1. Indledning
Lov om autorisation af sundhedsperson og sundhedsfaglig virksomhed § 17 foreskriver, at en autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udøvelsen af sin virksomhed.
Foranlediget af flere konkrete sager vil Sundhedsstyrelsen hermed vejlede om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i behandlingen af børn, der mistænkes for at have slugt magnetlegetøj.
2. Problemstillingen
Problemstillingen er, at magneterne er meget kraftige og søger sammen - også i maven og tarmene. Hvis to/flere magneter adskilles og lokaliseres i forskellige, men tilstødende mave- eller tarmsegmenter, kan de efterfølgende søge sammen hen over tarmvæggen og forårsage alvorlig tarmiskæmi med efterfølgende perforation.
Det er hensigtsmæssigt, at forældre og pædagoger på given foranledning informeres om, at børn, der putter legetøj i munden, ikke bør lege med magnetlegetøj. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at fraråde større børn at putte magneter i munden, fx at lege »piercing« med den ene magnet på ydersiden og den anden på indersiden af kinden.
3. Behandlingen
Ved mistanke om, at et barn har slugt magnetlegetøj, skal barnet henvises akut til skadestuen med henblik på røntgenoversigt over abdomen.
Viser oversigtsbilledet, at barnet med sikkerhed kun har slugt én magnet, kan man afvente spontan passage efter sædvanlige retningslinjer.
Giver oversigtsbilledet derimod mistanke om, at barnet har slugt to eller flere magneter, skal barnet indlægges på børneafdelingen på et sygehus med kirurgisk afdeling med henblik på akut laparotomi. Har barnet abdominalsymptomer skal det opereres umiddelbart. Er barnet symptomfrit, kan operationen afvente den sædvanlige fasteperiode. Ved operationen fjernes alle magneterne. Det er desuden vigtigt, at hele tarmsystemet efterses for yderligere læsioner og nekroser.
Det er således ikke tilstrækkeligt udelukkende at følge magneternes passage gennem tarmkanalen radiologisk, idet det ikke er muligt at vurdere på røntgenbilleder, om to magneter er samlet med eller uden mellemliggende tarmvæg. Desuden er der beskrevet sygehistorier, hvor barnets tilstand pludselig ændredes fra symptomfrihed til udtalte symptomer på diffus peritonit.
Sundhedsstyrelsen, den 2. oktober 2007