Denne ph.d.-afhandling fra Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital består af tre artikler og en oversigt.
De to første arbejder tager udgangspunkt i den diabetiske fotoscreeningsklinik på Odense Universitetshospital. Formålene med undersøgelserne var: 1) at afdække prævalensen af retinopati, svagsynethed og blindhed samt angive det umiddelbare behandlingsmæssige behov for alle patienter ved første undersøgelse i klinikken (n=2.212), 2) at opgøre incidensen af retinopati, svagsynethed og blindhed over en 5-årig periode 1997-2001 samt undersøge risikofaktorer for udvikling og progression af retinopati (n=1.308).
Data blev indhentet fra screeningsklinikkens database samt fra medicinske og oftalmologiske journaler.
Undersøgelserne viste prævalens- og incidensmål for diabetisk retinopati svarende til resultater fra lignede europæiske studier. Omkring 4% havde behov for behandling vurderet ved første undersøgelse. Øget urinalbuminudskillelse, HbA1c , systolisk blodtryk, BMI og diabetesvarighed var determinanter for udvikling af retinopati.
Prævalensen og incidensen af svagsynethed og blindhed var lav og i væsentlig grad reduceret i forhold til resultater fra et ældre fynsk studie.
I det tredje arbejde blev effekten af svag mikropulseret diodelaserbehandling sammenlignet med effekten af konventionel argonlaserbehandling i et randomiseret pilotprojekt. Behandlingseffekten blev vurderet ved ændringer i synsstyrke og nethindetykkelse (målt ved hjælp af Optical Coherence Tomography). Seksten patienter (23 øjne) blev fulgt i 6,5 ±1,5 måneder. Resultaterne tyder på at svag mikropulseret diodelaserbehandling har lige så god effekt på begge endepunkter som den konventionelle behandling.