De sidder lænet ind over en bunke papirer på bordet. Han i lægekittel. Hun i civilt. Kun identifikationskortet, der hænger fra bukselinningen, afslører hendes tilknytning til Odense Universitetshospital.
Hendes navn er Yuliya Boyko; 35 år, læge, mor til tre, ph.d.-studerende og i gang med en speciallægeuddannelse i anæstesi. Han hedder Palle Toft, og udover at være professor og overlæge i anæstesiologi på Odense Universitetshospital er han hovedvejleder for Yuliya Boyko. Det er således også et udkast til hendes første originale artikel på de data, hun selv har opsamlet i forbindelse med hendes ph.d., de er i gang med at gennemgå på hans kontor.
”Integration af udenlandske læger skal gøres til en succes i Danmark”
Særligt når det gælder sociale netværk, skal udenlandske læger i Danmark have hjælp på arbejdspladsen, mener overlæge Lene S. Mortensen
Der kan være for lidt hjælp at hente, når man som udenlandsk læge ikke trives på sin danske arbejdsplads. Det mener overlæge på medicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers, Lene S. Mortensen. Hun har været med til at udarbejde rapporten ”Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelse i videreuddannelsesregion Nord”, som udkom i 2015. Ifølge den er udenlandske læger overrepræsenteret i det, der kategoriseres som uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.
”For at kunne trives med at vi har et multikulturelt sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at vi får gjort integration af udenlandske læger i Danmark til en succes,” siger Lene S. Mortensen.
Hun peger på, at det ofte er samarbejdsformer, hospitalskultur og sproglige barrierer, der volder udenlandske læger problemer. Problemer, som man på sygehusene kunne være bedre til at løse.
”Vi er tilbøjelige til at give de udenlandske læger noget ekstra tid eller til at tage opgaver fra dem, men det er ikke altid det, der skal til. Det handler i høj grad om, at de også rent socialt kommer til at fungere bedre. Men det er en stor udfordring, for herhjemme er vores liv efterhånden stykket sådan sammen, at arbejdsliv og socialt liv ikke hører sammen. Vi hænger sjældent ud efter arbejde, men skal i stedet skynde os hjem til vores andet liv,” siger hun og påpeger, at der derfor er behov for, at både kollegaer og ledelsen træder til og bistår med oprettelsen af netværk for de udenlandske læger.
Ud over en social indsats bør der også arbejdes hen imod en kollega-kultur, hvor man lægger den berøringsangst væk, som kan føre til, at man taler bag folks ryg og kritiserer i det skjulte.
”Vi skal ikke være så håndsky overfor at videreformidle, hvad god hospitalskultur er. Man skal selvfølgelig ikke hakkes på, når man gør noget forkert, men man skal vejledes til, hvad man i stedet kan gøre. Og det er ikke bare ledelsens ansvar – man skal også ud at have fat i kollegaerne,” siger Lene S. Mortensen.
”Integration af udenlandske læger skal gøres til en succes i Danmark”
Særligt når det gælder sociale netværk, skal udenlandske læger i Danmark have hjælp på arbejdspladsen, mener overlæge Lene S. Mortensen
Der kan være for lidt hjælp at hente, når man som udenlandsk læge ikke trives på sin danske arbejdsplads. Det mener overlæge på medicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers, Lene S. Mortensen. Hun har været med til at udarbejde rapporten ”Uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelse i videreuddannelsesregion Nord”, som udkom i 2015. Ifølge den er udenlandske læger overrepræsenteret i det, der kategoriseres som uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.
”For at kunne trives med at vi har et multikulturelt sundhedsvæsen, er det nødvendigt, at vi får gjort integration af udenlandske læger i Danmark til en succes,” siger Lene S. Mortensen.
Hun peger på, at det ofte er samarbejdsformer, hospitalskultur og sproglige barrierer, der volder udenlandske læger problemer. Problemer, som man på sygehusene kunne være bedre til at løse.
”Vi er tilbøjelige til at give de udenlandske læger noget ekstra tid eller til at tage opgaver fra dem, men det er ikke altid det, der skal til. Det handler i høj grad om, at de også rent socialt kommer til at fungere bedre. Men det er en stor udfordring, for herhjemme er vores liv efterhånden stykket sådan sammen, at arbejdsliv og socialt liv ikke hører sammen. Vi hænger sjældent ud efter arbejde, men skal i stedet skynde os hjem til vores andet liv,” siger hun og påpeger, at der derfor er behov for, at både kollegaer og ledelsen træder til og bistår med oprettelsen af netværk for de udenlandske læger.
Ud over en social indsats bør der også arbejdes hen imod en kollega-kultur, hvor man lægger den berøringsangst væk, som kan føre til, at man taler bag folks ryg og kritiserer i det skjulte.
”Vi skal ikke være så håndsky overfor at videreformidle, hvad god hospitalskultur er. Man skal selvfølgelig ikke hakkes på, når man gør noget forkert, men man skal vejledes til, hvad man i stedet kan gøre. Og det er ikke bare ledelsens ansvar – man skal også ud at have fat i kollegaerne,” siger Lene S. Mortensen.
Springet fra Ukraine til Danmark tog Yuliya Boyko som nyuddannet læge for 12 år siden.
”Min onkel har boet i Danmark i mange år, og allerede første gang, jeg besøgte ham, besluttede jeg, at her ville jeg også bo engang,” siger hun.
Vel ankommet til Danmark måtte den sproglige barriere først forceres, og uden særligt mange penge på lommen måtte hun gå alternativt til værks.
”Jeg havde ikke råd til at tage på sprogskole, så min eneste mulighed var at blive au pair og lære sproget på den måde,” siger Yuliya Boyko.
Samtidig med arbejdet som au pair var hun i weekenderne praktikant på Roskilde Sygehus. Her fik hun indblik i dansk sygehuskultur, lært hvordan man skriver journaler og øvet sproget. Og efter at have sendt et hav af ansøgninger, var der gevinst på Ringkøbing Sygehus, hvor hun kom i en turnus-lignende stilling, der gjorde hende i stand til at komme videre i et uddannelsesforløb. Siden da er det gået slag i slag, og i dag har hun fået drømmen om en hoveduddannelsesstilling i anæstesi opfyldt, hvor hun samtidig kan skrive en ph.d.
Mødet med det danske sundhedsvæsen har hun oplevet som uproblematisk.
”Jeg kom jo til Danmark, lige efter jeg var blevet færdiguddannet og havde ikke nået at arbejde som læge i Ukraine. Det gjorde det lettere for mig at acceptere tingene, som de var, her. Jeg skulle ikke sammenligne med noget, jeg kendte eller omstille mig, følte jeg. Det er sikkert sværere for læger, der har arbejdet 10 år i deres hjemland først,” siger hun og slår fast, at hun ikke har planer om at tage tilbage til Ukraine.
”Jeg er her nu. Mine børn er født her, og jeg føler mig hjemme her,” siger hun og forklarer, hvorfor det aldrig er faldet hende svært at integrere sig på arbejdspladsen.
”Så længe man selv er åben og har lyst til at møde andre mennesker, synes jeg ikke, at det er noget problem. Jeg har mødt mange søde mennesker og fået meget støtte her i Danmark. Men hvis man ikke selv gør en indsats, så er det selvfølgelig svært,” siger hun.
En indsats har hun allerede ydet i forhold til sin ph.d. Gennem et år har hun lavet kliniske forsøg med intensiv-patienter. Målt deres hjerneaktivitet under søvn med det formål at finde ud af, hvad søvn betyder for deres sygdomsforløb, og hvordan man eventuelt kan optimere deres søvn.
Om Yuliya Boyko følger i vejleder Palle Tofts fodspor og gør karriere inden for intensiv-området er dog endnu usikkert.
”Jeg mangler stadig at se og prøve mange ting. Og når jeg kommer ud i klinik, finder jeg måske også ud af, at der er noget, jeg er bedre til end andet,” siger hun.
<p>Åbenhed og lysten til at møde nye mennesker har hjulpet Yuliya Boyko til at finde sig til rette som læge i det danske sundhedssystem. </p>