Sådan finder man frem til QALY: Livslængden måles i år, livskvaliteten på en skala fra 0 til 1, hvor 0 er død og 1 er perfekt helbred. De to tal ganges med hinanden.
Eksempelvis skal 6 år med perfekt helbred ganges med 1 og bliver altså til 6 QALY
Tilsvarende bliver 10 år med et helbred på 0,5 til 5 QALY.
Værdierne i skalaen fra 0 til 1 kan beregnes ved hjælp af forskellige metoder. En af de mest enkle og udbredte er EQ-5D, som er et internationalt anerkendt spørgeskema med tre afkrydsningsmuligheder i fem kategorier. I alt dækker det 243 kombinationsmuligheder, som hver repræsenterer en sundhedstilstand.
De 243 har hver en talværdi, som er fastsat ud fra en vurdering af 46 sundhedstilstande, foretaget af 1.300 tilfældigt udvalgte, raske danskere.
De 46 tilstande handler om, hvorvidt man har smerter, kan gå, vaske sig selv, er deprimeret osv. Faktorer, som har betydning for livskvaliteten på tværs af diagnoser. Og tilstandene er beskrevet i tre sværhedsgrader: »ingen problemer«, »nogen problemer« eller »ude af stand til«.
Læs også: Ny i medicinrådet: Hils på QALY
De personer, der har foretaget vurderingen, har vægtet de forskellige tilstande ud fra en såkaldt time-trade-off model, hvor man giver afkald på levetid til fordel for livskvalitet i hypotetiske spørgsmål som: Hvis du har ti år tilbage at leve i, og du er sengeliggende på grund af en lidelse, hvor mange leveår ville du så give afkald på for at leve som rask? Hvis et flertal f.eks. vil give afkald på tre år, vurderes livskvaliteten med den pågældende lidelse til at være 0,7.
Time-trade-off bygger på, at jo lavere livskvaliteten er, desto mere levetid vil den enkelte formodentlig være villig til at opgive for at forbedre livskvaliteten.
Ud fra besvarelserne har en algoritme modelleret de enkelte dimensioner af en sundhedstilstand og fastlagt værdierne for de 243 kombinationsmuligheder. Dermed har sundhedsøkonomerne et »opslagsværk« over livskvalitetsværdier.
Når et nyt lægemiddel skal godkendes, kan producenten bruge skemaet til at måle den øgede livskvalitet, patienterne oplever som effekt af lægemidlet. I forbindelse med kliniske test af lægemidlet udfylder patienter skemaet før og efter behandlingen. Og besvarelsen resulterer i et antal kvalitetsjusterede leveår, QALYs.
De forskellige metoder til at beregne værdien af livskvalitet er løbende under udvikling. Eksempelvis er forskere fra bl.a. Aalborg Universitet netop nu ved at gennemføre interviews med endnu en gruppe på 1.200-1.300 danskere, fordi EQ-5D bliver udbygget, så der fremover vil være muligt at krydse af for fem sværhedsgrader i stedet for tre. Det er et europæisk initiativ, som rulles ud i alle lande, efter en fastsat protokol.
1. til at sammenligne ny medicin med eksisterende
Når sundhedsøkonomer skal finde merværdien af en ny behandling efter QALY-metoden, regner de først QALY ud for den eksisterende behandling.
Fx giver den to ekstra år og en livskvalitet på 0,75: 2 x 0,75 = 1,5 QALY
Dernæst QALY på den ny medicin, som fx giver ekstra fire år og løfter kvaliteten til 0,80.
Så ser regnestykket sådan ud: 6 x 0,8 = 4,8 QALY
Forskellen er 3,3 QALY – og det er altså gevinsten ved at indføre den ny behandling.
2. til at sammenligne effekt af behandling og forebyggelse
QALY kan bl.a. bruges til at belyse, hvor meget behandling koster i forhold til forebyggelse. Et eksempel: Et nyt middel mod en bestemt form for lungekræft koster 500.000 kr. ekstra for hvert kvalitetsjusterede leveår. Rygestopkurser til KOL-patienter koster ca. 20.000 kr. pr. QALY Der er altså betydelig flere QALYs at hente ved forebyggelse end ved behandling i det her tilfælde.
1. til at sammenligne ny medicin med eksisterende
Når sundhedsøkonomer skal finde merværdien af en ny behandling efter QALY-metoden, regner de først QALY ud for den eksisterende behandling.
Fx giver den to ekstra år og en livskvalitet på 0,75: 2 x 0,75 = 1,5 QALY
Dernæst QALY på den ny medicin, som fx giver ekstra fire år og løfter kvaliteten til 0,80.
Så ser regnestykket sådan ud: 6 x 0,8 = 4,8 QALY
Forskellen er 3,3 QALY – og det er altså gevinsten ved at indføre den ny behandling.
2. til at sammenligne effekt af behandling og forebyggelse
QALY kan bl.a. bruges til at belyse, hvor meget behandling koster i forhold til forebyggelse. Et eksempel: Et nyt middel mod en bestemt form for lungekræft koster 500.000 kr. ekstra for hvert kvalitetsjusterede leveår. Rygestopkurser til KOL-patienter koster ca. 20.000 kr. pr. QALY Der er altså betydelig flere QALYs at hente ved forebyggelse end ved behandling i det her tilfælde.
Lidt teknikaliteter er nødvendige for at forstå, hvad QALY-metoden egentlig rummer og bygger på. For den læser, som kan sin sundhedsøkonomiske katekismus, er det en mulighed at springe denne forklaring over.