Selvfølgelig dur det ikke, at to patienter med samme sygdom i hver sin ende af landet bliver behandlet inden for 30 dage eller inden for 60 dage, fordi de bliver vurderet forskelligt. Og derfor skal den nuværende differentierede behandlingsgaranti væk og fremover erstattes af den tidligere behandlingsgaranti på 30 dage for alle lidelser, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et interview med Ugeskrift for Læger.
Ugeskrift for Læger har bedt tre forskellige læger om hver at stille et spørgsmål efter eget valg til sundhedsministeren. Læs her, hvad hun svarer:
Jakob Lager, reservelæge på Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens:
Jeg møder utroligt mange patienter med meget svær sygdom tidligt i livet på grund af rygning. Mange er invaliderede af deres sygdom og lever væsentligt kortere end andre. De fortæller mig alle sammen, at de ville ønske, at de aldrig havde røget! Tobak er den absolut væsentligste årsag til alvorlig sygdom i Danmark, og også den væsentligste årsag til ulighed i sundhed. Hvad vil du gøre for at begrænse forbruget af tobak?
»Der er ingen tvivl om, at rygning er en væsentlig årsag til, at alt for mange danskere bliver syge og i værste fald mister livet alt for tidligt. Derfor er det også vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at forhindre, at især de unge begynder at ryge, og at flere af de voksne rygere kvitter tobakken. Det er også baggrunden for, at vi eksempelvis i satspuljekredsen har sat midler af til en national strategi, der skal få færre børn og unge til at ryge, og få flere af dem, der desværre allerede er begyndt, til at stoppe igen. Sundhedsstyrelsen gennemfører også forskellige kampagner, der skal få folk til at slukke for cigaretterne. Her i foråret har styrelsen eksempelvis kørt en rygestopkampagne, der har tredoblet opkaldene til ’Stoplinjen’ fra rygere, som gerne vil have hjælp til at skodde cigaretterne. Sådanne initiativer vil vi også se i fremtiden, og Sundhedsstyrelsen har faktisk allerede planlagt, at kampagnen skal fortsætte til næste år. Vi skal heller ikke undervurdere, at kulturen omkring rygning betyder noget. Det er derfor også vigtigt, at man eksempelvis rundt om på uddannelsesstederne fortsat arbejder på at forandre rygekulturen. Det kan man bl.a. gøre ved helt lavpraktisk at droppe rygepauser. Det er jo noget underligt noget, at man på den måde nærmest opfordrer folk til at ryge i stedet for at motivere dem til at holde op«.
Ulrik Lassen, professor og overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet:
Vi har på nogle områder de laveste medicinpriser i Europa, og vi har velfungerende systemer som RADS og KRIS. Men der vil blive ved med at komme nye og mere effektive behandlinger, som sprænger medicinbudgetterne. Dine tidligere kolleger har ikke villet prioritere. Vil du lige som dem finde midlerne, eller mener du, at vi er nødt til at prioritere i de kommende år – og derved få mulighed for at presse priserne?
»For mig at se er det her ikke et spørgsmål, der kan reduceres til, om man enten vil prioritere eller give los og bare lade udgifterne til medicin stige. I regeringen vil vi både finde flere penge til sundhed og arbejde benhårdt for at få priserne på medicin ned. Jeg vil meget gerne presse på over for medicinalindustrien, så priserne på nye lægemidler bliver så lave som muligt, men jeg vil ikke afskære alvorligt syge patienter fra at få medicin, der kan forlænge eller måske ligefrem redde deres liv. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af, at vi opretter en kopi af eksempelvis det engelske prioriteringsinstitut. Men jeg anerkender, at udgifterne til sygehusmedicin er en udfordring, og derfor skal vi også løbende se på, hvordan vi kan holde udgifterne nede på et niveau, hvor de ikke æder stadig mere af sygehusvæsenets budgetter. Det er også baggrunden for, at vi er blevet enige med regionerne om, at der skal laves en kortlægning af medicinområdet, og at en arbejdsgruppe skal komme med anbefalinger til, hvordan vi overordnet kan håndtere dette område. For nylig har jeg også i Nordisk Ministerråd taget initiativ til, at vi styrker samarbejdet mellem de nordiske lande på medicinområdet. Det kan eksempelvis ske ved på tværs af landene at øge udvekslingen af informationer om priser og vilkår for indkøb af medicin. For vi vil stå stærkere, når vi skal forhandle priser på sygehusmedicin med lægemiddelindustrien, hvis vi kan trække på hinandens viden og erfaringer. Sammen med regionerne skal vi snart igen til at forhandle priser på sygehusmedicin med Lægemiddelindustriforeningen, og her vil vi naturligvis også lægge os i selen for at få forhandlet en så god prisaftale som overhovedet muligt på plads«.
Mireille Lacroix, praktiserende læge i Skaarup på Sydfyn:
Almen praksis i Danmark er en unik konstruktion med selvstændige almenmedicinere, som passer patienterne 24/7 for 1.400 kr. pr år. Hver borger har valgt sin egen læge, og behandlingen er gratis. De seneste år er der dog taget skridt mod at ændre systemet til regional styring. Dels med 1813 i Region Hovedstaden, dels med regionsklinikker. Ønsker du en proces, der går mod regionsansatte læger?
»Jeg er helt enig i, at almen praksis er en unik konstruktion. Derfor mener jeg også, at vi skal holde fast i den nuværende model, hvor de praktiserende læger er privatpraktiserende, som leverer sundhedsydelser, der honoreres af det offentlige. Jeg har altså ingen ønsker om, at lægerne skal være offentligt ansatte, men omvendt er regionerne forpligtede til at sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge. Og så længe det ikke er muligt at få læger til visse dele af landet, er regionerne tvunget til at sikre lægedækningen på anden vis. Almen praksis er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Det anerkender vi i regeringen, og netop derfor står det højt på vores dagsorden at sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge. Vi har derfor også sat 800 mio. kr. af på vores finanslovsforslag til nye læge- og sundhedshuse, der kan danne ramme om stærke faglige fællesskaber, som forhåbentlig kan være med til at gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at slå sig ned i yderområder eller boligområder, hvor det i dag er svært at tiltrække læger. Og vi vil også komme med andre initiativer, der skal afhjælpe lægemanglen. Jeg håber, at almen praksis vil være med til at udvikle vores sundhedsvæsen, der står over for store forandringer i de kommende år, hvor der bliver flere ældre og danskere med kroniske sygdomme, og flere skal behandles uden for de nye sygehuse. For hvis omlægningen af sundhedsvæsenet skal blive en succes, er det helt afgørende, at de praktiserende læger spiller med og er parate til at løfte deres del af opgaverne i et fælles og sammenhængende sundhedsvæsen«.
Ugeskrift for Læger har bedt tre forskellige læger om hver at stille et spørgsmål efter eget valg til sundhedsministeren. Læs her, hvad hun svarer:
Jakob Lager, reservelæge på Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens:
Jeg møder utroligt mange patienter med meget svær sygdom tidligt i livet på grund af rygning. Mange er invaliderede af deres sygdom og lever væsentligt kortere end andre. De fortæller mig alle sammen, at de ville ønske, at de aldrig havde røget! Tobak er den absolut væsentligste årsag til alvorlig sygdom i Danmark, og også den væsentligste årsag til ulighed i sundhed. Hvad vil du gøre for at begrænse forbruget af tobak?
»Der er ingen tvivl om, at rygning er en væsentlig årsag til, at alt for mange danskere bliver syge og i værste fald mister livet alt for tidligt. Derfor er det også vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at forhindre, at især de unge begynder at ryge, og at flere af de voksne rygere kvitter tobakken. Det er også baggrunden for, at vi eksempelvis i satspuljekredsen har sat midler af til en national strategi, der skal få færre børn og unge til at ryge, og få flere af dem, der desværre allerede er begyndt, til at stoppe igen. Sundhedsstyrelsen gennemfører også forskellige kampagner, der skal få folk til at slukke for cigaretterne. Her i foråret har styrelsen eksempelvis kørt en rygestopkampagne, der har tredoblet opkaldene til ’Stoplinjen’ fra rygere, som gerne vil have hjælp til at skodde cigaretterne. Sådanne initiativer vil vi også se i fremtiden, og Sundhedsstyrelsen har faktisk allerede planlagt, at kampagnen skal fortsætte til næste år. Vi skal heller ikke undervurdere, at kulturen omkring rygning betyder noget. Det er derfor også vigtigt, at man eksempelvis rundt om på uddannelsesstederne fortsat arbejder på at forandre rygekulturen. Det kan man bl.a. gøre ved helt lavpraktisk at droppe rygepauser. Det er jo noget underligt noget, at man på den måde nærmest opfordrer folk til at ryge i stedet for at motivere dem til at holde op«.
Ulrik Lassen, professor og overlæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet:
Vi har på nogle områder de laveste medicinpriser i Europa, og vi har velfungerende systemer som RADS og KRIS. Men der vil blive ved med at komme nye og mere effektive behandlinger, som sprænger medicinbudgetterne. Dine tidligere kolleger har ikke villet prioritere. Vil du lige som dem finde midlerne, eller mener du, at vi er nødt til at prioritere i de kommende år – og derved få mulighed for at presse priserne?
»For mig at se er det her ikke et spørgsmål, der kan reduceres til, om man enten vil prioritere eller give los og bare lade udgifterne til medicin stige. I regeringen vil vi både finde flere penge til sundhed og arbejde benhårdt for at få priserne på medicin ned. Jeg vil meget gerne presse på over for medicinalindustrien, så priserne på nye lægemidler bliver så lave som muligt, men jeg vil ikke afskære alvorligt syge patienter fra at få medicin, der kan forlænge eller måske ligefrem redde deres liv. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af, at vi opretter en kopi af eksempelvis det engelske prioriteringsinstitut. Men jeg anerkender, at udgifterne til sygehusmedicin er en udfordring, og derfor skal vi også løbende se på, hvordan vi kan holde udgifterne nede på et niveau, hvor de ikke æder stadig mere af sygehusvæsenets budgetter. Det er også baggrunden for, at vi er blevet enige med regionerne om, at der skal laves en kortlægning af medicinområdet, og at en arbejdsgruppe skal komme med anbefalinger til, hvordan vi overordnet kan håndtere dette område. For nylig har jeg også i Nordisk Ministerråd taget initiativ til, at vi styrker samarbejdet mellem de nordiske lande på medicinområdet. Det kan eksempelvis ske ved på tværs af landene at øge udvekslingen af informationer om priser og vilkår for indkøb af medicin. For vi vil stå stærkere, når vi skal forhandle priser på sygehusmedicin med lægemiddelindustrien, hvis vi kan trække på hinandens viden og erfaringer. Sammen med regionerne skal vi snart igen til at forhandle priser på sygehusmedicin med Lægemiddelindustriforeningen, og her vil vi naturligvis også lægge os i selen for at få forhandlet en så god prisaftale som overhovedet muligt på plads«.
Mireille Lacroix, praktiserende læge i Skaarup på Sydfyn:
Almen praksis i Danmark er en unik konstruktion med selvstændige almenmedicinere, som passer patienterne 24/7 for 1.400 kr. pr år. Hver borger har valgt sin egen læge, og behandlingen er gratis. De seneste år er der dog taget skridt mod at ændre systemet til regional styring. Dels med 1813 i Region Hovedstaden, dels med regionsklinikker. Ønsker du en proces, der går mod regionsansatte læger?
»Jeg er helt enig i, at almen praksis er en unik konstruktion. Derfor mener jeg også, at vi skal holde fast i den nuværende model, hvor de praktiserende læger er privatpraktiserende, som leverer sundhedsydelser, der honoreres af det offentlige. Jeg har altså ingen ønsker om, at lægerne skal være offentligt ansatte, men omvendt er regionerne forpligtede til at sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge. Og så længe det ikke er muligt at få læger til visse dele af landet, er regionerne tvunget til at sikre lægedækningen på anden vis. Almen praksis er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen. Det anerkender vi i regeringen, og netop derfor står det højt på vores dagsorden at sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge. Vi har derfor også sat 800 mio. kr. af på vores finanslovsforslag til nye læge- og sundhedshuse, der kan danne ramme om stærke faglige fællesskaber, som forhåbentlig kan være med til at gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at slå sig ned i yderområder eller boligområder, hvor det i dag er svært at tiltrække læger. Og vi vil også komme med andre initiativer, der skal afhjælpe lægemanglen. Jeg håber, at almen praksis vil være med til at udvikle vores sundhedsvæsen, der står over for store forandringer i de kommende år, hvor der bliver flere ældre og danskere med kroniske sygdomme, og flere skal behandles uden for de nye sygehuse. For hvis omlægningen af sundhedsvæsenet skal blive en succes, er det helt afgørende, at de praktiserende læger spiller med og er parate til at løfte deres del af opgaverne i et fælles og sammenhængende sundhedsvæsen«.
»Problemet er, at patienterne har forskellige rettigheder alt afhængigt af, hvor i landet de bliver behandlet. Vi har aldrig kunnet få en liste fra regionerne over, hvilke lidelser der skal behandles inden 30 dage og hvilke inden for 60 dage. Det er overladt til den enkelte læge at vurdere, men det betyder forskellige rettigheder ved samme type lidelse. Det skal ændres, så alle patienter i hele landet kan være sikre på at blive behandlet hurtigt. Derfor genindfører vi behandlingsgarantien på 30 dage«, siger Sophie Løhde.
Som det allerførste punkt på sundhedsområdet i regeringsgrundlaget fra juni i år står der mejslet ud, at retten til hurtig udredning og behandling bliver strammet op. Siden 2013 har den differentierede behandlingsgaranti fungeret, efter at Thorningregeringen indførte den, men den erstattede VK-regeringens oprindelige behandlingsgaranti fra 2002, der i 2007 nåede sin endelig form med den maksimale ventetid på én måned. Og det er altså den Sophie Løhde og regeringen støver af og igen lægger ud over det danske sundhedsvæsen. Planen er, at garantien skal træde i kraft fra næste sommer, og til den opgave er det sat 450 mio. kr. af i regeringens finanslovsforslag.
»Pengene skal bruges til at udbygge kapaciteten med tilstrækkeligt udstyr og personale, så patienterne kan blive hurtigt udredt og behandlet. Jeg erkender, at der på visse områder inden for f.eks. neurologi og reumatologi kan være problemer med at rekruttere nok speciallæger. Men dels må regionerne se på, hvordan de udnytter kapaciteten endnu bedre, dels skal regionerne være bedre til at henvise til hinanden. For vi skal huske på, at der er ansat historisk mange læger, så der bør være læger nok til at få patienterne udredt og behandlet til tiden. Og selv om der skulle være problemer på enkelte områder, skal det ikke være sådan, at det faktum, at ikke alle kan blive behandlet hurtigt, skal betyde, at ingen skal behandles hurtigt«, siger Sophie Løhde.
Korteste ventetider siden 2005
Lægeforeningen har kritiseret behandlingsgarantien for ikke at give faglig mening og mener derimod, at den nuværende differentierede garanti er mere fleksibel og sikrer, at de alvorligste lidelser bliver behandlet før andre. Men her er ministeren uenig.
»Jeg forstår ikke, hvorfor Lægeforeningen stiller sig på systemets side. Ved at genindføre 30-dages-behandlingsgarantien stiller regeringen sig på patienternes side«, siger hun.
Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut var den gennemsnitlige ventetid til operation faldet til 49 dage i 2014 og dermed den laveste siden 2005, hvor tallet var 57 dage. Men det er ikke et argument for at stoppe op, siger Sophie Løhde.
»Det er positivt, at patienterne skal vente i kortere tid. Men vi er ikke i mål og skal have fortsat fokus på ventelisterne«.
Risikoen for overbehandling og indikationsskred var en del af kritikpunkterne for behandlingsgarantien, da VK-regeringen indførte den, og for nylig satte et nyt dansk studie af knæoperationer offentliggjort i New England Journal of Medicine spørgsmålstegn ved netop retten til hurtigt hjælp. Søren Thorgaard Skou, forskningsfysioterapeut og førsteforfatter til studiet, sagde det på denne måde:
»Behandlingsgarantierne har hjulpet mange danskere med adgang til hurtig behandling, men ikke nødvendigvis til den rigtige behandling for knæene. Vi kan påvise, at rigtig mange ville opleve en rigtig god effekt, hvis de i stedet træner samt gennemgår patientuddannelse og andre ikkekirurgiske behandlinger. Det er billigt og ufarligt i modsætning til operation«, sagde han til Politiken.
Sophie Løhde understreger, at patienter med dårligt knæ naturligvis ikke skal opereres, hvis det ikke er den bedste løsning. Men det er lægernes ansvar, siger hun.
»Det er ikke mig, men lægerne, der skal sikre mod overbehandling. Lægerne skal jo ikke indstille til en operation, hvis ikke der er behov for det. Hvis lægerne er kritiske over for overbehandling, må de se sig selv i spejlet. Det er ikke garantien i sig selv, der fører til overbehandling. Desuden er mit mål er ikke, at flere eller færre skal behandles på privathospitalerne, mit mål er at sikre en hurtig og ensartet mulighed for udredning og behandling«, siger sundhedsministeren.
<p class="para para_Citat_navn">Sophie Løhde (V), sundhedsminister</p>
Yderligere pres
Checken på den knap halve milliard kroner skrives af regeringen og skal indløses af regionerne, men Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, tvivler på, at garantien reelt kan indføres.
»Vi vil gøre, hvad vi kan, for at leve op til garantien, men jeg er bekymret for, at det vil lægge et yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen. Og næsten uanset hvor mange ekstra penge, vi får, vil der på nogle områder ikke komme flere speciallæger til af den grund. Inden for urologien, neurologien og reumatologien mangler vi speciallæger, og faktisk kan den strammere garanti forværre det. Hvis der som følge af garantien sendes flere patienter til privathospitalerne følger lægerne med, og så bliver situationen blot endnu værre«, siger Ulla Astman.
For nylig sendte overlægerådet i Region Midtjylland et åbent brev til regionen, fordi »grænsen for, hvor mange garantier politikerne kan udstikke inden for de nuværende speciallægeressourcer er ved at nået. Vi kan ikke være flere steder og løse flere opgaver på samme tid«, skrev overlægerådet.
»Det er præcist beskrevet, for behandlingsgarantien vil lægge et yderligere pres på systemet. Og jeg vil godt hejse et advarselsflag til regeringen om, at vi har meget svært ved at leve op til yderligere rettigheder og garantier«, siger Ulla Astman.
Fakta om Sophie Løhde:
32 år
Sundheds- og ældreminister fra 28. juni 2015.
Sundhedsordfører 2011-2015
Forebyggelsesordfører og psykiatriordfører 2007-2011.
Medlem af Folketinget siden 13. november 2007.
Uddannet bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation 2007.
Medlem af amtsrådet i Frederiksborg Amt 2002-2006.
Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune 2006-2007
Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden 2006-2008
<p>Trods de laveste ventetider siden 2005 skal behandlingsgarantien på 30 dage genindføres for at forkorte ventetiderne endnu mere, siger sundhedsminister Sophie Løhde. Det vil blot presse et i forvejen presset sundhedsvæsen, siger Danske Regioner.</p>