Den suverænt største udfordring på landets hospitaler er, om der er nok læger, sygeplejersker og andet personale til at behandle patienterne. Og ikke om det er overbelægning, for lidt eller for dårlig medicin eller dårlige fysiske rammer.
Således svarer 58 pct. af danskerne, at personalemangel er den største udfordring på sygehusene i dag, ifølge en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Sygehussamarbejdet, der består af Yngre Læger Sundhedskartellet, FOA-Social og Sundhed, Overlægeforeningen og HK/kommunal.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af i alt 1.004 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Interviewene er gennemført i perioden 4. marts – 9. marts 2016.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af i alt 1.004 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Interviewene er gennemført i perioden 4. marts – 9. marts 2016.
I forhold til den aktuelle debat om prioritering i det danske sundhedsvæsen svarer 41 pct. af danskerne, at det er vigtigst at sikre nok personale på sygehusene, mens kun 5 pct peger på adgang til den nyeste medicin.
Desuden er 87 pct. af danskere enige eller meget enige i, at det ”bør sikres, at stigende udgifter til medicin ikke medfører afskedigelse af personale på sygehusene.”
De fem fagforbund har på den baggrund et fælles debatindlæg i Politiken i dag den 6. april, hvor de slår til lyd for, at man adskiller medicin og andre svært styrbare udgifter fra driften, så sygehusdriften stabiliseres. Og lader staten finansiere en medicingaranti på sygehusområdet, og dermed giver patienterne det, de efterspørger nemlig personale, behandling og pleje.
<p>Tilstrækkeligt personale på landets hospitaler er vigtigere end dyr medicin, viser ny undersøgelse. </p>