Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Kun 34 pct. af danskerne stoler så meget på sammenhængen mellem sundhedsvæsenets dele, at de føler sige sikre på at blive sendt det rigtige sted hen første gang.

Kun 42 pct. af danskerne har tiltro til, at de kan være sikre på at få den rette behandling, hvis de bliver syge.

Der var god bund ved Regions Hovedstadens og Bornholms Hospitals debatmøde om værdier i sundhedsvæsenet. Patientens værdier, vel at mærke.

Tallene stammer fra en ny undersøgelse, som Trygfonden og Ugebrevet Mandag Morgen har lavet.

Hvad skal vi gøre ved disse utilfredsstillende tal, var det underliggende spørgsmål.

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter havde et bud:

”Der er lavthængende frugter at plukke nu: Husk de pårørende. Det kan hver enkelt sundhedsperson gøre allerede nu. Men ideelt set skal inddragelsen af de pårørende ske systematisk”, sagde hun.

Region Hovedstadens formand Sophie Hæstorp Andersen (S) fortalte, at patienterne er kommet meget højt på regionernes sundhedspolitiske dagsorden. Det sker ved en række initiativer, nogle allerede i gang, andre under planlægning. De ”pæne” konferencer er bare ikke nok, lød det.

Åbne ambulatorier, hvor patienten ringer ved behov er etableret nogle steder. Hun vil også gerne gøre forskel i ambulatorierne, så patienter, der har brug for det, får mere end ti minutter, andre, der ikke har brug for det, mindre. I psykiatrien er de pårørende godt på vej til at blive systematisk inddraget.

Lægernes aktie i de utilfredsstillende tal om de lave forventninger til sundhedsvæsenet hænger sammen med lægens tid med patienten. Det sagde Yngre Lægers næstformand, Helle Søholm:

”Vi bruger 25 pct. af vores tid på patienten. Resten går med dokumentation til diverse kvalitetsdatabaser og til it. Det er vigtigt, men det må ikke tage overhånd. Nogle dokumentationskrav kommer, fordi politikerne ønsker det.”

Hun pegede på, at der skal skabes bedre rammer for lægerne – til at udvide tiden med patienterne og til at kunne give patienterne en bedre behandling i det hele taget:

”Det er utilfredsstillende fx , at patienterne ikke ser den samme læge i ambulatoriet hvert halve år – fordi vores system ikke kan planlægge mere end tre måneder frem.”

Et kodeord for hele regionens tiltag for patienterne er at omformulere de standardiserede behandlinger til den specifikke patient, man har foran sig.

Det er et af de væsentlige elementer i projektet på Bornholms Hospital. Det er blevet et udviklingshospital. Her skipper man også drg-takster og andre faktorer, der kan modarbejde patienternes værdier.

Det skal udrulles til efteråret.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
77015
Images
WEB_IMG_4004.jpg
Subtitle

<p>FOLKEMØDE - Nu skal der skal handling bag de pæne intentioner om at lave et patienternes sundhedsvæsen. Det er sagt før. Men Region Hovedstaden er på vej.</p>

Authors

Anne Steenberger, as@dadl.dk

0 likes