Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Den rigeste fjerdedel af de danske mænd lever i gennemsnit 10 år længere end den fattigste fjerdedel. Danmarks sundhedsprofessionelle er blandt andet derfor enige om, at der endnu ikke er lighed i sundhed. Det skal der gøres noget ved, men spørgsmålet er hvad.

Sidebar placering
Venstrestillet
<ul><li><p class="para para_Citat">Ulighed i sundhed bliver hovedsageligt skabt uden for sundhedsområdet. Derfor handler det om også at have socialpolitiske indsatser og indsatser helt ned i børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser. Vi bør for eksempel have nogle stærke sundhedsplejersker, der kan være med til at forebygge ulighed tidligt</p></li></ul>
<p class="para para_Citat_navn">Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen</p>

Til Folkemødets debat om større lighed i sundhed blev der talt om, hvilke konkrete indsatser der skal til for at skabe lighed.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, påpegede i den forbindelse, at ulighed i sundhed ikke udelukkende kan løses med sundhedspolitiske indsatser.

“Ulighed i sundhed bliver hovedsageligt skabt uden for sundhedsområdet. Derfor handler det om også at have socialpolitiske indsatser og indsatser helt ned i børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser. Vi bør for eksempel have nogle stærke sundhedsplejersker, der kan være med til at forebygge ulighed tidligt,” sagde han.

Lægeforeningen udkommer i den kommende uge med en politik om ulighed i sundhed.

Tobaks- og sukkerafgifter

Andreas Rudkjøbing foreslog også initiativer som regulering af afgifter på for eksempel tobak og sukker. Ifølge ham kan det nemlig være måder at forebygge og mindske ulighed i sundhed.

Det var flere i teltet enige med ham om. Blandt andre Jakob Lager, lungemediciner i Region Midtjylland og Horsens. Han tog mikrofonen for også at pege på de forebyggende indsatser.

“Vi skal jo prøve at forebygge, at folk bliver syge. Det nytter ikke, at vi først sætter ind, når patienten for eksempel har fået rygerlunger. Højere priser på tobak og andre livsstilsfaktorer bør være med til at udligne ulighed i sundhed,” sagde han.

“Der er ikke mod fra politikerne”

Politikerne fra Christiansborg var ikke til stede til debatten og kunne derfor ikke svare på forslagene om eksempelvis afgiftsregulering.

Men Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, kommenterede også på forslagene og påpegede, at hun ville ønske, at der var mere vilje og mod fra politisk side til at se på afgifterne på blandt andet tobak og sukker.

“Men der er ikke mod fra politikerne. Derfor må vi kigge på, hvad vi så kan gøre indenfor de rammer, vi har,” sagde hun.

Enighed om mere individfokus

Sidebar placering
Venstrestillet
Fakta

Paneldebatten bestod af:

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren, FOA.

Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

Paneldebatten bestod af:

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren, FOA.

Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

Overordnet var debattørerne enige om, at der bør komme mere fokus på individet i patientforløbene. Ulla Astman sagde, at patienterne skal behandles forskelligt. Både i forhold til sygdom, men også i forhold til sociale ressourcer.

“Vi skal imødekomme patienternes behov. Det er ikke alle, der har behov for samme behandling. Vi skal groft sagt behandle ulige for at komme væk fra ulighed,” sagde hun.

Hun fik den afsluttende kommentar om, at det vigtigste er, at de sundhedsprofessionelle har et fælles fokus på lighed i sundhed.

Til debatten blev mængden af viden om ulighed også diskuteret - både generel viden, men også læring herom på de sundhedsfaglige uddannelser. Der var også fokus på sundhedsforsikringers negative effekt og samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, kommuner, regioner og politikere. Debatten blev afholdt hos Danske Regioner, og var arrangeret af Dansk Sygeplejeråd, FOA - Fag og Arbejde og Lægeforeningen.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
58704
Images
IMG_1354.jpg
Subtitle

<p>FOLKEMØDE: I dag blev der afholdt debat om større lighed i sundhed. Her lagde lægeformanden vægt på, at uligheden opstår uden for sundhedsområdet. Ifølge ham og flere i forsamlingen burde politikerne derfor fokusere mere på livsstilsfaktorer som tobaks- og sukkerafgifter for at forebygge og mindske ulighed.</p>

Authors

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

0 likes