Befolkningens viden og forestillinger om kræft

Der eksisterer store forskelle mellem sammenlignelige lande mht. forekomsten af nye kræfttilfælde og dødeligheden af kræft [1]. Årsagerne til forskellene mellem lande og socioøkonomiske grupper er formentlig mange, men sandsynligvis er forskelle i viden og forestillinger om kræft vigtige faktorer [2].

Viden om risikofaktorer for udvikling af kræft, kræfthyppighed, kræftscreeningstilbud, alarmsymptomer på kræft og kræftoverlevelse kaldes på engelsk cancer awareness eller cancer knowledge . Tilsvarende handler cancer beliefs om befolkningens forestillinger om det at være kræftsyg og at gennemgå en kræftbehandling. Da der endnu ikke findes danske oversættelser af begreberne, foreslår denne artikels forfattere de danske ord viden om kræft og forestillinger om kræft.

Sammenhængen mellem den enkeltes viden og forestillinger om kræft og levevis, lægesøgningsadfærd og kræftscreeningsdeltagelse er kompleks og formodes at være påvirket af personlige karakteristika, normer, sundhedsvæsenets organisation og kultur mv. [3].

Det er relevant at belyse befolkningens viden og forestillinger om kræft bl.a. med det formål at kunne målrette informationskampagner, der skal fremme sund levevis og tidlig lægesøgning.

Der foreligger endnu ikke undersøgelser af den danske befolknings viden og forestillinger om kræft. Selvom de overordnede udenlandske fund og konsekvenser for kræftincidens og -mortalitet formentlig også gælder for den danske befolkning, er der behov for en forskningsmæssig belysning af området i en dansk sammenhæng [4].

BEFOLKNINGENS VIDEN OM KRÆFT
Kræfthyppighed

Danmark er et af de lande, der har højest kræftincidens og kræftdødelighed [1]. Omkring hver tredje dansker får kræft på et eller andet tidspunkt i livet. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev der i 2009 diagnosticeret 35.457 nye kræfttilfælde (basalcellehudkræft ikke medregnet) i Danmark, og ifølge Dødsårsagsregistret var kræft årsag til 27% af dødsfaldene i 2009.

Da den selvvurderede livstidsrisiko formodentligt påvirker tolkningen af symptomer og dermed tidspunktet for lægesøgning, er det relevant at belyse folks viden om kræfthyppighed. Undersøgelser har vist, at mange mennesker undervurderer denne livstidsrisiko. Eksempelvis svarede 60% af de adspurgte i en engelsk spørgeskemaundersøgelse, at livstidsrisikoen for kræft var lavere end en ud af ti [5].

Risikofaktorer

Kendskab til adfærd, som øger eller reducerer risikoen for sygdom, må anses for at være en forudsætning for sund levevis [3]. Af denne grund er individets viden om risikofaktorer for kræft en forudsætning for reduceret udsættelse for risikofaktorer og dermed risiko for at få kræft. Ydermere kan det tænkes, at øget viden om risikofaktorer for kræft har sammenhæng med, hvor hurtigt en person, der oplever helbredsproblemer, tænker på kræft og dermed søger læge. Samlet set er det sandsynligt, at øget viden om risikofaktorer kan reducere både kræftincidens og -mortalitet [6, 7].

I velgennemførte, engelske undersøgelser har man påvist, at 85-90% af befolkningen genkender rygning som en risikofaktor for udvikling af kræft. Omvendt har undersøgelserne påvist en betydeligt lavere genkendelse af andre betydende modificerbare risikofaktorer, såsom overvægt (33%), højt alkoholindtag (33%) og fysisk inaktivitet (22%). Kendskabet til risikofaktorer var endnu lavere, når respondenterne blev bedt om selv at opremse de risikofaktorer, de kunne komme i tanke om [3, 6]. Selvom flere risikofaktorer både er risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og kræft, ved befolkningen betydeligt mere om risikofaktorernes relation til hjerte-kar-sygdom [3].

Overordnet er det vist, at personer med længere uddannelse og fra de højeste socialklasser samt ikkerygere ved mest om risikofaktorer for kræft. Derimod har sammenhængen mellem viden om risikofaktorer og alder og køn vist sig at være mere kompleks og uden entydig sammenhæng [3, 6].

Alarmsymptomer

Alarmsymptomer er betegnelsen for symptomer, der statistisk set optræder relativt hyppigt forud for en kræftdiagnose (f.eks. hæmaturi). På trods af betegnelsen viser alarmsymptomerne sig oftest at være forårsaget af benigne tilstande. Øget kendskab til alarmsymptomerne vurderes at kunne bedre kræftoverlevelsen, da ca. 90% af alle kræfttilfælde opdages som følge af symptomer [8], og da forsinkelse i diagnosen har betydning for overlevelsen.

Som ved risikofaktorer diskuterer man, om det at genkende et symptom eller det spontant at kunne nævne et symptom er den bedste metode til at belyse viden om alarmsymptomer. I store, engelske interviewundersøgelser er det påvist, at englænderne er gode til at genkende alarmsymptomer på kræft, hvorimod vidensniveauet har vist sig at være væsentligt lavere, når de adspurgte er blevet anmodet om at nævne alarmsymptomer på kræft. F.eks. genkendte 60% symptomet »et sår, der ikke vil hele«, hvorimod kun 5% spontant nævnte dette symptom [9]. I de engelske undersøgelser er der påvist betydelig variation i befolkningens viden om alarmsymptomer. Kvinder, personer i parforhold, personer fra de højeste socialklasser og etnisk hvide englændere synes at vide mest om alarmsymptomer [2, 9].

HEALTH BELIEFS OG HELBREDSRELATERET ADFÆRD

Det er dokumenteret, at individers sundhedsadfærd er påvirket af forestillinger om sundhed og sygdom, såkaldte health beliefs . Health belief -modellen beskriver fire overordnede kategorier af health beliefs : oplevelse af egen sårbarhed, oplevet alvor af truslen, oplevede barrierer og oplevede fordele ved at ændre adfærd [10]. Modellen (Figur 1 ) benyttes ofte, når individers sundhedsadfærd, herunder i forhold til kræft, skal beskrives.

Oplevelse af egen sårbarhed

Personer, som vurderer deres egen risiko for at få kræft som værende lille, deltager i mindre grad i screeningsundersøgelser end personer, som vurderer deres egen risiko som værende gennemsnitlig eller større [11]. Undervurdering af egen risiko for brystkræft blev påvist i en interviewundersøgelse, hvor otte ud af 11 kvinder vurderede deres egen risiko for at få brystkræft som værende mindre end gennemsnittets, til trods for at en del af kvinderne havde personlige erfaringer med symptomer fra brystet [12]. Fænomenet urealistisk optimisme betegner det forhold, at individer ofte vurderer deres egen risiko for at blive udsat for en ubehagelig begivenhed som værende under gennemsnittets, hvorimod sandsynligheden for at blive udsat for en positiv begive nhed ofte vurderes som værende over gennemsnittets [13]. Undersøgelser af selvvurderet sygdomsrisiko har vist, at man ofte danner et stereotypt billede af en højrisikoperson, som man sammenligner sig med. På baggrund af afvigelser fra denne stereotyp, konkluderer man, at ens egen risiko for en given sygdom er mindre end gennemsnittets [13].

Oplevet alvor af truslen

I en kvalitativ undersøgelse med et begrænset antal deltagere blev health beliefs hos 13 kvinder, som havde søgt læge umiddelbart efter oplevelsen af symptomer fra brystet, sammenlignet med health beliefs hos 15 kvinder, som havde ventet mindst tre måneder med at søge læge efter oplevelsen af et lignende symptom [14]. I alt 73% af de kvinder, som havde ventet med at søge læge, mod kun 15% af kvinderne, som havde søgt læge umiddelbart efter at have bemærket en knude, tilsluttede sig udsagnet: »Kræft er en dødsdom. - Når man har fundet en knude, er det alligevel for sent«. Ligeledes er en forestilling om, at en kræftsygdom vil have mange negative konsekvenser for tilværelsen, forbundet med udsættelse af lægebesøg [15].

Oplevede barrierer

En undersøgelse af 57 personer, der var under udredning for kræft, viste, at en hyppig barriere for lægesøgning var problematiske livsomstændigheder, f.eks. stress på jobbet og problemer i parforholdet [16]. Ligeledes beskrev kvinder med symptomer fra brystet, at de havde udsat lægebesøget, fordi de var nødt til først at tage sig af arbejde og børn [14]. Andre identificerede barrierer for lægesøgning omfatter bekymring for at spilde lægens tid og for at blive stemplet som hypokonder samt hos mænd en forestilling om, at bekymringer om helbredet ikke kan forenes med det maskuline selvbillede [15, 16].

Oplevede fordele ved at ændre adfærd

Oplevede fordele ved at ændre adfærd er en stærk prædiktor for sundhedsrelateret adfærd, som f.eks. regelmæssige tandeftersyn. I forhold til kræft er resultaterne dog mere tvetydige. Eksempelvis er det udbredt viden, at solbadning medfører rynker og øger risikoen for hudkræft, men alligevel tager mange sol, fordi de oplevede fordele ved at tage sol er mere nærliggende i tid og ofte overstiger forestillingerne om de skadelige effekter [17].

Viden og adfærd

Der er en fortløbende diskussion om, hvorvidt skærpet opmærksomhed på en sygdom (kræft) fremmer folkesundheden eller blot medfører uhensigtsmæssig bekymring og angst. Sammenhængen mellem viden og adfærd er ikke entydig, og sammenhængen ser bl.a. ud til at kunne modereres af individuelle forskelle i håndtering af helbredstrusler, tendens til undgåelsesadfærd og tillid til egne muligheder for at kunne gennemføre hensigtsmæssig adfærd [18]. Undersøgelser med det formål at øge hensigtsmæssig sundhedsadfærd har vist, at skræddersyet information, som adresserer temaer fra health belief -modellen, ser ud til at være effektfuld [19].

Figur 2 illustrerer konsekvenser af manglende viden samt (for) negative forestillinger om kræft og kræftoverlevelse. Figuren illustrerer, at nogle personers første kontakt til sundhedsvæsenet bliver direkte til sekundærsektoren med akutte problemer (som ofte er forårsaget af mere fremskreden sygdom).

The International Cancer Benchmarking Partnership

Store uforklarede forskelle i kræftoverlevelse mellem vestlige lande [1] førte i 2009 til dannelsen af The International Cancer Benchmarking Partnership (ICBP). Formålet med ICBP er at belyse årsagerne til deltagerlandenes forskellige kræftoverlevelse ved systematisk at sammenligne overlevelsesdata og en række potentielt forklarende variable, bl.a. udrednings- og behandlingsmetoder samt befolkningens viden og forestillinger om kræft. ICBP består af fem moduler, hvoraf et modul sammenligner befolkningers viden og forestillinger om kræft.

Danmark deltager i ICBP og Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, deltager i det internationale samarbejde om at udvikle et måleredskab til belysning af viden og forestillinger om kræft. Flere tusinde tilfældigt udvalgte danskere forventes at besvare spørgsmålene telefonisk. Herefter indgår data i det internationale studie. De danske resultater vil desuden kunne understøtte Sundhedsstyrelsens forebyggende arbejde på kræftområdet.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Christian Nielsen Wulff , Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, 8000 Aarhus C. E-mail: christian.wulff@alm.au.dk

ANTAGET: 5. maj 2011.

FØRST PÅ NETTET: 4. juli 2011.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

1. Coleman MP, Forman D, Bryant H et al. Cancer survival in Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden, and the UK, 1995-2007 (the International Cancer Benchmarking Partnership): an analysis of population-based cancer registry data. Lancet 2011;377:127-38.
2. Brunswick N, Wardle J, Jarvis MJ. Public awareness of warning signs for cancer in Britain. Cancer Causes Control 2001;12:33-7.
3. Sanderson SC, Waller J, Jarvis MJ et al. Awareness of lifestyle risk factors for cancer and heart disease among adults in the UK. Patient Educ Couns 2009;74:221-7.
4. Aftaler om Finansloven for 2011. Finansministeriet, november 2010. http://www.fm.dk/Publikationer/2010/Aftaler%20om%20finansloven%20for%20… (21. maj 2011).
5. Adlard JW, Hume MJ. Cancer knowledge of the general public in the United Kingdom: survey in a primary care setting and review of the literature. Clin Oncol (R Coll Radiol) 2003;15:174-80.
6. Redeker C, Wardle J, Wilder D et al. The launch of Cancer Research UK`s ,Reduce the Risk` campaign: baseline measurements of public awareness of cancer risk factors in 2004. Eur J Cancer 2009;45:827-36.
7. Honda K, Neugut AI. Associations between perceived cancer risk and established risk factors in a national community sample. Cancer Detect Prev 2004;28:1-7.
8. Richards MA. The size of the prize for earlier diagnosis of cancer in England. Br J Cancer 2009;101 (suppl 2):S125-S129.
9. Robb K, Stubbings S, Ramirez A et al. Public awareness of cancer in Britain: a population-based survey of adults. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S18-S23.
10. Rosenstock IM, Strecher VJ, Becker MH. Social learning theory and the Health Belief Model. Health Educ Q 1988;15:175-83.
11. Dillard AJ, Couper MP, Zikmund-Fisher BJ. Perceived risk of cancer and patient reports of participation in decisions about screening: the DECISIONS study. Med Decis Making 2010;30(suppl 5):96S-105S.
12. Katapodi MC, Facione NC, Humphreys JC et al. Perceived breast cancer risk: heuristic reasoning and search for a dominance structure. Soc Sci Med 2005;60:421-32.
13. Weinstein ND, Marcus SE, Moser RP. Smokers` unrealistic optimism about their risk. Tob Control 2005;14:55-9.
14. Facione NC, Facione PA. The cognitive structuring of patient delay in breast cancer. Soc Sci Med 2006;63:3137-49.
15. Andersen RS, Paarup B, Vedsted P et al. ``Containment'' as an analytical framework for understanding patient delay: a qualitative study of cancer patients` symptom interpretation processes. Soc Sci Med 2010;71:378-85.
16. Scott SE, Grunfeld EA, Auyeung V et al. Barriers and triggers to seeking help for potentially malignant oral symptoms: implications for interventions. J Public Health Dent 2009;69:34-40.
17. Kasparian NA, McLoone JK, Meiser B. Skin cancer-related prevention and screening behaviors: a review of the literature. J Behav Med 2009;32:406-28.
18. Witte K. Fear as motivator, fear as inhibitor: using the extended parallel process model to explain fear appeal successes and failures. I: Andersen PA, Guerrero LK, red. Handbook of communication and emotion. San Diego: Academic Press, 1998:424-50.
19. Sohl SJ, Moyer A. Tailored interventions to promote mammography screening: a meta-analytic review. Prev Med 2007;45:252-61.
20. Richards MA. The national awareness and early diagnosis initiative in England: assembling the evidence. Br J Cancer 2009;101(suppl 2):S1-S4.