Ph.d.-afhandlingen er udført ved Dokumentationscenteret på Kræftens Bekæmpelse og havde følgende formål: 1) At undersøge om forskelle i overlevelsen mellem Danmark og Sverige (Århus og Malmö), og mellem udvalgte amter i Danmark kan forklares med forskelle i stadier. 2) At undersøge styrker og begrænsninger i de eksisterende danske databaser med brystkræft. Studiet er baseret på populationsbaserede kohorter med kvinder med brystkræft fra Århus og Malmö i 1983-1989 og i 1996-1997, Fyn og Nordjylland i 1986 og i 1996-1997.
Alder, tumorstørrelse og sygdomsstadie havde stor betydning for overlevelsen i alle kohorter.
Forskellen i overlevelse mellem Århus og Malmö i 1983-1989 kunne ikke forklares alene med alder, stadie og udtagne lymfeknuder.
I de danske sammenligninger havde patienter fra Fyn i 1986 signifikant bedre overlevelse, når der blev justeret for stadie, lymfeknudekirurgi og alder. Patienter fra områder med mammografiscreening havde mindre udbredt sygdom og i den seneste periode var overlevelsen på Fyn på højde med overlevelsen i Malmö. Det var i 1996-1997 muligt at forklare forskellen i overlevelse med forskelle i stadie. Danske patienter kan således med tidlig diagnostik opnå samme overlevelse som svenske. Generelt blev overlevelsen forbedret fra 1986 til 1996-1997. En forbedring, der ikke kun skyldes tidligere diagnostik, men også bedre behandling.
De eksisterende databaser på brystkræft er ikke umiddelbart velegnede til studier, der kræver detaljerede og komplette data. I Cancer Registeret var incidensdata korrekte, mens dataene på sygdomsudbredelse og behandling var mindre præcise. I DBCG-databasen er datakvaliteten høj, men dataene er ikke komplette eller repræsentative, og databasen kan ikke umiddelbart bruges som et populationsbaseret register.