“Vi har brug for politikere, der ikke kun tænker frem til næste valg, men til næste generation”

Er der to, der står sammen, når det kommer til at tvangsudskrive nyuddannede læger til at tage en tørn i almen praksis, ja så er det Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Det stod klart, da repræsentanter for 10 partier mandag aften var mødt op til valgmøde i Lægeforeningen Nordjylland.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen måtte stå på mål for sit partis forslag om at indføre en udvidet værnepligt for nyuddannede læger.

“Vi har et kæmpe problem i almen praksis nu og her, som vi ikke bare kan lukke øjnene for, men som vi har ansvar for at løse.

Halvfjerds procent af samtlige praktiserende læger har lukket for tilgang, og 130.000 borgere er henvist til en regions- eller udbudsklinik, og jeg taler med mange praktiserende læger, som er parate til at kaste håndklædet i ringen før tid.

Alt er blevet vendt – der er ingen hurtige løsninger”, sagde Flemming Møller Mortensen.

Erik Høgh-Sørensen fra Dansk Folkeparti understregede, at en lægeuddannelse er et privilegium.

“Lægerne skal huske på, at de har fået en dyr uddannelse af samfundet, hvorfor de har pligt til at betale noget tilbage”.

En udmelding, der gav anledning til aftenens første og eneste “buuh” i forsamlingen.

Tilbage til turnus?

Hverken Erik Høgh-Sørensen eller Flemming Møller Mortensen havde meget til overs for argument om, at man som nyudklækket cand.med.’er ikke er speciallæge i almen medicin.

“De kan vel godt fungere i almen praksis, hvor man jo også kommer ud som KBU-læge”, lød svaret fra Erik Høgh-Sørensen.

Mangeårig formand for det tidligere Nordjyllands Amts sundhedsudvalg og kandidat for SF, Karl Bornhøft, indkasserede applaus for sit bidrag til striden.

“Ja, det er et privilegium at få en lægeuddannelse, men tvangsudskrive læger skal vi ikke.Tiden er løbet fra fæstebønder og tvangsarbejde. I stedet tror jeg, Danske Regioner sammen med staten og Lægeforeningen skal udfærdige en langsigtet plan for almen praksis”, lød det fra Karl Bornhøft.

En tidligere praktiserende læge blandt de fremmødte undrede sig over, at kun S og DF er fortaler for en værnepligt, og han argumenterede for at gå tilbage til turnus – gerne af to års varighed, så det er sikret, at alle kommer ud i både almen praksis og i psykiatri.

Og både Flemming Møller Mortensen og Karl Bornhøft erklærede sig parate til at se på, om turnus bedre end KBU’en vil kunne modsvare behovet.

Valgmødet i Lægeforeningen Nordjylland var det andet af fem regionale valgmøder i Lægeforeningen, og som på det første i Midtjylland 14 dage tidligere blev folketingskandidaterne bl.a. bedt om at forholde sig til, hvordan vi løser lægemanglen? Og hvad en sundhedsreform egentlig skal gøre godt for?

Ledende overlæge Helga Gulisano gjorde som repræsentant for Lægeforeningen Nordjyllands bestyrelse det klart, hvad der er regionens udfordring, når det kommer til lægedækning.

“Vi er en af de regioner, der har det sværest. Vi er godt hjulpet af mange udenlandske læger, som lige nu er i bad stranding”, sagde Helga Gulisano, der ikke nødvendigvis efterlyste højere løn som rekrutteringsmiddel, men flere delestillinger mellem forskning og klinik.

Har I tid til at være læger?

De Konservatives Per Larsen, en af de varmeste fortalere for almen praksis i den klassiske form, understregede, at “alle redskaber skal tages i brug”.

“Men når vi har det så svært her i Nordjylland, er det fordi, det ikke er attraktivt nok at være praktiserende læge hér. F.eks kan regionale puljemidler til at udvikle praksis ikke søges af almen praksis, men kun af regionsklinikker”, sagde Per Larsen, der også kritiserede den økonomiske ramme for almen praksis - det såkaldte økonomiprotokollat - der kan ‘straffe’ de læger, der øger omsætningen i deres praksis: “Det skriger til himlen”, sagde Per Larsen, der også langede ud efter knækgrænserne - omsætningsbegrænsningen i privatpraktiserende speciallægepraksis.

De Radikales Marianne Mulle Jensen, der selv er overlæge, gjorde det klart, at der er uddannelsesstillinger nok, men at “ vi konkurrerer om de samme yngre læger”, når det kommer til almen praksis.

“Det, mange af dem efterlyser, er åremålsansættelser, inden de nedsætter sig i egen praksis”, lød det fra Marianne Mulle Jensen.

Poul Højlund, opstillet for Nye Borgerlige, mente ikke, at det først og fremmest er flere læger, der løser sundhedsvæsenets problemer.

Bl.a. noterede han sig, at de mange læger, der er kommet til de senere år, ikke alene er betinget af den demografiske udvikling.

“Vi må gøre et eller andet forkert. Måske er I syltet ind i bureaukrati, så I ikke har tid til at være læger?

Måske er det nogle dygtige læger eller nogle McKinsey-konsulenter, vi skal have til at se på det”, lød det fra Poul Højlund, der ad flere omgange var ude med riven i forhold til omfanget og berettigelsen af sygehusvæsenets ‘kolde hænder’.

“Er der nogen, der har spurgt jer, hvordan jeres hospitaler skal drives, eller er det djøferne, der har besluttet det”?, spurgte Poul Højlund, der flere gange efterlyste mere lægefaglighed i ledelseslagene.

Enhedslistens Peder Hvelplund medgav, at der er ansat flere læger, men at der til gengæld er fyret lægesekretærer, og han advarede mod et kollaps, “hvis ikke vi gør noget”.

En stigning af sundhedsvæsenet økonomi med to procent hvert år frem til 2025, som foreslået af Lægeforeningen, vandt gehør blandt flere.

Sundhedsreform – C betænkelig

En hurtig håndsoprækning blandt de ca. 75 fremmødte viste, at en sundhedsreform kun blandt et lille mindretal er svaret på de udfordringer, væsenet står over for.

Og selv om de Konservative står bag reformen og vil nedlægge regionerne, var partiets nordjyske folketingskandidat, Per Larsen, ikke helhjertet tilhænger af den fremlagte sundhedsreform.

“Jeg anerkender, der skal ske noget, men jeg kan godt have min tvivl. Der kan godt gå noget tabt, hvis man erstatter regionsrådene med bestyrelser”, sagde Per Larsen.

Helga Gulisano fra Lægeforeningen Nordjyllands bestyrelse pegede på, at ledelseslagene og de administrative lag vokser, og hun efterlyste svar på, hvordan en eventuel sundhedsreform vil sikre, at den lægefaglige ekspertise bliver hørt.

Erik Høgh-Sørensen fra Dansk Folkeparti beskrev, efter halvandet år som medlem af det nordjyske regionsråd, regionerne som “den ny tids hertugdømmer”.

“Vi kan slippe af med nogen DJØF’ere og en topledelse, der ikke har lægefaglighed repræsenteret, og der vil ikke længere være silotænkning”, sagde Erik Høgh-Sørensen.

Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen havde flere anker over for reformen. Regeringen har “kopieret” fra Socialdemokratiets sundhedsudspil. Reformen er underfinancieret, og så er der større enighed partierne imellem, end hvad debatten måske umiddelbart giver indtryk af.

“Det, vi er vidne til, er “et magtspil mellem blokkene”, sagde Flemming Møller Mortensen.

SF’s Karl Bornhøft pointerede det “ukloge” i at lave en sundhedsreform, når der skal bruges to år på at finde sig til rette i den nye struktur”.

Og Enhedslistens Peder Hvelplund satte - også - en finger på reformens bløde punkt, økonomien.

“Der følger ingen penge med til kommunerne, der i forvejen er ekstremt pressede.

Hvad kommer det til at betyde i forhold til f.eks. forebyggelsen?”, spurgte Peder Hvelplund, der mente, at reformen stiller den rigtigte diagnose, men at selve reformen er underfinancieret.

For mange psykiatriske patienter indlægges

Marianne Mulle Jensen fra De Radikale foreslog i stedet at opgradere de regionale sundhedskoordinationsudvalg, der bl.a. er sat i verden for at sikre sammenhængende behandlingsforløb på tværs i regioner og kommuner.

“Udstyrer vi udvalgene med et større mandat og noget mere økonomi, vil vi kunne nå langt”, lød det fra Marianne Mulle Jensen.

Hun slog også på nødvendigheden af at differentiere såvel udrednings- som behandlingsgarantier, og foreslog - i lighed med flere - at der prioriteres.

De toner var der flere, der nynnede med på.

Selv Venstres Maja Terp erklærede sig parat til at se kritisk på udrednings- og behandlingsgarantierne, der traditionelt har været Venstres hjertensbørn.

Ved afstemning i politikerpanelet stod det dog klart, at hverken Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti eller de Konservative vil opgive behandlings- og udredningsgarantierne.

Det engelske prioriteringsinstitut, NICE, blev fremhævet et par gange.

I dag er det - som de Radikales Marianne Mulle Jensen udtrykte det - “ den tilfældige prioritering, der kommer til at gælde”.

“Det er de patientorganisationer, der råber højest, der får pakkerne, mens de patientforeninger, der ikke har en stemme, ingenting får”.

Som under valgmødet i Midtjylland kom spørgsmålet om psykiatriens forfordeling i forhold til somatikken igen op. Bl.a. da en spørger konstaterede, at psykiatriske patienter dør op til 25 år tidligere end resten af befolkningen, og at psykiatrien ikke er nævnt i sundhedsreformen.

Hvorfor, kom der ikke noget svar på fra partierne bag reformen, med undtagelse af de Konservatives Per Larsen, der mente, at psykiatrien skal have “sit eget budget”.

Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen anerkendte imidlertid ikke den megen snak om psykiatriske patienter, der udskrives før tid.

“Jeg er så træt af at høre, at psykiatriske patienter udskrives for tidligt. Derimod bliver for mange indlagt, fordi der ikke er tilbud til dem i kommunerne.

Der er for lidt sundhedsfaglighed i den kommunale del af psykiatrien”, lød det fra Flemming Møller Mortensen.

“Tænk længere end til næste valg”

Afslutningsdebatten om forebyggelsen blev til en debat om prisen på en pakke cigaretter.

Afsættet blev et forslag fra Lægeforeningens Helga Gulisano om, at den bør være “langt over 100 kroner”.

Trods massivt pres lykkedes det ikke ordstyrer og politisk redaktør på avisen Danmark, Thomas Funding, at afæske Flemming Møller Mortensen et svar på, hvornår og hvor meget partiet er parat til at lade prisen på cigaretter stige.

Dermed landede Socialdemokratiet i panelafstemningen i pulje med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, for hvem frihed til at vælge selv det ufornuftige vejer tungest

Nye Borgerliges Poul Højlund appellerede til ikke at forsøge at frelse dem, der ikke vil frelses”: “Vi skal holde fast i, at vi har et personligt ansvar for det, vi gør her i livet. Det gælder også jeres patienter”.

Dansk Folkepartis kandidat var parat til ikke bare at lade en pakke cigaretter stige med op til otte kroner - som udmeldt forleden. Erik Høegh var parat til at en pakke skal koste 60 kr. ud fra det rationale, at det er “forureneren, der betaler”.

Annemette Alstrup, formand for PLO Nordjylland, greb under snakken om priser mikrofonen og sagde det, som mange måske tænkte:

“Vi har brug for politikere, der ikke kun tænker frem til næste valg, men til næste generation”.