»Vi havde nok forventet, at genindlæggelser kunne reduceres, men ikke, at antallet kunne halveres«

LÆS OGSÅ: Hurtig opfølgning hjemme hos de ældre giver færre genindlæggelser og bedre overlevelse

Det sker alt for ofte: En ældre geriatriske patient udskrives, men føler sig dårlig og utryg efter at være kommet hjem. Patienten kan ikke blot tilkalde hjælp som på hospitalet og ringer i stedet til vagtlægen, der måske for at være sikker vælger genindlæggelse.

»Problemet er jo bare, at mange ældre medicinske patienter dårligt tåler indlæggelser, og i en tid med flere ældre og færre sengepladser er det derfor vigtigt at kunne finde alternative løsninger til genindlæggelser«, siger reservelæge, ph.d. Lene Holst Pedersen fra Afdeling for Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Hun har gennemført et forskningsprojektet om opfølgning i eget hjem hos ældre patienter for at få tal på, hvor stor en del af genindlæggelserne, der kunne forhindres gennem hurtig opfølgning i eget hjem.

»At antallet kunne halveres, kom imidlertid bag på os. Jeg følte mig ret overbevist om, at vi kunne reducere antallet af genindlæggelser, men at det kunne ske så markant, havde jeg ikke forventet«, siger hun.

Øget overlevelse

Studiet omfattede med kontrolgruppe i alt 2.362 patienter, der var over 75 år og blev indlagt på en akutafdeling med en af ni medicinske diagnoser, eksempelvis lungebetændelse, væskemangel, blodmangel eller hjertesvigt. Patienterne fik opfølgende besøg af en læge og sygeplejerske inden for 72 timer efter udskrivelse og derefter opfølgning pr. telefon. Desuden fik de et nummer, der kunne ringes på ved behov.

»Vi oplevede jo, at patienter, der følte sig dårlige, undlod at ringe efter vagtlægen, fordi de vidste, at der dagen efter ville komme en læge på opfølgende besøg. Erfaringen var, at de opfølgende besøg gav tryghed, og at der omgående kunne tages affære, hvor der var behov for det. Lægen kunne opdage ting, der burde gøres noget ved og ellers ikke var blevet opdaget. Og ved at informere og inddrage egen læge og kommunen sikredes en bedre dialog og dermed bedre overgange«, siger Lene Holst Pedersen.

De ældre patienter er sårbare over for de følger, som indlæggelse kan medføre. Det kan være stress, liggesår og risiko for at blive smittet af medpatienter. Derfor handler indsatsen for at undgå genindlæggelser også om patientsikkerhed, mener Lene Holst Pedersen.

»Ud over en halvering af indlæggelsestiden er det gennem studiet lykkedes at afkorte den såkaldte liggetid på hospitalet fra tre til to dage. Det har ikke øget dødeligheden, faktisk er overlevelsen efter 90 dage øget blandt patienter, der var indlagt fra eget hjem«, siger Lene Holst Pedersen.

De tidligt opfølgende besøg efter udskrivelse er nu implementeret for ældre geriatriske patienter på en række afdelinger på Aarhus Universitetshospital. Således screenes de skrøbeligste ældre patienter med henblik på hospitalsopfølgning i hjemmene på blandt andet Afdeling for Infektionssygdomme og Hjertemedicinsk Afdeling.