24.7.1930–4.3.2013
Thomas fik en bred uddannelse i intern medicin efterfulgt af uddannelse i medicinske lungesygdomme på Øresundshospitalet, Bispebjerg Hospital, Lyngby, Roskilde og McGill University i Montreal. Han var en erfaren specialist, da han i 1973 blev overlæge ved Afdeling P, Bispebjerg Hospital.
Vi har kendt Thomas i godt 50 år og har en stor del af tiden været kolleger med ham. Ud over at have fået en god uddannelse havde han en medfødt diagnostisk flair. Han ordinerede de rigtige undersøgelser – ikke flere end nødvendigt – fortolkede dem korrekt og iværksatte den rigtige behandling, eller undlod at starte behandling, hvis den ikke kunne føre til noget. Thomas kunne tage beslutninger og stå ved dem.
Han var fiks på fingrene, god til torakoskopi og nålebiopsier, og som beskriver af thoraxrøntgenbilleder var han svær at konkurrere med.
Respirationsfysiologi stod ham nær, og han udviklede denne disciplin i Afdeling P og underviste læger og sygeplejersker i muligheder og faldgruber. Han gav i det hele taget gerne sin viden videre i uformelle demonstrationer af klinik og invasive undersøgelser. Han var også en arbejdsbi i afdelingen, og man kunne altid regne med, at han rykkede ud med betydelig effektivitet, når det brændte på.
I de år, Thomas var lungemediciner, var han med til at transformere specialet fra at være overvejende tuberkuloseorienteret til at blive generelt lungeorienteret. Der skulle tages beslutninger og prioriteres i denne proces, og Thomas deltog gerne og med betydelig pondus i beslutningstagningen.
Selskaber og faglige organisationer havde også glæde af ham.
Thomas valgte at gå på pension i 1996, da H:S besluttede at ødelægge lungemedicinen i Københavns Kommune, så han slap for den ørkenvandring, der fulgte.
Efter pensioneringen havde han en stor opgave med at tage sig af sin hustru Nancy, som blev tiltagende syg. Den opgave klarede han forbilledligt, næsten i døgndrift. Da Thomas blev indlagt med apopleksi døde Nancy – kun nogle få dage før Thomas.