Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Tuberkulose har erobret pladsen som klodens mest dødbringende infektionssygdom. I 2014 døde 1,5 millioner mennesker globalt af TB, mens hiv kostede 1,2 millioner menneskeliv. Af de 1,5 millioner, som døde af TB, var ca. 400.000 i øvrigt hiv-positive.

890.000 af TB-dødsfaldene ramte mænd. 480.000 var kvinder og 140.000 var børn.

På verdensplan blev 9,4 millioner syge af TB i 2014. Af de 9,6 millioner nye tilfælde var 12 procent hiv-positve.

Det fremgår af tal fra WHOs nye rapport om tuberkulose. Alligevel skal tallet ses på en lys baggrund, idet der nu dør færre af begge sygdomme.

Ambitiøs målsætning

Siden 1990 er TB-dødeligheden faldet med 47 procent. Det største fald er sket siden 2000, da kampen mod TB blev en del af FNs ”Milennium Development Goals”, og siden WHO iværksatte et globalt TB-overvågningssystem.

TB-dødeligheden falder altså, og når den seneste opgørelse alligevel viser en stigende tendens, skyldes det, at WHO ifølge rapporten nu får mere retvisende data fra en række lande.

Samtidig falder dødeligheden af HIV-infektioner endnu mere, fordi flere har fået adgang til behandling med antivirale lægemidler

FN har for nylig optimistisk udstukket udviklingsmål, der omfatter udryddelsen af epidemisk TB i 2030. Det betyder i praksis, at dødsfald som følge af sygdommen skal reduceres med 90 procent og et fald i antallet af smittede med 80 procent. WHO har fastlagt endnu mere ambitiøse mål og håber, at TB i praksis vil være udryddet i 2050.

Det forudsætter dog, at antallet af tilfælde falder fem gange hurtigere, end det fremgår af TB-rapporten. Det forudsætter dog, at det lykkes at vende en udvikling, hvor antallet af smittede med ekstremt antibiotikaresistent TB er i stigning – og det kræver nye lægemidler, bedre diagnosticering og en mere effektiv vaccine.

Global tuberculosis report 2015

Summary (pdf):

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
65294
Images
tuberkulose_CB.jpg
Subtitle

<p>Globalt dræber tuberkulose flere end HIV. Begge sygdomme kræver dog færre dødsofre end for få år siden.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes