Viden om genomer redder liv

»Barnet havde meget løs hud i nakken, og man troede, at han måske havde en bindevævssygdom. Men så snart en læge fik mistanke om Menkes sygdom, fik vi tilsendt patientens DNA, og så kunne vi finde mutationen«, fortæller professor i klinisk genetik Zeynep Tümer.

Hun er uddannet læge, men i sin stilling som professor på Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet ser hun ikke patienter i klinikken. Som ekspert bliver hun dog af og til kontaktet af udenlandske læger eller forældre om råd, når det drejer sig om Menkes sygdom. Derfor var det også hende, der blev kontaktet, da den første danske patient i 20 år blev diagnosticeret.

»Jeg sagde med samme ja til at tale med familien, selvom jeg primært arbejder med forskning. Mennesker kommer altid før min forskning. Det er vigtigt for mig som menneske, og familien var glad for at møde nogen, der kunne svare på deres spørgsmål«, siger Zeynep Tümer.

Helbredelse kunne hun desværre ikke hjælpe med, for Menkes sygdom er uhelbredelig. Men jo før diagnosen stilles, desto bedre, for inden for de første levemåneder kan kobberindsprøjtninger hjælpe med at forbedre nogle af symptomerne og forlænge levetiden. Det var for sent for denne patient.

At stille en genetisk diagnose er ikke kun vigtig for behandlingen. Der er 50 pct. risiko for at få en dreng med Menkes sygdom, hvis moderen er anlægsbærer. Den viden giver mulighed for prænatal diagnosticering og tidlig indgriben. Men diagnosticering kan også redde en hel familie.

»Et udenlandsk barn var dødt, og røntgenundersøgelserne viste, at der var brud på kraniet og andre knogler i kroppen. Familien blev derfor sigtet for at have mishandlet barnet og forårsaget dets død. Vi fik tilsendt en DNA-prøve, fordi der var mistanke om Menkes sygdom, og vi kunne påvise mutationen i genet, der forårsager den. Det førte til, at familien blev frikendt. Det betyder meget for mig, når min og andres forskning kan hjælpe familier«.

Det er 25 år siden Zeynep Tümer var med til at identificere genet for Menkes sygdom for første gang i verdenshistorien, og arbejdet med lige præcis den sygdom står stadig hendes hjerte nært. Menkes sygdom er så sjælden, at den kun rammer 1:300.000, svarende til, at man ville forvente, der blev diagnosticeret et nyt tilfælde hvert femte år i Danmark.

Personlig medicin er fremtiden, fremtiden er nu

Det krævede mange lange dage i laboratoriet, da Zeynep Tümer i 1993 var blandt de første i verden til at identificere det gen, hvis fejl er skyld i Menkes sygdom. ATP7A, hedder det. I dag har de teknologiske fremskridt gjort processen mere tilgængelig, og det giver mulighed for at identificere langt flere gener og genvarianter. Det sker blandt andet ved hjælp af den sekventeringsmaskine, der står på Genomcenter Øst, lige ved siden af Kennedy Centret, hvor Zeynep Tümer har sit kontor.

»De teknologiske fremskridt gør det muligt at gennemføre analyser af hele genomet på meget kort tid. Omvendt betyder det, at vi nu identificerer mange forskellige varianter i genomet, uden at vide hvilke ændringer der er relateret til sygdommen, med andre ord om de er sygdomsfremkaldende eller ej. Det kræver et stort arbejde at linke de genomiske fund til symptomer eller sygdomme«, siger hun.

For mindst hver tredje patient med en sjælden genetisk sygdom har det endnu ikke været muligt at stille en diagnose. Zeynep Tümer håber, at teknologien fremadrettet kan være med til at lette det store arbejde, der ligger i at sammenkæde genetiske afvigelser med symptomer og sygdomme.

På andre områder har teknologien allerede ændret behandlingsmetoder helt grundlæggende, fordi de kan målrettes den enkelte patient. Det vil der kun blive mere af i de kommende år, forklarer Zeynep Tümer.

»Næste trin er præcisionsmedicin, det vi også kalder personlig medicin, hvor man bruger de genomiske data til at målrette behandling imod den specifikke variant. Det er fremtiden. Nutiden, faktisk. Fremtiden er allerede startet«, siger hun og fortsætter:

»Nogle former for epilepsi kan vi allerede nu behandle målrettet, når først vi har identificeret den specifikke mutation. Der findes mange typer medicin mod epilepsi, men ved at sekventere genomet, er det ikke længere nødvendigt at prøve sig frem«.

Familiers genetiske kort

Menkes-mutationen findes kun i et gen, men kan give meget forskellige udtryk og symptomer, derfor er det ikke sikkert, at der er effekt af kobberbehandlingen. Den gennemsnitlige patient bliver kun tre år, imens patienter med en mildere mutation, der behandles med kobber, har god chance for at leve længere.

Zeynep Tümers arbejde fokuserer på patienter med medfødte udviklingsdefekter og kognitive vanskeligheder, som Menkes sygdom, Retts syndrom og Cornelia de Langes syndrom, der er så sjældne, at hun kalder patienterne »glemte patientgrupper«.

»Jeg har fokus det, man kalder 'anvendt forskning', fordi jeg ikke kun er interesseret i grundforskning og i at forstå, hvad der sker i generne. Jeg er interesseret i at hjælpe patienterne. Derfor har jeg fokuseret på at forske i sygdomme, hvor mine resultater kan bruges til diagnostik og på længere sigt til at finde behandlingsmuligheder«, siger Zeynep Tümer.

Kortlægning af familiers gener er vigtig for arbejdet med at blive klogere på sjældne sygdomme og de forskellige udtryk, mutationer i samme gen kan have.

»Genetiske sygdomme påvirker ikke kun individet men kan have betydning for hele familien, tidligere eller kommende generationer. Genetiske sygdomme er familiesygdomme. Derfor er det vigtigt at finde ud af årsagen til en sygdom og tilbyde familieudredning, når det er nødvendigt«, siger Zeynep Tümer.

Sjældne sygdomme defineres ved, at de rammer 1:2.000 nyfødte, 1:400.000 når det drejer sig om ultrasjældne sygdomme. Mange af dem har endnu ikke fået et navn. Det er med til, at de sjældne sygdomme ofte er langt nede på listen, når en patient bliver diagnosticeret. Men faktisk påvirker de 5 pct. af en population, 290.000 danskere. Hver for sig er lidelserne sjældne, men tilsammen er de hyppige.

»Alle læger skal have i baghovedet, at der kan være tale om en genetisk sygdom hos patienten, og stille et simpelt spørgsmål: 'Er der andre i din familie, der har lignende symptomer?'. Det kan have stor betydning for diagnosticeringen«, siger Zeynep Tümer om, hvor vigtigt det er at have øje for genetikken.

Det genomiske netværk

Selvom klinisk genetik som felt har ændret sig så meget, er drømmen stadig den samme for den nyudnævnte professor. Mennesker kommer først, men det er forkærligheden for at samle puslespillet og finde svaret på gåden, der driver hende.

»Jeg vil fortsat finde årsagerne til medfødte udviklingsdefekter og kognitive vanskeligheder, uanset om det skyldes Retts syndrom, Cornelia de Langes syndrom, Menkes sygdom eller en helt fjerde genetisk sygdom, det er klart«, siger hun.

»Men min store drøm er, i samarbejde med overlæge Hanne Hove (Center for Sjældne Sygdomme, BUC, Rigshospitalet) at etablere et dansk nationalt netværk af dem, der beskæftiger sig med sjældne sygdomme, hvor vi kan dele viden og erfaringer og samle data til et større billede. Alle de klinisk genetiske afdelinger og centre for sjældne sygdomme i Danmark er interesseret i det, og jeg tror på, at det kommer til at lykkes«.

Det er en langsigtet plan, det ved hun godt selv. For det kræver, at mange små brikker falder på de rigtige pladser.

»Vi mangler først og fremmest penge, men jeg tror på, at det lykkes på langt sigt. Vi dyrker jorden nu og håber, at der snart kommer små spirer. Det er vejen frem, hvis vi skal udvikle os afgørende. Det må kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark«, siger Zeynep Tümer.

Hun understreger, at området er så komplekst, at der vil være kæmpemæssige fordele i at dele viden og på den måde kunne arbejde på hvert sit delområde uden at skulle gentage andres erfaringer. Heldigvis oplever hun, at patienterne og deres familier i Danmark gerne vil bidrage til forskningen og hjælpe andre i den samme situation.