»Vi ældre læger får en saltvandsindsprøjtning«

Når læger er under uddannelse, bliver de fulgt af speciallæger, der i trygge rammer hjælper dem med at ruste sig til lægerollen. En af dem, der følger de yngre læger tæt, er uddannelsesansvarlig overlæge fra Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital, Michael Due Nielsen.

Hans afdeling arbejder konstant med at forbedre uddannelsesmiljøet og blev i år kåret af Sundhedsstyrelsen som landets bedste til at uddanne læger i 2016.

For Michael Due Nielsen er det tydeligt at mærke, at læger i dag er yngre, når de begynder på speciallægeuddannelsen.

Fireårsreglen, der blev indført i 2007 og i år er blevet til en seksårsregel, betyder, at nyuddannede læger i dag har mindre råderum til andre ansættelser, inden de starter i introduktionsstilling og hoveduddannelse. Det betyder selvfølgelig, at de har mindre erfaring, når de starter, siger Michael Due Nielsen.

»De skal have meget hjælp i starten, fordi de ikke er lige så sikre i de tekniske procedurer, og det koster selvfølgelig mere energi for uddannelsesstedet. Til gengæld er langt de fleste specialers uddannelsesforløb blevet forbedrede og langt mere koncentrerede og strukturerede i de seneste år. Det betyder, at de nybagte speciallæger er mindst lige så godt rustede til speciallægefunktionerne, som de var tidligere, men bare med 2-3 år kortere uddannelse«, siger Michael Due Nielsen.

Han oplever ikke, at det påvirker sikkerheden, at læger i dag har mindre erfaring, når de starter i introduktionsstilling og i hoveduddannelse.

»Jeg synes, de er gode til at sige fra og bede om supervision og hjælp, når der er noget, de ikke evner.

Men på min afdeling er vi for eksempel også meget opmærksomme på ikke at sætte dem i en situation, de ikke har kompetencer til endnu«, siger Michael Due Nielsen.

Udfordringer skal løses med quickfix

En anden ting, der ifølge Michael Due Nielsen karakteriserer de yngre læger, er, at de er en informationsgeneration. Gennem Google og sociale medier er de trænede i at finde svar på spørgsmål og tvivl. Og det, mener han, kan være en fordel i lægefaget, hvor der hele tiden kan opstå nye problemstillinger.

»I det daglige oplever vi, at lægerne er lynhurtige og dygtige til at opsøge ny viden. Og det kan løse mange problemer, som de så ikke behøver at komme og spørge de ældre læger om«, siger Michael Due Nielsen.

»Jeg tror, det skyldes samfundsstrukturen i dag, hvor alt skal ske hurtigt, og vi skal have hurtig viden og løsninger. De yngre læger er mere åbne og udfordrende og tør at spørge mere, hvor yngre læger for 10-15 år siden måske var mere tilbageholdende med at henvende sig til speciallægen«, siger Michael Due Nielsen og fortæller, at det også kan skyldes, at hierarkiet på sygehusene er blevet mere blødt, så yngre læger i dag er mere lige med speciallægerne.

Han oplever dog også, at det kan være et problem, at de yngre læger er vant til, at spørgsmål og udfordringer skal løses med det, han kalder et quickfix.

»Jeg oplever nogle gange, at hvis de ikke lige kan finde svar efter en 30-sekunders googlesøgning, så skynder de sig at spørge en speciallæge i nærheden. Der kan jeg godt savne, at lægen under uddannelse lige sætter sig ned en ekstra gang og tænker selv og måske kommer med sit eget forslag til en løsning. Nogle gange spørger de også om ret simple ting, hvor svaret er i vores instrukser«, siger Michael Due Nielsen og pointerer, at de yngre læger generelt er dygtige og dedikerede til arbejdet.

Og selvom de har brug for de mere garvede speciallæger til læring og sparring, mener Michael Due Nielsen, at speciallægerne har mindst lige så meget brug for de yngre læger, så de ikke gror fast i gamle normer og holdninger.

»De er friske på at udfordre gamle dogmer, holdninger og viden, så vi ældre læger får en saltvandsindsprøjtning. De kan stille nye spørgsmål, som vi slet ikke har tænkt over, fordi vi bare har gjort tingene på den samme måde i de sidste 10-20 år. Og et friskt pust, nye spørgsmål og nye idéer er jo altid godt«, siger

Michael Due Nielsen.

Læs alle artiklerne fra sommertillægget i Ugeskriftets arkiv