Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Aarhus Universitet og består af en oversigt og fem originale artikler fremkommet under ansættelse på henholdsvis Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi og Patologisk Institut, Århus Sygehus, i perioden 2003-2008.

Formålene med ph.d.-projektet var dels at opdatere en undergruppe af patienter fra de nationale DBCG82 B&C-studier til nutidig standard dels med hormonreceptorerne: østrogenreceptor (ER) og progesteronreceptor (PgR) og dels med HER2-receptor-status og desuden at undersøge betydningen af forskellige eksperimentelle biologiske markører, der endnu ikke anvendes rutinemæssigt i klinikken.

TMA's (tissue microarrays ) blev fremstillet for i alt 1.000 ud af de 3.083 højrisikobrystkræft patienter, der i perioden 1982-1989 efter mastektomi blev randomiseret til enten strålebehandling og systemisk behandling eller systemisk behandling alene. Immunhistokemiske farvninger for ER, PgR, HER2, carbonic anhydrase IX (CA-IX), BCL2 og p53 blev foretaget.

Patienter med hormonreceptornegative, HER2-positive og/eller BCL2-negative tumorer havde en signifikant dårligere overlevelse. For disse biologiske undergrupper af patienter fandtes til trods for en signifikant reduktion i antallet af lokal-recidiver efter postmastektomistrålebehandling ingen signifikant overlevelsesgevinst. En signifikant overlevelsesgevinst efter postmastektomistrålebehandling fandtes udelukkende hos patienter med gode biologiske prognostika, såsom hormonreceptorpositive og/eller HER2-negative og/eller BCL2-positive tumorer. Ligeledes fandtes, at overlevelsesgevinsten efter strålebehandling forsvandt, når undergrupperne blev reduceret til patienter med to eller tre dårlige kliniko-patologiske prognostiske kriterier til trods for signifikante overlevelsesgevinster efter postmastektomistrålebehandling ved enkeltvis analyse af patienter med dårlige kliniko-patologiske faktorer, såsom mange positive lymfeknuder eller stor tumorstørrelse eller høj histologisk grad.

Ovennævnte resultater kunne forklares, hvis spektrumhypotesen, fremsat af Samuel Hellman , er den hypotese, som mest korrekt forklarer brystkræftens naturhistorie. Spektrum-hypotesen foreslår, at brystkræft er en heterogen sygdom, der optræder i alle mulige afskygninger, lige fra tumorer, der aldrig vil give anledning til metastasering, til tumorer, der ikke har metastaseret på diagnosetidspunktet men har potentialet til at metastasere, og helt i den anden ende af spektret til tumorer der på diagnosetidspunktet altid vil have udsendt mikrometastaser til andre organer - og vel at mærke så aggressive mikrometastaser, at de ikke responderer på den anvendte systemiske behandling. Patienter med denne sidstnævnte undergruppe af tumorer vil, til trods for en signifikant reduktion i antallet af lokalrecidiver efter lokalt appliceret strålebehandling, ikke opleve en overlevelsesgevinst på grund af sygdommens aggressive natur og udbredelse.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
239098
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2008;170(20):
Authors

Reservelæge Marianne Kyndi: Biological markers and response to adjuvant radiotherapy in breast cancer Ph.d.-afhandling pdf-udgave Forf.s adresse: Byløkken 56, DK-8240 Risskov. E-mail: kyndi@oncology.dk Forsvaret finder sted den 16. maj 2008, kl. 14.00, Medicinsk Auditorium M, Bygning 3, Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus. Bedømmere: Bent Ejlertsen, Eva Balslev og Peer Christiansen . Vejledere: Jens Overgaard, Jan Alsner og Flemming Brandt Sørensen . Reservelæge Marianne Kyndi: Biological markers and response to adjuvant radiotherapy in breast cancer Ph.d.-afhandling Forf.s adresse: Byløkken 56, DK-8240 Risskov. E-mail: kyndi@oncology.dk Forsvaret finder sted den 16. maj 2008, kl. 14.00, Medicinsk Auditorium M, Bygning 3, Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus. Bedømmere: Bent Ejlertsen, Eva Balslev og Peer Christiansen . Vejledere: Jens Overgaard, Jan Alsner og Flemming Brandt Sørensen . Reservelæge Marianne Kyndi: Biological markers and response to adjuvant radiotherapy in breast cancer Ph.d.-afhandling pdf-udgave Forf.s adresse: Byløkken 56, DK-8240 Risskov. E-mail: kyndi@oncology.dk Forsvaret finder sted den 16. maj 2008, kl. 14.00, Medicinsk Auditorium M, Bygning 3, Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus. Bedømmere: Bent Ejlertsen, Eva Balslev og Peer Christiansen . Vejledere: Jens Overgaard, Jan Alsner og Flemming Brandt Sørensen .

0 likes