Formålet med ph.d.-afhandlingen, som er udført på H:S Rigshospitalets Psykiatriske Forskningsenhed, var at undersøge, hvorvidt en række risikofaktorer for affektiv lidelse er associeret med familiær disposition til affektiv lidelse.
Afhandlingen er baseret på tre publicerede artikler og et manuskript indsendt til publikation. Undersøgelsen er et højrisikostudie, hvor tvillinger som er familiært disponeret til at udvikle affektiv lidelse blev sammenlignet med tvillinger uden familiær disposition. Tvillingerne blev identificeret ved en samkøring af det Psykiatrisk Centrale Forskningsregister og det Danske Tvilling Register. Der blev således fundet fire grupper med forskellig arvelighed til affektiv lidelse.
Højrisikogruppen: en- og tveæggede tvillinger, hvis med-tvilling ved første indlæggelse har fået en hoveddiagnose med affektiv lidelse. Lavrisikogruppen: en- og tveæggede tvillinger, hvis tvilling ikke har haft behandlingskontakt med psy-kiatrisk afdeling. Der blev inviteret 204 højrisiko- og 204 lav-risikotvillinger, og 234 deltog i undersøgelsen.
Højrisikotvillingerne udviste et højere niveau af subkliniske depressions- og angstsymptomer. De havde et lavere uddannelsesniveau og jobposition og var oftere uden arbejde. Deres psykomotoriske tempo, evne til kompleks opgaveløsning og hukommelseskapacitet var let forringet. De havde højere score vedrørende personlighedstrækket neuroticisme (ængstelighed) og et højere stresshormonniveau om aftenen. Ud fra tværsnitsundersøgelsen kan det ikke afgøres, om fundene har prædikativ værdi.
Sammenfattende vil øget viden om risikofaktorer kunne anvendes til forebyggelsesprogrammer rettet mod udvalgte kohorter, f.eks. slægtninge til patienter med affektiv sygdom. Forskningsmæssigt anbefales at følge store fødsels-, tvilling- eller familiekohorter over flere år med gentagne standardiserede biologiske, sociale og psykologiske undersøgelser.