Tidsfristerne for sanktionsramte læger bliver ikke kortere

Strammerloven om skærpet tilsyn med bl.a. læger var til 2. behandling i Folketinget i dag. Skærpelserne risikerer at fange langt flere læger ind end tidligere – f.eks. på basis af en anmeldelse fra en kollega – og placere dem i en ventepostion, mens sagen undersøges.

I den forbindelse har Lægeforeningen været stærkt optaget af den tid, der risikerer at gå for en midlertidigt sanktionsramt læge, før vedkommende ved, om der bliver rejst en sag eller ej.

Tidsfristen er p.t. på to år, og det bliver ikke ændret. Derimod er der indgået et kompromis om, at tidsfristen bliver genstand for en særskilt evaluering, som strammerloven også indeholder.

”Som vi skriver i vores betænkningsbidrag, så udtrykker både Socialdemokraterne og SF et ønske om, at vi holder meget nøje øje med tidsfristen. Vi går ind for, at området bliver et selvstændigt punkt i den evaluering, som skal finde sted”, siger sundhedsordfører fra Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen.

I den pågældende betænkning står der da også, at ”Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at 2-årsfristen bør indgå som et selvstændigt punkt i den lovfastsatte evaluering….., herunder at der tages stilling til muligheden for at erstatte denne med en 1-årsfrist”.

Netop en sådan frist på et år har Dansk Folkeparti foreslået, dog med muligheden for udvidelse i særlige tilfælde. Forslaget støttes af Enhedslisten. Men den model bliver ikke gennemført nu, siger Flemming Møller Mortensen.

”Det kan vi ikke tilslutte os for nuværende. Vi går så langt, som vi kan, fra Socialdemokraternes side – og SF har samme holdning – i respekt for den politiske aftale, vi har indgået. Nu skal vi lige give styrelsen (Patientsikkerhedsstyrelsen, red.) nogle muligheder. Det er et nyt område og en ny styrelse”.

Tegner der sig et sidste øjebliks kompromis?

”Nej, det gør der ikke”.

"Den skal ændres"

Der er dog ikke nødvendigvis tale om en kraftig opbakning til fristen på de to år. I hvert tilfælde ikke i den side af det politiske spektrum.

”Jeg synes grundlæggende, den skal ændres. Men vi anerkender, at nu har vi lavet en aftale, og så prøver vi at få set på den, når vi skal lave en evaluering. Vi skal selvfølgelig ikke have en ambition om en høj ventetid. Men det handler også om, hvad styrelsen kan i forhold til dens procedurer. Det bliver vi forhåbentlig klogere på, når vi evaluerer”, siger SFs sundhedsordfører Jonas Dahl.

Han peger også på pengespørgsmålet.

”Jeg håber, Patientsikkerhedsstyrelsen bliver dygtig til at få sagerne lukket så hurtigt, som det er fagligt forsvarligt. Det må vi følge de kommende måneder. Også for at se, om de nødvendige ressourcer er til stede, så de kan løfte opgaverne. Det er noget af det, vi netop skal se på i evalueringen”.

De to partier ønsker en oversigt over antallet af sager halvandet år efter, at loven er trådt i kraft, hvoraf sagsbehandlingstiden også skal fremgå.

Måske alligevel et år

Et er, hvad der står i den kommende lov, noget andet er praksis.

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann henviser til, at sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) i et svar på et Folketingsspørgsmål har meldt ud, at ”det er forventningen, at styrelsen i de fleste tilfælde vil kunne have taget stilling til sagsanlæg i løbet af et år og i langt hovedparten af sagerne i hvert fald senest 18 måneder efter, at afgørelsen om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning er blevet truffet”.

Det fremgår også af ministersvaret, at Patientsikkerhedsstyrelsen er i gang med en intern vejledning om, hvordan disse sager skal behandles. Det gælder også ”tidshorisonter” for eventuelle sagsanlæg.

DF: Hellere set et år

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, som stillede forslag om en tidsfrist på et år, beklager, at det ikke var muligt at komme igennem med. Men hun bekræfter, at kompromisset bliver en passus om, at evalueringen skal omfatte tidsfristen.

”Jeg synes jo, at når vi ser på de forskellige styrelser i Danmark, så er der SÅ lang behandlingstid. Det bliver gerne til to år, hvis det står, at det må tage to år. Jeg havde hellere set et år og med mulighed for at forlænge, men det var man ikke enige med mig om”, siger hun.

Hun mener dog, at selve det at stille forslaget, har haft en effekt.

”I og med at vi havde det oppe at vende – så er den (tidsfristen, red.) kommet med i evalueringen. Og det holder vi fast i”, siger hun.

Lovpakken om skærpet tilsyn med læger og andre sundhedspersoner ventes vedtaget i morgen.

Læs også: Læger kommer under skrappere tilsyn

Læs også: Liselott Blixt: Hvorfor skal det tage to år at sagsøge en læge?

Læs også: Regioner: Nyt tilsyn med læger kan forværre lægemanglen

Læs også: Leder: To års tomrum