Akupunktur og forskning

Retningslinjerne for rapportering om forskning i akupunktur, Standards for Reporting Interventions in Clinical Trials of Acupuncture (STRICTA) [1], er blevet revideret. Denne artikel omhandler hovedpunkterne, som med den øgede brug af akupunktur i sundhedsvæsenet, er vigtige at kende.

STRICTA blev først publiceret i 2001 og siden grundigt bearbejdet af ekspertpaneler og nypubliceret i 2010 som en direkte forlængelse af Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT), der er en 25-punkt-tjekliste til brug ved rapportering af randomiserede kontrollerede forsøg [2]. Der er i bearbejdelsen taget hensyn til brugen af akupunktur som en nonfarmakologisk behandlingsmetode med stor bredde i udøvelsen.

Det er meget vigtigt med sådanne retningslinjer, som både kan bruges ved udarbejdelse af forsøgsprotokoller og ved formidling af resultater. Således vil de reviderede retningslinjer kunne bidrage til optimering af undersøgelsesdesign, øge gennemskueligheden af forskningsresultater og bedre muligheden for brug af resultaterne i praksis.

Der er mange detaljer i en akupunkturbehandling; det er ikke bare et stik med en nål. Hvor skal nålene sættes i, hvilken stikdybde, hvor mange nåle, hvor lang tid skal de sidde, skal de manipuleres ikke ej, hvor mange behandlinger, skal der kombineres med akupressur hjemme osv.? Og ikke mindst, hvad er rationalet bag alt dette? Alle disse oplysninger og flere til er vigtige for at kunne forstå en undersøgelse og kunne gentage resultaterne. Akupunktur er ikke et entydigt begreb.

Her refereres hovedpunkterne i STRICTA oversat til dansk fra en engelsk udgave, der også indeholder eksempler på god rapportering [3].

STRICTA består af seks hovedpunkter med 17 underpunkter:

1) akupunkturrationale

a) hvilken slags akupunkturbehandling benyttes: japansk, vestlig medicinsk, traditionel kinesisk medicin (TCM), øreakupunktur eller skalpakupunktur

b) argumentation for den benyttede behandling inkl. begrundelse for diagnose (især ved TCM-akupunktur), punktvalg og behandlingsprocedurer

c) individualisering i behandlingerne eller ej

2) detaljer vedrørende nåleteknik

a) antal nåle til hver behandling

b) hvilke punkter benyttes (bi- eller unilateralt) beskrevet ud fra anatomisk lokalisation eller anerkendt nomenklatur (WHO [4])

c) stikdybde og stikvinkel

d) stikrespons (nålefornemmelse, muskelkontraktion)

e) nålestimulation (ingen, manuel, el, med/mod uret)

f) nåleretentionstid (få sekunder, antal minutter eller beregnet fra sidste nål i)

g) nåletype (diameter, længde, fabrikat, materiale, evt. flere typer)

3) behandlingsregime

a) antal behandlinger

b) hyppighed af behandlinger

4) andre komponenter i behandlingen

a) andre interventioner (kopsætning, moxa, akupressur, qigong eller kostråd)

b) information og forklaring til behandler og patienter

5) behandlerens baggrund

a) kvalifikationer og erfaring

6) kontrol eller sammenlignende interventioner

a) baggrund for valg heraf

b) detaljeret beskrivelse af kontrol eller sammenlignende intervention. Benyttes kontrol skal detaljerne heri beskrives som under punkt 1-3.

KORRESPONDANCE: Elsebeth Lægaard , Akupunkturklinik, Svanholm Gods, Svanholm Allé 2, 4050 Skibby. E-mail: el@svanholm.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk