Potentielt set går der i disse dage 11.000 yngre læger rundt på de danske hospitaler med en tatovering på kroppen med påskriften »Yngre Læger – patientens partner« og et ønske om at forbedre patienternes forløb og derigennem deres egen arbejdsglæde.
Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger og 1. reservelæge på Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital, kalder fra sit lille kontor initiativet for et opgør med de seneste års ensidige fokus på produktivitet i sundhedsvæsnet.
Leder: Godt, yngre læger tager ansvar
Selv om der er fokus på patientforløb, kan vi altid blive bedre og derfor er initiativet fra Yngre Læger godt, siger ledende overlæge Finn Rønholt, der dog ikke er vild med tatoveringen.
Det er godt, at yngre læger tager et medansvar for det gode patientforløb, og det falder helt i tråd med, hvad afdelingen allerede sigter efter.
Det siger Finn Rønholt, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Herlev Hospital.
En del af Yngre Lægers initiativ handler om at råbe ledelserne op for at kunne optimere patientforløbene, og allerede nu vil Finn Rønholt handle.
”Alt kan gøres bedre, også hos os. Jeg vil derfor bruge initiativet som en kærkommen lejlighed til ved hver eneste morgenkonference at drøfte patientens stemme i det samlede patientforløb. Vi gør det allerede, men nu bliver det yderligere legitimeret at gøre,” siger Finn Rønholt.
Han mener, at gode patientforløb er, hvis patienten meget tidligt får information både om, hvad lægen vurderer og hvordan lægen har tænkt sig at håndtere forløbet.
”Patienten skal altså hele tiden været medinddraget og informeret,” siger Finn Rønholt.
Det mindre gode patientforløb er derimod, hvis henvisningen fra den praktiserende læge ikke præcis nok.
”Der er heller ikke optimalt, hvis patienten ikke bliver modtaget af en læge, der inden for få timer kan give en udrednings- og behandlingsplan. Eller hvis der er for mange læger omkring patientforløbet, så den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver,” siger Finn Rønholt.
Initiativet er grundlæggende et opgør med sundhedsvæsnet for store fokus på produktivitet, men produktivitet og gode patientforløb er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, siger han.
”Jeg er enig i, at har været meget fokus på effektivitet og produktion, men det vil der blive med at være. Men selv om vi har høj produktivitet, kan vi godt organisere sig på den rigtige måde, så vi holder fast i vores empati for patienterne og husker, at vi selv på et tidspunkt kan blive patient. Desuden er der tiltag i gang, hvor vi bliver honoreret for kvalitet og ikke kun på produktivitet,” siger Finn Rønholt.
Eneste minus ved Yngre Lægers initiativ er tatoveringen.
”Det er lidt for poppet, og ikke lige mig,” siger Finn Rønholt.
Leder: Godt, yngre læger tager ansvar
Selv om der er fokus på patientforløb, kan vi altid blive bedre og derfor er initiativet fra Yngre Læger godt, siger ledende overlæge Finn Rønholt, der dog ikke er vild med tatoveringen.
Det er godt, at yngre læger tager et medansvar for det gode patientforløb, og det falder helt i tråd med, hvad afdelingen allerede sigter efter.
Det siger Finn Rønholt, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Herlev Hospital.
En del af Yngre Lægers initiativ handler om at råbe ledelserne op for at kunne optimere patientforløbene, og allerede nu vil Finn Rønholt handle.
”Alt kan gøres bedre, også hos os. Jeg vil derfor bruge initiativet som en kærkommen lejlighed til ved hver eneste morgenkonference at drøfte patientens stemme i det samlede patientforløb. Vi gør det allerede, men nu bliver det yderligere legitimeret at gøre,” siger Finn Rønholt.
Han mener, at gode patientforløb er, hvis patienten meget tidligt får information både om, hvad lægen vurderer og hvordan lægen har tænkt sig at håndtere forløbet.
”Patienten skal altså hele tiden været medinddraget og informeret,” siger Finn Rønholt.
Det mindre gode patientforløb er derimod, hvis henvisningen fra den praktiserende læge ikke præcis nok.
”Der er heller ikke optimalt, hvis patienten ikke bliver modtaget af en læge, der inden for få timer kan give en udrednings- og behandlingsplan. Eller hvis der er for mange læger omkring patientforløbet, så den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver,” siger Finn Rønholt.
Initiativet er grundlæggende et opgør med sundhedsvæsnet for store fokus på produktivitet, men produktivitet og gode patientforløb er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger, siger han.
”Jeg er enig i, at har været meget fokus på effektivitet og produktion, men det vil der blive med at være. Men selv om vi har høj produktivitet, kan vi godt organisere sig på den rigtige måde, så vi holder fast i vores empati for patienterne og husker, at vi selv på et tidspunkt kan blive patient. Desuden er der tiltag i gang, hvor vi bliver honoreret for kvalitet og ikke kun på produktivitet,” siger Finn Rønholt.
Eneste minus ved Yngre Lægers initiativ er tatoveringen.
”Det er lidt for poppet, og ikke lige mig,” siger Finn Rønholt.
»Vi oplever som yngre læger, at når patienterne bliver indlagt eller henvist til hospitalerne, er de skeptiske og mistroiske over for, om systemet fungerer, og om deres forløb kommer til at gå smidigt. Vi kan mærke denne mistillid, og selv om vi behandler dem lægefagligt forsvarligt, er patienterne ikke nødvendigvis tilfredse, og det går også ud over yngre lægers arbejdsglæde. Helt enkelt giver dårlige patientforløb et dårligt arbejdsmiljø, Og derfor skal dette initiativ både være med til at sætte fokus på, hvad vi selv kan gøre som læger for at optimere patientforløbene og råbe ledelserne op for at sige, at det kan gøres bedre«, siger Camilla Rathcke.
<li>
<p>Vi kender alle de gammeldags overlæger, der troner ved fodenden af sengen og taler ned til patienten, og bagefter spørger patienten sygeplejersken, hvad lægen egentlig sagde. Jeg ser dette initiativ som et opgør med den gamle kultur.</p>
</li>
</ul>
<p>Linda Pickersgill, 1. reservelæge på Herlev Hospital</p>
Fragmenteret sundhedsvæsen
Denne mistillid blandt patienterne handler ifølge Yngre Læger-formanden om, at de oplever et fragmenteret sundhedsvæsen, hvor de forskellige afdelinger taler dårligt med hinanden og ikke klæder hinanden på til patientens rejse gennem systemet.
»Patienterne mangler helhed, de mangler dialog, og de vil gerne inddrages mere,« siger hun.
Men hvorfor skal Yngre Læger kæmpe den kamp lige nu?
»Vi har flere gange arbejdet med bedre patientforløb, men vores oplevelse som yngre læger er, at fokus i de seneste mange år har været rettet mod optimering af driften og øget produktion og ikke det gode patientforløb. Det har handlet om, hvor hurtigt og billigt vi kan få patienten gennem systemet. Nu er tiden inde til, at vi flytter fokus til, hvordan vi kan få bedre patientforløb set med patientens øjne. Her er det vigtigt for både patienten og lægen, at vi laver en forventningsafstemning. Hvis ikke, vil man få et forløb, hvor lægen oftest har besluttet det hele på forhånd, og hvor patienten undertiden bliver gæst på sidelinjen, og så opnår man altså ikke et reelt partnerskab med patienten«, siger Camilla Rathcke fra ambulatoriet på Medicinsk Afdeling på Herlev Hospital.
Opgør med patriarken
Længere nede ad gangen sidder Linda Pickersgill, reservelæge på Medicinsk Afdeling. For hende handler det også om et opgør med den patriarkalske læge.
»Vi skal mere være en partner og en rådgiver end en læge, der dikterer, hvad behandlingen skal være. Vi kender alle de gammeldags overlæger, der troner ved fodenden af sengen og taler ned til patienten, og bagefter spørger patienten sygeplejersken, hvad lægen egentlig sagde. Jeg ser dette initiativ som et opgør med den gamle kultur, som vi som yngre læger en gang imellem ser, når vi flytter rundt mellem afdelingerne i landet. Mange steder fungerer det, men bestemt ikke alle,« siger Linda Pickersgill.
Hun forklarer, hvordan tiden kan være forskellen mellem det gode og det dårlige patientforløb.
»For nylig var der sat 15 minutter af til, at jeg skulle fortælle en patient om svar på hans vævsprøver. Men svaret viste, at der var kræft i leveren, og både han og de pårørende blev naturligvis kede af det og havde masser af spørgsmål. Samtalen endte med at tage 40 minutter, og det ville ikke have været et godt patientforløb, hvis jeg havde kigget på mit ur og afsluttet samtalen efter 15 minutter. Vi skal selvfølgelig være effektive og produktive, mens hvis der ikke er noget elastik, så skrider tiden, og det gør den ofte. Med dette initiativ kan vi nemmere snakke med ledelsen om den slags«, siger hun.
Yngre læger bliver fremtidens ledere
Mette Jegstrup Villadsen er også 1. reservelæge på Medicinsk Afdeling, og hun ser tiltaget som en kærkommen påmindelse.
»Et hospital kan godt minde om en stor mølle, og her kan mange patienter godt føle sig tabt. Især kronikerne, som har med flere afdelinger at gøre. Og selvom jeg hver dag forsøger at lytte og forstå patienterne, så hjælper dette initiativ med at minde mig om det. Hvis vi alle flytter os en lille smule, så flytter vi meget sammen«, siger Mette Jegstrup Villadsen.
Og ifølge Camilla Rathcke er der en grund til, at dette initiativ kommer fra Yngre Læger og ikke alle læger.
»Vi skal som yngre læger bære kulturen videre i sundhedsvæsnet. Det er os, der skal være de faglige fyrtårne og de ledende overlæger i fremtiden. Hvis vi skal have ændret en kultur, skal vi gøre det nedefra og op. Nu har vi taget initiativ til at debattere vores kultur og organisation for at udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores arbejde på i dag«, siger Camilla Rathcke.
<p>Med tatoveringer, kuglepenne og kittelkort med gode råd vil Yngre Læger sætte det optimale patientforløb i centrum for derigennem også at få et bedre arbejdsliv.</p>