Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Disputatsen udgår fra Farmakologisk Institut og Center for Klinisk Farmakologi, Aarhus Universitet. Afhandlingen er baseret på syv originalartikler publiceret i perioden 1999 til 2007 og en sammenfattende oversigt.

Forandringer i modstandskredsløbet i bl.a. hjertemuskulaturen kan forudgå udviklingen af symptomatisk kardiovaskulær sygdom. Formålet med afhandlingen er at beskrive fysiologiske og patofysiologiske aspekter af modstandskarrenes struktur og endotelafhængige dilatation ved arteriel hypertension og kardialt syndrom X (angina pectoris med angiografisk normale koronarkar), som begge er associerede med nedsat vasodilatorisk kapacitet.

Myokardiets perfusion blev målt med positronemissionstomografi i hvile og under maksimal dilatation af koronarkredsløbet, mens struktur og endotelafhængig dilatation primært blev undersøgt in vitro i isolerede subkutane modstandsarterier (diameter 200-300 mikrometer) monteret i en myograf.

Hos patienter med essentiel hypertension blev der fundet reduceret koronarflowreserve og strukturelle karforandringer i form af øget forhold mellem mediatykkelse og -lumen og påvirket endotelfunktion. Disse forandringer lader sig delvist normalisere med vasodilaterende antihypertensiv behanding med angiotensinkonverterende enzymhæmmer, mens nonvasodilaterende behandling med betablokker trods samme reduktion i blodtryk ikke forbedrer den vasodilatoriske kapacitet. Hos patienter med kardialt syndrom X blev der på trods af normal struktur og funktion af modstandskarrene også fundet nedsat vasodilatorisk kapacitet. Årsagen hertil kan være ændringer i den mere distale del af mikrocirkulationen. Ud over disse patofysiologiske forhold var det også muligt at belyse mere basale fysiologiske mekanismer af betydning for dilatation i modstandsarterier. Et væsentligt fund var således, at acetylkolins vasodilatoriske egenskab er stort set uafhængig af nitrogenoxid (NO) og i stedet beror på en endnu ukendt endotelderiveret hyperpolariserende faktor. I modsætning hertil synes flowmedieret dilatation derimod at være næsten helt NO-afhængig.

Undersøgelserne viser, at mikrocirkulationens vasodilatoriske kapacitet bestemmes af både strukturelle og funktionelle forhold i modstandskarrene. Resultaterne kan medvirke til videre udvikling af behandlingsregimener ved tilstande ledsaget af forhøjet vaskulær modstand.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
272154
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2009;171(11):
Authors

Afdelingslæge Niels Henrik Buus: Forf.s adresse: Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital, Skejby, Brendstrupgaardsvej, DK-8200 Århus N. E-mail: nhbuus@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 20. marts 2009, kl. 14.00, Auditorium 424, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Opponenter: Hans Ibsen, Erling Falk og Per Hellstrand, Sverige.

0 likes
Read time
2