med henblik på at undersøge jodberigelsens effekt på individniveau.