Videre- og efteruddannelse halter i Region Hovedstaden

Der mangler et forum, hvor sundhedsfaglige aktører fra såvel den offentlige som den private sektor kan komme med input til Region Hovedstaden for at sikre, at den fastholder og udvikler sin position inden for sundhedsvidenskabelig forskning og uddannelse.

Det mener Lægeforeningen i Region Hovedstaden (LF Hovedstaden), som har fremlagt et forslag til dannelsen af et såkaldt ”advisory board” til netop det formål.

Forslaget blev præsenteret i går aftes ved et velbesøgt møde i København om lægers videre- og efteruddannelse arrangeret af LF Hovedstaden.

Her forklarede overlæge Mark Krasnik, som er medlem af LF Hovedstadens koordinationsforum, at baggrunden ikke mindst er det tomrum, der er opstået i kølvandet på den store opmærksomhed på risikoen for interessekonflikter, når medicinalindustrien organiserer og finansierer f.eks. symposier, kurser og konferencedeltagelse for læger.

Tomrummet blev til en vis grad fyldt af sundhedsavisen Dagens Medicin, som arrangerede kurser, men den æra er også forbi.

”Dagens Medicin er holdt op med at arrangere kurser, og flere store medicinalfirmaer har sagt nej til at invitere folk med på verdenskongresser”, sagde Mark Krasnik.

”Det, der går tabt, når vi ikke kommer på kongresser og ikke kan lave symposier er, at vi ikke får den inspiration, der skal til. Vi får ikke del i den aktuelle viden, der ligger rundt omkring. Mange af de ting, der bliver snakket om på kongresserne, ser vi først i artiklerne et par år senere. Og vi får heller ikke det internationale netværk, der gør, at vi deltager i internationale studier”, sagde han.

GSK siger nej

At medicinalindustrien er i hastigt tilbagetog fra den traditionelle finansiering af lægers efteruddannelse bevidnede Ebbe Englev. Han er medicinsk direktør i den danske afdeling af det internationale medicinalfirma GSK.

”Vi stopper betaling for lægers deltagelse på kongresser og reinvesterer nogle af de penge på andre løsninger”, sagde han og nævnte bl.a. e-learning, chatrooms og lignende netbaserede løsninger.

Afviklingen vil foregå løbende frem til 2016, fordi allerede indgåede aftaler honoreres. Al betaling til ikke-ansatte læger standser dog ikke.

”Vi fortsætter med at betale der, hvor lægen skal yde et stykke arbejde for os. Sygehuset skal kompenseres for den tid, som lægen skal tages ud af det daglige arbejde. Vi lønner også læger for at rådgive os. Og markedsundersøgelser – det vil vi stadig betale læger for”, sagde Ebbe Englev.

Og endelig planlægger virksomheden at ansætte flere ”med lægelig og videnskabelig baggrund til at varetage nogle af de informationsopgaver, som virksomheden har”.

Med industrien?

Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Peter Schwartz, understregede effekten på lægerne.

”Efteruddannelsen lider voldsomt. Vi er under meget stort pres, efter at industrien er begyndt at trække følehornene til sig. Ikke kun i Danmark”, sagde han og stillede hundredetusindkroners spørgsmålet:

”Hvem samler bolden op”?

Han selv tror på et en eller anden form for fortsat samarbejde med industrien.

”Vi ønsker selvfølgelig uafhængig efteruddannelse – men derfor kan det godt være i samarbejde med industrien”.

Og så understregede han, at ensartethed er vigtig, så efteruddannelse ikke bliver forbeholdt de få.

Team-baseret efteruddannelse

Allerhelst ser lægerne, at regionerne tager opgaven på sig og afsætter tilstrækkelige midler til lægers efteruddannelse på budgetterne.

Der kom dog ingen deciderede løfter fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), som var til stede ved mødet.

”I en travl hverdag kan det være en udfordring at finde ud af, hvad hver enkelt læge har brug for, hvad afdelingen har brug for, og hvad Region Hovedstaden har brug for. Det kræver rigtig meget fokus på bolden, og nogle gange må vi lade den ligge lidt for at finde ud af, hvordan vi gør det bedst”, sagde hun.

Hun fremhævede teambaseret efteruddannelse – gerne tværgående - og gjorde dermed op med forestillingen om, at efteruddannelse udelukkende handler om individuelle ønsker.

”Skibet er ikke kun ladet med læger. Vi arbejder f.eks. på at lave flere efteruddannelsestilbud, som går på tværs og bygger bro mellem sektorerne for at sikre sammenhængende patientforløb. Det med at sætte sig ned og få et foredrag eller gå på et kursus, det er ikke altid det, der giver forandring ude omkring i dagligdagen. Vi skal blive bedre til at udvikle nye læringsmetoder”, sagde hun og fremhævede Region Hovedstadens satsning på simulationstræning.

Efteruddannelsen skal efter hendes mening tænkes ind i en større sammenhæng end den enkelte læges opkvalificering.

”Uddannelsens effekt skal kendes, og uddannelsen skal udvikle sig i sammenhæng med de overordnede strategier”, sagde hun men nævnte også, at en af Region Hovedstadens strategier faktisk omfatter ”sikring af medarbejderresurser”.

Videreuddannelse

LF Hovedstadens møde handlede ikke kun om lægers efteruddannelse men også om videreuddannelse. Her handlede indlæggene og debatten primært om det pres, som de yngre læger er udsat for. Frygten går på, at presset går ud over læringen

”I dagligdagen oplever vi, at når der skal spares, så lider uddannelsen. Og når vi skal tage flere patienter ind, fordi hospitalsplanerne laves om og nogle må lukke, fordi det giver bedst faglig mening, så lider uddannelsen”, sagde formand for Yngre Læger i Region Hovedstaden, Simon Serbian.

”Vi oplever, at vores vagtarbejde – vores produktion – bliver til overlevelse for mange af vore kolleger. Når man bliver slidt ned, så må man spørge, om kvaliteten er i orden, og det er den desværre ikke altid”, sagde han og efterlyste, at videreuddannelsen i højere grad bliver tænkt ind ved omorganiseringer.

Mads Skipper, medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for dens Udvalg for Uddannelse og Forskning, fremhævede de fælles akutmodtagelser.

”At speciallægerne skal i front er ikke ensbetydende med, at de uddannelsessøgende ikke skal med i front. Det skal de – med supervision ved en speciallæge”, sagde han.

Og så slog han et slag for systematisk efteruddannelse og understregede bl.a., hvordan den ikke bør bruges.

”Systematisk efteruddannelse skal ikke bruges til at identificere de dårlige læger. Og vi skal passe på med ikke bare at kopiere systemer, vi kender. Det siger ikke noget om, hvad vi kan, bare at måle på eksaminer og lignende”.