Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Denne ph.d.-afhandling er baseret på undersøgelser foretaget på thoraxkirurgisk afdeling RT, H:S Rigshospitalet, i perioden fra 1990 til 1997.

Hypotesen bag denne ph.d.-afhandling er, at perioperativ myokardieiskæmi eller perioperativt myokardieinfarkt (PMI) hos nyligt CABG-opererede patienter skyldes graftrelaterede problemer (graft failure ). Til diagnostik af perioperativ myokardieiskæmi eller PMI opstilles følgende kriterier:

Ny ST-deviation ≥2 mm i mere end én afledning, non-sustained VT eller VF, udvikling af ny Q-tak ≥40 ms i mindst to afledninger i ekg, en CKMBaktivitet ≥80 U/l umiddelbart efter CABG-operationen, venstresidigt hjertesvigt.

Patienter, som opfyldte ét eller flere kriterier, fik udført akut re-KAG mhp. påvisning af graft failure . Nioghalvtreds ud af 83 patienter fik påvist graft failure , 35 af disse fik foretaget akut reoperation.

De opstillede kriterier havde en positiv prædiktiv værdi på 0,71 mhp. diagnostik af graft failure . Diagnostik af graftokklusion i en konsekutiv gruppe elektivt CABG-opererede patienter (EuroSCORE: Q25-75 : 0-3) baseret på CKMBmasse , cTnT, cTnI og myoglobin blev undersøgt. Bedst præcision havde CKMBmasse og cTnT beregnet vha. ROC-kurver. Sensitivitet og specificitet var for begge 70-80%, den negative prædiktive værdi 96-97%, mens den positive prædiktive værdi var lav (25-30%). 12% af en population på 118 CABG-opererede patienter med lav EuroSCORE havde graftokklusion, mens i alt 21% havde graft failure . Diagnostik af perioperativ myokardieiskæmi eller PMI er mulig ved hjælp af non-invasive test, som kan bidrage til vurdering af nødvendigheden af re-KAG og evt. re-CABG. Med de begrænsninger, som de aktuelt tilgængelige metoder har, kan de dog ikke stå alene.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
242189
Bib ref
Ugeskr Læger 2002;164(35):
Authors

Christian Rasmussen: Forf.s adresse: Rosenstandsvej 8, 2920 Charlottenlund. E-mail: cras@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 13. september 2002, kl. 14.00, Auditoriet, H:S Rigshospitalet, opgang 93, Juliane Maries Vej, 2100 København Ø. Bedømmere: Gorm Jensen, Lars Ib Andersen og Hans-Henrik Kimose.

0 likes