Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Disputatsafhandlingen er baseret på undersøgelser udført under mine ansættelser på Institut for Biologisk Psykiatri, H:S Sct Hans Hospital, Neurologisk afdeling, og Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, H:S Bispebjerg Hospital.

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en motorisk nervesygdom, hvor de motoriske nerveceller i hjernestammen og medulla spinalis degenererer med udbredte lammelser af svælg- og ekstremitetsmuskulaturen til følge. Ætiologien til den sporadiske ALS er ukendt.

I hvilken grad motorisk cortex er omfattet af de degenerative processer har jeg undersøgt i studier omfattende receptorbinding, stereologisk celletælling og in vivo-proton-magnetisk resonans-spektroskopi (1 H-MRS). I undersøgelsen af neurotransmitterreceptor forholdene påvistes uændret benzodiazepin- og muscarinreceptor binding, men signifikant øget binding af en NMDA-receptor ligand i flere cortexområder. I konventionelle neuropatologiske ALS-studier beskrives tab af neuroner i motorisk cortex, hvorimod vores resultater viste et normalt antal neuroner i alle kortikale områder hos ALS, når stereologiske celletællingsmetoder blev anvendt. I 1 H-MRS-undersøgelsen påviste vi en reduktion af NAA-koncentrationen i motorisk cortex hos ALS patienter, der kan tolkes enten som en neuronal dysfunktion i NAA-metabolismen, et tab af neuroner eller et nedsat neuronalt cellevolumen.

I undersøgelsen af plasmakoncentrationen af glutamat efter glutamatindtag, bekræftes resultaterne om en ændret perifer metabolisering af glutamat. Indtag af forgrenede aminosyrer fandtes ikke at påvirke plasmaglutamat koncentrationen.

Forstyrrelser i homøostasen af den frie intracellulære calciumion koncentration ([Ca2+ ]i ) er en af de væsentlige effektormekanismer af en excitatorisk stimulering. I to af mine studier er undersøgt betydningen af ændringer i [Ca2+ ]i i cellulære modelsystemer for ALS. I et studium med ALS-fibroblaster, kunne vi ikke påvise nogle ændringer i det spatiotemporale [Ca2+]i -respons ved anvendelse af Ca2+ -mobiliserende agonister. I et andet studium anvendte vi dyrkede kortikale neuroner til at undersøge om CSF fra ALS-patienter indeholder en neurotoksisk faktor, der medfører en dysregulering af den intracellulære calciumhomøostase, men med et negativt resultat.

I en klinisk kontrolleret undersøgelse med en glutamatreceptorantagonist, dextromethorphan, analyserede vi overlevelsesdata, men kunne ikke påvise nogen positiv virkning af dextromethorphan sammenlignet med placebo. I vores undersøgelse indgik et begrænset antal patienter, men sammenholdes resultatet med tilsvarende kliniske kontrollerede undersøgelser, understøtter det vores fund.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
263538
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2003;165(21):
Authors

Ole Gredal: Forf.s adresse: Neurologisk afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 København NV. E-mail: gredal@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted torsdag d. 15. maj 2003. Opponenter: Sebastian Conradi, Sverige, og dr.scient. Arne Schousboe. Forsvarsleder: Jes Olesen.

0 likes
Read time
2