Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Når udbygningen af ”det nære og sammenhængende sundhedsvæsen” skal planlægges, bliver lægerne - en af hovedrolleindehaverne - i første omgang anbragt på tilskuerpladserne.

Ifølge netavisen Altinget bliver det nemlig udelukkende ministerielle embedsmænd, der sammen med konsulenter fra Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) får plads i det udvalg, der i løbet af 2016 skal udarbejde forslag til planen.

Udvalget skal komme med forslag, der kan sikre bedr sammenhæng i behandlingen af patienter med forløb på tværs af sektorer, samt at behandlingen sker ”borgernært, omkostningseffektivt og (er) af høj kvalitet”.

Kommissoriet

Fokus er især på ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.

Ifølge kommissoriet skal udvalget komme med forslag til styrkelse af indsatsen på fire områder:

• Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor.

• Rette kompetencer til rette opgaver

• Ensartet kvalitet over hele landet

• Bedre digital understøttelse og brug af data

Forslagene skal tage afsæt i borgerens egne behov og ressourcer samt udgangspunkt i det såkaldte LEON-princip, som indebærer, at behandlingen og rehabilitering skal tilbydes på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.

Udvalget skal bestå af to repræsentanter fra Sundheds- og ældreministeriet, hvoraf den ene bliver formand. Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet stiller hver med én repræsentant, mens KL og Danske Regioner hver får to pladser i udvalget.

Udvalget kan løbende inddrage ”andre relevante organisationer og videnspersoner”, og derudover nedsættes der en såkaldt interessentgruppe med de centrale faggrupper, der kan komme med input til udvalgets arbejde. Interessentgruppen består af:

• Lægeforeningen (2 repræsentanter)

• Sundhedskartellet (1 repræsentant)

• Dansk Sygeplejeråd (1 repræsentant)

• FOA (1 repræsentant)

• Danske Patienter (2 repræsentanter)

• Danske Handicaporganisationer (1 repræsentant)

Både de praktiserende lægers organisation PLO og KL har udtrykt ønske om et bredere sammensat udvalg, men de praktiserende læger, som er tiltænkt nøglerollen i det borgernære sundhedsvæsen, er i planlægningsfasen – for nu at blive i billedet – henvist til sufflørkassen.

Og det er ifølge en lang række eksperter, som Altinget har talt med, uheldigt:

”Patientforeninger, interesseorganisationer og fagforeninger er kørt ud på et sidespor, hvor de kan komme med input, som udvalget så kan gøre med, hvad man vil” siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi.

Og hans kollega, Kjeld Møller Pedersen sekunderer, at ”får man ikke det her solgt ind til PLO, så vil der blive problemer”. Både han og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, er principielt positivt indstillede til interessentgruppen.

”Men det, der vil ske, er formentligt, at de bliver kaldt ind til et møde i starten og så måske en gang eller to undervejs. Herefter får de så den endelige betænkning, når myndighederne er færdige”, siger Leif Vestergaard Pedersen til Altinget.

PLO: En imødekommelse

PLO-formand Christian Freitag har dog valgt at se oprettelsen af interessentgruppen som en imødekommelse:

”I starten hørte vi jo, at ministeriet, regionerne og KL selv ville lave en plan, som de så ville åbenbare. Vi gjorde opmærksom på, at det nok ikke var optimalt, hvis man gerne ville have, at de forskellige aktører – herunder lægerne – også skulle kunne se sig selv i planen”, siger Christian Freitag.

”Så jeg vælger at tolke det positivt, at kommissoriet er udformet, så der er mulighed for at tænke frit og ud af boksen”, siger PLO-formanden og tilføjer:

”Men hvis interessentgruppen på den anden side bare bliver en slags ad hoc-gruppe, og vi ikke føler, at vi bliver inddraget for alvor, så siger erfaringen jo, at det kan blive problematisk, når det kommer til at føre tingene ud i livet”.

”Jeg håber – og anbefaler – at interessegruppen inddrages reelt og ikke bare formelt. Og vi har faktisk fået så mange meldinger om, at man tager inddragelsen af os alvorligt – at de ikke vil komme med et udspil uden at inddrage os. Derfor vælger jeg at tolke det positivt”, siger Christian Freitag.

- Lægeforeningen får to pladser i interessegruppen. Hvem skal sidde der?

"Det vil være naturligt at PLO og FAPS inddrages på den ene eller anden måde. Men det er også vigtigt, at vi får sygehuslægerne inddraget. Det handler jo bl.a. om sammenhængen mellem det nære og det højt specialiserede sundhedsvæsen."

Altinget: ”Læger inddrages på skrømt i planer om nær sundhed (bag login)

Læs kommissoriet her (pdf)

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
68795
Images
Christian_Freitag_privatfoto.jpg
Subtitle

<p>Når udbygningen af ”det nære og sammenhængende sundhedsvæsen” skal planlægges, bliver lægerne - en af hovedrolleindehaverne - i første omgang anbragt på tilskuerpladserne.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes