Topforskere frygter konsekvenserne af bilagssag

Der er 1120 forskere på Rigshospitalet, som ikke har svindlet eller misbrugt forskningskonti. Men stemningen blandt dem er yderst trykket efter bilagsagen, som ikke mindst Jyllands-Posten har skrevet om. Det skriver fire medlemmer af sammenslutningen af professorer på Rigshospitalet i en kronik i gårsdagens Politiken.

”Der er en udbredt følelse af at være inkrimineret og med revisionsgennemgange af alle som a priori anklagede,” skriver kronikørerne, som frygter for konsekvenserne:

”Desværre har bilagssagen også affødt store offentlige ekstraudgifter, uhensigtsmæssige politisk dirigerede foranstaltninger, et betydeligt tidsspilde og uretmæssig mistro over for forskerne op Rigshospitalet. Det kan medføre dybtgående og langvarige negative konsekvenser for hospitalets forskning og dermed patienterne.”

Overfor Ugeskrift for Læger eksemplificerer professor Jens Lundgren, som er en forfatterne og formand for professorsammenslutningen:

”Der blev indført et regnskabsregulativ sidste år, der kommer med en række tiltag, som indebærer, at der er en del ting, vi ikke længere selv kan stå for. Rejser skal for eksempel bestilles gennem rejsekontoret. Vores it skal bestilles gennem det regionale it-kontor, det er fint nok, så længe, det ikke drejer sig om software, der er anderledes end det gængse, for så har vi et problem.”

Han understreger, at forskerne ikke har noget imod at blive kontrolleret. ”Det er vi vant til. Men vi stiller spørgsmål ved, om graden af kontrol er rimelig i forhold til, at der er anklaget meget få forskere, at det ikke drejer sig om forskningsmidler og at det er så få penge i forhold til de samlede forskningsmidler,” siger han.

I kronikken gør professorerne opmærksom på, at pressen har givet indtryk af, at de sager, der er fundet, drejer sig om svindel med forskningsmidler. Men det er ikke tilfældet:

”Der er ikke brugt forskningsmidler uretmæssigt, men der er uretmæssigt brugt midler til overs fra sådan kontraktforskning,” skriver de.

Hospitalet har i kølvandet på sagerne gennemgået alle forskernes forskningsbilag og har intet fundet. Konklusionen er, at der hos 99 pct. af forskerne er en upåklagelig selvjustits, påpeger kronikørerne. Alligevel har Rigshospitalet indført en ”endog meget stram styring” med forskningsmidlerne, hvis man sammenligner med andre hospitaler og lande, fremfører kronikørerne, som frygter for konsekvenserne:

”Det nye overstyrede kontrolsystem tager glæden ved forskningen og mulighederne for at handle mest hensigtsmæssigt i relation til opgaveløsning væk. Det betyder dårligere kår for forskningen, og de bedste forskere vil måske finde andre steder at arbejde. ”

Håbet er, skriver de fire forskere, at forholdene snart bliver normaliserede, ”så vi fremover kan bedrive forskning på Rigshospitalet på samme betingelser som på hospitaler og universiteter i resten af Danmark og internationalt.”