Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Følgende ph.d.-studie blev udført ved Panum Instituttet og H:S Rigshospitalet.

Malariaparasitten Plasmodium falciparums resistens over for det foretrukne antimalarialægemiddel chloroquin (CQ) har medført, at flere udviklingslande har skiftet til sulfadoxin/pyrimethamin (S/P). Mutationer i P. falciparum -generne dhfr og dhps samt Pfcrt medfører resistens over for henholdsvis S/P og CQ, og de kan derfor potentielt fungere som resistensmarkører som støtte til en rationel farmakoterapi.

Formålet var at undersøge, hvorvidt resistensmarkørerne kunne forudsige udfaldet af henholdsvis S/P- og CQ-behandling, og hvorvidt prævalensen af mutationer reflekterer resistensniveau in vivo. PCR blev anvendt til identifikation af mutationerne, endvidere blev det forsøgt at udvikle en ELISA-baseret metode til identifikation af aminosyreforandringer i det dhfr -kodende P. falciparum-enzym.

Genmutationerne kunne kun tilnærmelsesvis forudsige udfaldet af S/P- og CQ-behandling af børn med ukompliceret malaria. Derimod blev der fundet en signifikant sammenhæng imellem prævalensen af mutationer i dhfr/dhps -generne og S/P-resistens-niveauet ved sammenligning af fire områder i Østafrika med varierende endemicitet og resistensniveau. Det blev endvidere vist, at myggenetintervention - ved at reducere malariatransmissionen - havde en positiv effekt på mutationsprævalensen og derved formentlig var medvirkende til genoprettelse af sensitiviteten over for antimalarialægemidler.

Overordnet har resistensmarkører en begrænset anvendelse i højresistente områder. Forandringer i sensitivitet inden for et bestemt område med et moderat resistensniveau kan dog formentlig iagttages ved gentagne prævalensbestemmelser af lokalt definerede resistensmarkører.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
242460
Bib ref
Ugeskr Læger 2002;164(32):
Authors

Cand.scient. Michael Alifrangis: Forf.s adresse: Panum Instituttet, IMMI, Bygning 24.2, Blegdamsvej 3, 2200 København N. E-mail: Malif @biobase.dk Forsvaret fandt sted den 2. august 2002. Bedømmere: Hanne Colding, Michael Kemp og Anna Färnert , Sverige. Vejledere: Anita M. Rønn og Ib C. Bygbjerg .

0 likes