Mens fem procent af alle danskere ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut har været smittet med COVID-19 siden pandemiens start, er tallet mere end dobbelt så højt blandt landets yngre læger. Ved udgangen af februar 2021 havde 11 procent af medlemmerne af Yngre Læger været smittet med COVID-19. Af dem havde næsten halvdelen haft følgevirkninger af sygdommen – og hos hver syvende af dem havde følgevirkningerne varet mere end et halvt år.
Det viser en ny undersøgelse fra Yngre Læger, der er lavet blandt 3.638 af foreningens ca. 15.000 medlemmer. Den er lavet i de sidste tre uger af februar, og den viser desuden, at under halvdelen af de yngre læger, 46 procent, har anmeldt deres COVID-19-smitte som en arbejdsskade, mens 54 procent altså ikke har lavet en anmeldelse.
Det lave antal anmeldelser er et problem, mener formanden for Yngre Læger, Helga Schultz:
»Læger har en tendens til at bagatellisere egen sygdom. Mange tænker, at: ,jeg blev jo ikke særlig syg, så jeg behøver ikke anmelde det som arbejdsskade’, eller at: ,jeg ved jo ikke 100 procent, om det var på arbejdet, jeg blev smittet’, og derfor tager de ikke en anmeldelse som arbejdsskade alvorligt.
Men der må vi fra Yngre Læger sige, at det både skal og bør man – også selvom man ikke ved præcis, hvor man er blevet smittet. Dels vil vi gerne bidrage til, at der kommer en retvisende statistik på området, som man kan bruge i evalueringen af hele den samlede indsats i sundhedsvæsenet, og dels kan det få stor betydning for den enkelte, om der er lavet en anmeldelse eller ej«, siger hun.
»Vi kan jo se, at rigtig mange af vores medlemmer har følgevirkninger, og der er fortsat mange ting, vi ikke ved om sygdommen. Vi kan ikke vide, hvilke konsekvenser den på sigt kan få for ens erhvervsevne. Så der er al mulig grund til at anmelde det, ligesom man ville gøre, hvis man gled på et glat gulv og brækkede armen«, siger Helga Schultz og understreger, at COVID-19 stadig er en ny sygdom, hvor ingen kender det præcise omfang af senfølger på langt sigt.
Mange følgevirkninger
At så mange yngre læger har været smittet med COVID-19 kommer ikke helt bag på hende:
»Nej, det er jeg bange for, at det ikke gør. Vores medlemmer har været blandt de allermest eksponerede, og især i starten af pandemien var der mange, der blev rykket rundt til nye opgaver som frontpersonale, og der var også en periode, hvor det kneb med at få værnemidler nok. Men det er et højt tal, at dobbelt så mange yngre læger har været smittet sammenlignet med befolkningen som helhed«.
Undersøgelsen viser, at 27 procent af de yngre læger, der deltager i undersøgelsen, har haft direkte kontakt med COVID-19-patienter.
17 procent af de COVID-19-smittede yngre læger har haft svære symptomer, 74 procent har haft lette symptomer, mens ni procent slet ingen symptomer har haft.
24 procent af de læger, der har haft følgevirkninger, har haft det under en måned, 47 procent i 1-3 måneder, 14 procent i 4-6 måneder og 14 procent i syv måneder eller mere.
»Det gør et stort indtryk og kommer bag på mig, at så mange yngre læger har døjet eller fortsat døjer med følgevirkninger af en sygdom, som mange har pådraget som følge af deres arbejde«, siger Helga Schultz, der mener, at det stiller nogle krav til arbejdsgiverne:
»En del har oplevet, at det kan være svært at vende tilbage til arbejdet og klare så meget, som man kunne før, hvor arbejdspresset mange stedet betyder, at man må give sig 120 procent. Det er hårdt at rejse sig fra coronasengen og starte med en 12-timersvagt i fuld fart. Det bliver arbejdsgiverne nødt til at tage alvorligt og sikre, at man kan vende tilbage efter endt sygdom på vilkår, der tager hensyn til, at kræfterne måske er færre«, siger Helga Schultz.
Se undersøgelsen her.
COVID-19 som arbejdsskade
Bliver man syg som følge af sit arbejde, kan det anmeldes som en arbejdsskade – og det gælder også for COVID-19. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde pr. 21. juni 2021 modtaget 8.427 anmeldelser – dels sager om selve sygdommen, dels sager om for eksempel allergi som følge af brug af værnemidler.
Generelt er det sådan, at man for at få anerkendt COVID-19 som arbejdsskade skal have fået sygdommen i forbindelse med sit arbejde. Men sundhedspersonale er ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde – det skal blot kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.
Som udgangspunkt er det arbejdsgiveren, der skal anmelde skaden, men den sygdomsramte kan også selv gøre det. Fristen for anmeldelse er et år.
Læs mere om COVID-19 og arbejdsskader på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kilde: aes.dk
COVID-19 som arbejdsskade
Bliver man syg som følge af sit arbejde, kan det anmeldes som en arbejdsskade – og det gælder også for COVID-19. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) havde pr. 21. juni 2021 modtaget 8.427 anmeldelser – dels sager om selve sygdommen, dels sager om for eksempel allergi som følge af brug af værnemidler.
Generelt er det sådan, at man for at få anerkendt COVID-19 som arbejdsskade skal have fået sygdommen i forbindelse med sit arbejde. Men sundhedspersonale er ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde – det skal blot kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.
Som udgangspunkt er det arbejdsgiveren, der skal anmelde skaden, men den sygdomsramte kan også selv gøre det. Fristen for anmeldelse er et år.
Læs mere om COVID-19 og arbejdsskader på Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Kilde: aes.dk
Mere end dobbelt så mange yngre læger har været smittet med COVID-19 end danskerne som helhed, og op mod halvdelen af dem har haft vedvarende følgevirkninger. Men under halvdelen har anmeldt sygdommen som en arbejdsskade, viser undersøgelse fra Yngre Læger.