Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Fortællinger skaber mening. Fortællinger er med til at få orden i kaos – ikke mindst når et menneske udsættes for ting, hvor meningsløsheden truer: I forbindelse med alvorlig sygdom, dødsfald blandt ens nærmeste, eller når man som migrant skal genfinde sig selv i en fremmed kultur, ofte efter voldsomme og umenneskelige hændelser.

I mange situationer, hvor mennesker står i situationer, hvor tilværelsen er ved at falde fra hinanden, er der læger indblandet. Netop derfor er det så vigtigt, at læger kender betydningen af fortællingerne eller narrativerne: den fortalte og tolkede historie. Og forstår det store potentiale, der er i at arbejde med menneskers evne til at se sammenhæng i tingene, så ikke bare de fysiske sår kan heles, men også de psykiske.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Forfatter: Marianne Horsdal. Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2017. Sider: 231. Pris: 300 kr.
Caption
Forfatter: Marianne Horsdal. Forlag: Hans Reitzels Forlag, 2017. Sider: 231. Pris: 300 kr.
Sidebar placering
Venstrestillet

Marianne Horsdal er en sværvægter inden for det narrative område, men mindre kendt i medicinske kredse. Hun er professor, dr.phil. i uddannelsesforskning på SDU og har i over 25 år arbejdet med fortællinger og livsforløb.

Nu har hun skrevet en ny og letlæst bog om fortællinger. Bogen er skrevet som en grundbog: en god indføring i narrativer og vigtigheden af at udvikle narrative kompetencer. Den er skrevet til et bredt publikum af fagpersoner, herunder sundhedspersonale. Især tænker jeg, at bogen kan være nyttig på et tidligt tidspunkt i ens lægeliv, allerede under studiet eller i specialeuddannelsen, f.eks. til almen medicin, psykiatri eller socialmedicin.

Bogens budskab er, at du bliver bedre til at udføre dit professionelle arbejde og gøre en forskel for patienten/medmennesket, hvis du øver din evne til at møde den anden med åbenhed og nysgerrighed og er i stand til at se "mennesket bag diagnosen".

I en tid, hvor der lægges vægt på patientinddragelse, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte person og dennes holdninger og værdier, er en narrativ tilgang en uomgængelig nødvendighed. Og denne lille bog er en god hjælp til en indføring i emnet.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
93807
Images
forside cover.jpg
Subtitle

Bogens budskab er, at du bliver bedre til at udføre dit professionelle arbejde og gøre en forskel for patienten/medmennesket, hvis du øver din evne til at møde den anden med åbenhed og nysgerrighed og er i stand til at se "mennesket bag diagnosen".

Authors

Speciallæge i almen medicin, dr.med. Lotte Hvas
E-mail: lotte.hvas@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen.

0 likes