I løbet af nattevagten på pædiatrisk afdeling blev en 15 timer gammel dreng indlagt med vejrtrækningsproblemer og høj respirationsfrekvens. Den nyfødte drengs temperatur var på 37,9 grader celsius, og morens var på 38 grader celsius. Det er reservelæge Frederik Hagn-Meincke, som til morgenkonferencen står foran afdelingens læger og fremlægger dagens case, der er et fast element til konferencen.
Han er nu færdig med første del af fremlæggelsen og giver tegn til, at de omkring 25 både yngre og mere erfarne læger parvist kan diskutere, hvad casen kan fejle.
Frederik Hagn-Meincke er i gang med sin hoveduddannelse i almen medicin og er derfor i øjeblikket reservelæge på pædiatrisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Da det er ham, der har haft nattevagt, er det ham, der står for at præsentere casen for de læger, der møder ind klokken otte.
Dagens case er et læringselement, som man på den pædiatriske afdeling har sat tid af til ved morgenkonferencen. Den unge læge, som har haft nattevagt, gennemgår en case fra vagten, som han eller hun vurderer, kan forbedre den kliniske ræsonnering. Klinisk ræsonnering er at gøre sig overvejelser over en diagnose, inden undersøgelser og behandling går i gang.
Med dagens case kombinerer man på afdelingen læring med et dagligt fast element som morgenkonferencen, hvor man alligevel skal gennemgå, hvad der er sket i løbet af natten, og hvad der nu skal ske.
„Jeg lærer meget mere via dagens case, end hvis jeg skulle på kursus for at lære om klinisk ræsonnering. Man kan vel sammenligne det lidt med, at man også lærer mere af en god diskussion end en forelæsning‟, siger Frederik Hagn-Meincke.
EVIDENS FOR LÆRING
Frederik Hagn-Meincke ringer med en lille klokke, og der bliver stille rundt om bordet ved morgenkonferencen. En af de unge læger får lov til at fortælle, hvad hendes summegruppe mener, at barnet fejler. Næste trin i dagens case er at fortælle, hvad vagtholdet mente.
Relevante diagnoser er både sepsis, transitorisk takypnø, respiratorisk distress-syndrom og medfødt hjertesygdom. De objektive fund fremlægges nu også.
Casen i dag er typisk, hvor det både kan være noget farligt og noget knap så farligt, patienten fejler, fortæller overlæge Thomas Balslev, som underviser i netop dagens case som læringselement.
Genialt, når læring bliver en del af det daglige arbejde
Karen Ingerslev er innovationschef på Aarhus Universitetshospital og arbejder blandt andet med, hvordan man kombinerer læring og det daglige arbejde som læge.
Hvorfor er det vigtigt at kombinere læring og produktion?
„Medarbejderes læring og behandling af patienter er to store og meget vigtige opgaver i sundhedsvæsenet. Derfor er det kun klogt, hvis disse to kan kombineres og dermed spare både tid og resurser. Arbejdet med patienterne foregår jo døgnet rundt. Uddannelse og læring er derfor ikke noget, vi skal tænke på, som noget der foregår ved siden af. Vi er afhængige af, at lægerne kan tænke innovativt og er med til at udvikle organisationen, fordi vi er i en tid, hvor der hele tiden ændres på systemerne‟.
Hvordan får man så kombineret læring med det daglige arbejde, når flere forskere peger på, at der er en nulfejlskultur på især sygehusene?
„Selvfølgelig skal lægerne ikke lave fejl, når det drejer sig om patienterne. Men der, hvor nulfejlskulturen kan få en negativ effekt, er, når den smitter af på, hvor risikovillig man er i udviklingen af organisationen. Her er det jo ikke på samme måde livsfarligt at lave fejl, og der kunne godt eksperimenteres mere, når det ikke er direkte i forhold til indgreb hos patienten‟.
Hvad kunne man for eksempel eksperimentere med?
„Dagens case fra Viborg er et godt eksempel. Det er et lille indgreb, men rigtig godt. Det geniale ved det er, at læring bliver en del af det daglige arbejde – altså morgenkonferencen. Lægen skal ikke tages ud af vagtplanen for at komme på et eller andet kursus. Lige netop sådanne eksempler er det, vi skal blive bedre til. Det giver mest mening at tænke læring ind der, hvor der alligevel skal laves noget om. F.eks. hvis morgenkonferencen er blevet for kedelig og ligegyldig‟.
Genialt, når læring bliver en del af det daglige arbejde
Karen Ingerslev er innovationschef på Aarhus Universitetshospital og arbejder blandt andet med, hvordan man kombinerer læring og det daglige arbejde som læge.
Hvorfor er det vigtigt at kombinere læring og produktion?
„Medarbejderes læring og behandling af patienter er to store og meget vigtige opgaver i sundhedsvæsenet. Derfor er det kun klogt, hvis disse to kan kombineres og dermed spare både tid og resurser. Arbejdet med patienterne foregår jo døgnet rundt. Uddannelse og læring er derfor ikke noget, vi skal tænke på, som noget der foregår ved siden af. Vi er afhængige af, at lægerne kan tænke innovativt og er med til at udvikle organisationen, fordi vi er i en tid, hvor der hele tiden ændres på systemerne‟.
Hvordan får man så kombineret læring med det daglige arbejde, når flere forskere peger på, at der er en nulfejlskultur på især sygehusene?
„Selvfølgelig skal lægerne ikke lave fejl, når det drejer sig om patienterne. Men der, hvor nulfejlskulturen kan få en negativ effekt, er, når den smitter af på, hvor risikovillig man er i udviklingen af organisationen. Her er det jo ikke på samme måde livsfarligt at lave fejl, og der kunne godt eksperimenteres mere, når det ikke er direkte i forhold til indgreb hos patienten‟.
Hvad kunne man for eksempel eksperimentere med?
„Dagens case fra Viborg er et godt eksempel. Det er et lille indgreb, men rigtig godt. Det geniale ved det er, at læring bliver en del af det daglige arbejde – altså morgenkonferencen. Lægen skal ikke tages ud af vagtplanen for at komme på et eller andet kursus. Lige netop sådanne eksempler er det, vi skal blive bedre til. Det giver mest mening at tænke læring ind der, hvor der alligevel skal laves noget om. F.eks. hvis morgenkonferencen er blevet for kedelig og ligegyldig‟.
„Vi har evidens for, at lægerne lærer meget af det her. Kombinationen af mundtlig og skriftlig fremlæggelse med interaktion i summegrupper øger dybden af den kliniske ræsonnering og dermed læringen. Derfor går vi meget ind for den form for arbejdsbaseret læring‟, siger han og fortæller, at lægernes øvrige præsentationer af patienter også er forbedret i takt med implementering af dagens case.
Thomas Balslev spørger ud i plenum, om de nye oplysninger om patienten ændrer de øvrige lægers vurdering fra diskussionen før.
„Det sker nogle gange, at de nye oplysninger giver anledning til en genovervejelse af, hvad man tænkte før. Lægerne ved morgenkonferencen bliver, ligeså vel som den unge læge, der har forberedt dagens case, tvunget til at reflektere over processen fra symptomer til diagnose‟, siger han.
BLODTRYKSMÅLING MANGLEDE
Nattens fund hos patienten tydede ikke på sepsis, men nærmere på transitorisk takypnø, eftersom drengen fik mere farve i kinderne, og respirationsfrekvensen faldt af sig selv. Frederik Hagn-Meincke afslutter sin fremlæggelse af casen med at præsentere planen for den lille patient. Observation, paracetamol, kontrolblodprøver og transkutan CO2-måling.
Jens Peter Nielsen, uddannelsesansvarlig overlæge på afdelingen, nikker i takt med de afsluttende ord. Da det er ham, der har spidskompetencer inden for behandling af nyfødte, er det i dag ham, der skal runde dagens case af.
„Jeg kunne jo godt have tænkt mig, at I havde taget blodtrykket undervejs, eftersom det er et væsentligt parameter at se på, hvis der er tale om sepsis, fordi blodtrykket falder, hvis det er tilfældet. Men ud over det er vi nået meget godt rundt om casen‟, konkluderer han.
OVERLÆGERNE LÆRER OGSÅ NOGET
Thomas Balslev fortæller, at speciallægerne også kan lære noget af dagens case. Forskning udført af afdelingen selv viser, at lægernes diagnostiske præcision øges med det samme.
„Det er altid en overlæge med de rette spidskompetencer, der runder af. På den måde lærer både de uddannelsessøgende og speciallægerne noget af hinanden, fordi vi ofte kan tillægge en lille smule ny viden‟, siger han og fortsætter:
„Overlægerne bliver også bedre til at kommunikere. Ofte kan vi godt have en tendens til at tale ud fra en skjult viden – altså en slags indforståethed. Men her bliver vi tvunget til at forklare på et niveau, hvor alle kan være med‟, siger han og refererer til de fire medicinstuderende, der også sidder med som observatører ved morgenkonferencen.
Det er de unge læger, som fremlægger, og det er også altid de unge læger, der får lov at sige noget først i summegrupperne undervejs. Det er Frederik Hagn-Meincke glad for, da noget, der er banalt for overlægerne, kan være meget lærerigt for ham.
„Jeg valgte for eksempel den 15 timer gamle dreng i dag, fordi sepsis er en livsfarlig tilstand og en svær diagnose at stille‟, forklarer han. Nu skal han hjem og sove efter en lang nattevagt.
LINK TIL DAGENS CASE
LÆS OGSÅ
Uddannelse i Hverdagen – det kan lykkes
Klinisk kommunikationstræning er en uddannelsesmæssig udfordring
Læring er et spørgsmål om kultur
Her booker uddannelseslægen en supervisor
<p>Dagens case er blevet et fast element til morgenkonferencen på Pædiatrisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Det kommer lægerne på afdelingen til gavn, fordi de bliver bedre til klinisk ræsonnering, hvilket gør dem til bedre læger, fortæller overlæge Thomas Balslev.</p>