Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Denne ph.d.-afhandling fra Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital består af tre artikler og en oversigt.

De to første arbejder tager udgangspunkt i den diabetiske fotoscreeningsklinik på Odense Universitetshospital. Formålene med undersøgelserne var: 1) at afdække prævalensen af retinopati, svagsynethed og blindhed samt angive det umiddelbare behandlingsmæssige behov for alle patienter ved første undersøgelse i klinikken (n=2.212), 2) at opgøre incidensen af retinopati, svagsynethed og blindhed over en 5-årig periode 1997-2001 samt undersøge risikofaktorer for udvikling og progression af retinopati (n=1.308).

Data blev indhentet fra screeningsklinikkens database samt fra medicinske og oftalmologiske journaler.

Undersøgelserne viste prævalens- og incidensmål for diabetisk retinopati svarende til resultater fra lignede europæiske studier. Omkring 4% havde behov for behandling vurderet ved første undersøgelse. Øget urinalbuminudskillelse, HbA1c , systolisk blodtryk, BMI og diabetesvarighed var determinanter for udvikling af retinopati.

Prævalensen og incidensen af svagsynethed og blindhed var lav og i væsentlig grad reduceret i forhold til resultater fra et ældre fynsk studie.

I det tredje arbejde blev effekten af svag mikropulseret diodelaserbehandling sammenlignet med effekten af konventionel argonlaserbehandling i et randomiseret pilotprojekt. Behandlingseffekten blev vurderet ved ændringer i synsstyrke og nethindetykkelse (målt ved hjælp af Optical Coherence Tomography). Seksten patienter (23 øjne) blev fulgt i 6,5 ±1,5 måneder. Resultaterne tyder på at svag mikropulseret diodelaserbehandling har lige så god effekt på begge endepunkter som den konventionelle behandling.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
270031
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2005;167(04):
Authors

Læge Majbrit Lind Laursen: Forf.s adresse: Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: mll@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 28. januar, 2005, kl. 14.00, Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen, Odense Universitetshospital. Bedømmere: Dyrlæge Niels Einer-Jensen, Elisabet Agardh, Sverige, og John Fuller, England. Vejledere: Anne Katrin Sjølie, Anders Green og Henning Beck-Nielsen.

0 likes
Read time
2