Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Over de næste to år vil de to største foreninger i Lægeforeningen, Yngre Læger og Overlægeforeningen, arbejde mod en sammenlægning. De to formænd har i dag meddelt, at begge bestyrelser har truffet beslutning om at arbejde mod en fusion. Formålet er at styrke forhandlingskraften for de sygehusansatte læger:

"Vi tror, vi kan stille en stor gruppe læger meget stærkere, hvis vi kan tale som en samlet gruppe af sygehusansatte læger," siger formand for Yngre Læger, Helga Schultz, ifølge Altinget.dk.

Yngre Læger er langt den største forhandlingsberettigede forening i Lægeforeningen, godt på vej mod at rumme halvdelen af medlemmerne. Hovedparten af dem vil dog på et tidspunkt skulle skifte tilhørsforhold til en anden af foreningerne, og det er en anden væsentligt grund til fusionsplanerne, lyder det fra Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

"Vi har et kæmpe ønske om at kunne kigge på hele lægeliv i stedet for den her lidt arbitrære opdeling mellem nogle læger, som i virkeligheden arbejder sammen," siger Lisbeth Lintz ifølge Altinget.dk.

Den fusionerede forening skal kun omfatte ansatte læger – uanset om de er under uddannelse eller speciallæger. Så FAPS og PLO kan umiddelbart tælles ude.

På forhånd er det dog ikke tydeligt, om den samlede forening kun skal omfatte de omtalte sygehusansatte læger. Det kunne gælde alle offentligt ansatte læger eller alle ansatte læger i det hele taget, uanset ansættelsessted.

Overlægeforeningen vil drøfte fusionsplanerne i FAS-regi, men uanset om mindre speciallægeforeninger inviteres med eller ej i den fusionerede gigantforening, vil omkring 20.000 læger høre hjemme i den nye forening – en massiv broderpart af hele Lægeforeningen.

Det er ikke første gang, de to foreninger undersøger muligheden for en samling af alle sygehusansatte læger, men hidtil er planerne ikke blevet til virkelighed.

De to formænd understreger da også, at ønsket indtil videre er bestyrelsernes, og at de ikke vil foregribe, hvad der sker, når denne nye plan møder demokratiprocessen.

I første omgang vil de enkelte bestyrelser umiddelbart efter sommerferien gå i gang med at tale videre om fusionen. Den foreløbige tidsplan er at fremlægge et gennemarbejdet forslag for både Yngre Lægers og Overlægeforeningens repræsentantskaber i april 2021, og derefter vil der gå yderligere et år, før et endeligt forslag kan vedtages og en ny forening eventuelt kan dannes.

Sidebar placering
Venstrestillet
Fakta

Lægeforeningen i tal:

Lægeforeningen (LF): 32.067 medlemmer. Heraf er der 26.179 erhvervsaktive (inkl. 511 bosat i udlandet) og 5.888 pensionister (inkl. 80 bosat i udlandet)

Yngre Læger (YL): 13.555 medlemmer

Praktiserende Lægers Organisation (PLO): 3.541 medlemmer (heraf 3.326 i praksis med ydernummer)

Foreningen af Speciallæger (FAS): 8.622 medlemmer

Foreningen af Pensionerede Læger (FPL): 5.665 medlemmer

Ydermere er der 591 læger (inkl. pensionister) bosat i udlandet

Derudover er der 93 læger, der kun er medlem af Lægeforeningen, som ikke er ansat eller søger arbejde som læge.

Kilde: Lægeforeningen medlemstal for 3. januar 2020

FAS-medlemmer fordelt på underforeningerne:

OL, Overlægeforeningen: 6.543 medlemmer

FAPS, Praktiserende Speciallæger: 1039 medlemmer

LE, Læger i Erhvervslivet: 359 medlemmer

ULF, Universitetsansatte Læger, 181 medlemmer

OS, Overlæger i Staten: 122 medlemmer

FLCD, Lægelige Chefer i Danmark, 113 medlemmer

FAKL, Kommunalt Ansatte Læger, 72 medlemmer

Kilde: FAS

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Article type
Journal
Section
Woodwing Id
25949
Images
formaend.jpg
Subtitle

Bestyrelserne for Yngre Læger og Overlægeforeningen har besluttet at undersøge mulighederne for en sammenlægning.

Authors

Af Marianne Fajstrup mfa@dadl.dk

0 likes