Vejen til patientinddragelse belagt med barrierer

Det er svært at være imod patientinddragelse.

Ifølge en ny rapport oplever læger og sygeplejersker, at den gør patienter trygge, minimerer fejl og betyder, at patienterne i højere grad tager ansvar for deres behandling. Alligevel halter det nogle steder med at inddrage patienterne ude på landets sygehusafdelinger.

Der mangler tid – navnlig dokumentationskrav og arbejdspres står i vejen. Faktisk er registrerings og dokumentationskrav de barrierer, som 64 procent af lægerne og 52 procent af sygeplejerskerne oplever som mest dominerende i forhold til ikke at inddrage patienterne i deres behandling.

Det fremgår af rapporten "Læger og sygeplejerskers holdning til og arbejde med patientinddragelse", som udkommer i dag, og som Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden i fællesskab står bag.

Rapporten, der baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 hospitalsansatte læger og et tilsvarende antal sygeplejersker, har haft til formål at give et indblik i hospitalsansatte sygeplejersker og lægers holdning til og konkrete adfærd i forhold til at inddrage patienter i behandling og pleje.

Lægeformanden: ”Vi kan ikke gøre det alene”

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, beskriver det som ”helt afgørende og glædeligt”, at der er en markant vilje til at inddrage patienter blandt de sundhedsprofessionelle, men erkender også, at mulighederne for at inddrage lige så meget, som medarbejderne gerne vil, ikke er til stede alle steder i sundhedsvæsenet.

“Det er barrierer, som vi er nødt til at gøre noget ved. Men læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kan ikke gøre det alene. Der er nødvendigt, at man bredt i sundhedsvæsenet – ikke mindst hos sygehusledelser og i regionerne – bakker op om at skabe de rammer, der skal til. Jeg håber, at de tager rapportens resultater alvorligt og handler”, siger Andreas Rudkjøbing.

Når det kommer til det stigende arbejdspres, er der ansatte, der er på grænsen til at gå ned med stress. Og bl.a. “brandslukning” og det at få “arbejdet gjort” gør, at patientinddragelse nedprioriteres, fordi der enten ikke er tid, eller fordi det er for krævende.

Hver tredje af lægerne i rapporten mener, at øget patientinddragelse fordrer flere ressourcer, mens halvdelen er enige i, at der på kort sigt er brug for flere ressourcer, der dog tjener sig ind på længere sigt.

Også arbejdstilrettelæggelsen, fysiske rammer samt svært foranderlige normer og rutiner på sygehuset vanskeliggør reel inddragelse. Ligesom der findes ansatte og ledelser, der ikke tillægger inddragelse nogen betydning sammenlignet med de målbare og ”hårde” mål. Og så kan patientinddragelse være vanskeligt og mere tidskrævende at opnå i de patientforløb, der går på tværs af afdelinger.

Mere nærvær

Med rapporten er der også sat en tyk streg under, at læger og sygeplejersker kan se potentialet i at inddrage patienterne. Firs procent af begge grupper har svaret, at patientinddragelse gør, at patienterne forstår information bedre, og den samme andel af lægerne mener, at patientinddragelse gør patienterne mere trygge. Knap halvdelen af de medvirkende læger og sygeplejersker vurderer, at patientinddragelse betyder færre fejl, ligesom en tilsvarende andel mener, at patienter, der inddrages, vil klare sig bedre fremover.

Derudover er det erfaringen blandt 70 procent, at patienterne motiveres til at tage medansvar, når de inddrages i behandlingen. Lidt over halvdelen mener, at der er behov for i højere grad at imødekomme det, der er vigtigt for den enkelte patient. Det beskrives i rapporten som positivt, men: “Omvendt kan det også være bekymrende, at de ikke allerede gør det”. En forklaring kan ifølge rapporten være den højere grad af nærvær i patientsamtalerne, som hver fjerde ser et behov for, eller at 40 procent af lægerne pointerer, at der er brug for at skabe mere ro og privathed omkring patientsamtaler fri for bippen, telefonopkald eller andre forstyrrelser.

Der er kun marginale forskelle mellem faggrupperne – en af undtagelserne er, når det kommer til at inddrage de pårørende. Her mener 66 procent af lægerne – men 86 procent af sygeplejerskerne – at det er vigtigt. Mens 12 procent af lægerne ikke synes, det er noget, der skal bruges tid på.

Definition, tak!

Ifølge rapportens udgivere skal undersøgelsen bidrage til, at der kan tages det næste “store og afgørende skridt frem mod endnu bedre og endnu mere systematisk patientinddragelse”:

“Men der er fortsat et stykke vej – fra de mange gode viljer og intentioner – til det danske sundhedsvæsen fuldt ud har indfriet det potentiale, patientinddragelse rummer. … Og sundhedsvæsenet skal nå frem til en fælles forståelse af, hvad begrebet ,patientinddragelse' helt præcist dækker over”, hedder det i rapporten.

Det sidste refererer til, at flere af deltagerne i undersøgelsen savner konkrete diskussioner af, hvad patientinddragelse helt konkret betyder i de lokale rammer på de enkelte afdelinger. Uden en nærmere definition bliver snakken om inddragelse ifølge rapporten ”let til noget abstrakt og ukonkret”,

Saner i informationen og smalltalk mere

I rapporten er der konkrete forslag til lavthængende frugter, der kan plukkes.

De omfatter bl.a., at man sanerer i mængden af det, der sendes ud til patienterne.

At man dokumenterer på sin tablet eller computer sammen med patienten, så denne får at vide, hvad der skrives og hvorfor, hvorved fejl og misforståelser kan undgås.

At der slippes “mere indflydelse løs i organisationen”: "Det er ikke nok at lytte til patienterne, hvis ikke man som ansat har kompetence til at ændre på noget”.

Og at man som læge også ser og udviser interesse for mennesket bag sygdommen – at man smalltalker noget mere med patienten.

#