Patienter inden for bl.a. neurologi, urologi og lungemedicin skal ikke som udgangspunkt forvente at blive udredt og behandlet inden 30 dage, hvis det ikke er akut eller falder ind under kræftgarantierne.
Det siger en række af landets hospitalsdirektører til Ugeskrift for Læger.
Det står ellers som det allerførste punkt på sundhedsområdet i regeringsgrundlaget fra juni sidste i år, at retten til hurtig udredning og behandling bliver strammet op. Det betyder bl.a. at alle patienter – uanset lidelse – skal have startet behandlingen inden 30 dage, og efter at lovforslaget allerede er fremsat i Folketinget er forventningen, at det skal gælde fra efteråret.
Sophie Løhde (V) skærper udrednings- og behandlingsgarantien på især to områder:
Hvis ikke offentlige hospitaler kan udrede patienten inden 30 dage, vil patienten have ret til at blive udredt på et privathospital betalt af det offentlige.
Den nuværende differentierede behandlingsgaranti skrottes, så hospitalerne og lægerne ikke længere skal differentiere mellem alvorlige og mindre alvorlige lidelser, hvor behandlingen skal sættes i gang inden henholdsvis 30 og 60 dage. Fremover vil alle patienter – uanset lidelse – have ret til at blive behandlet inden 30 dage på et privathospital, hvis ikke det offentlige kan. Dermed kommer behandlingsgarantien til at ligne den oprindelige garanti indført af Anders Fogh Rasmussen-regeringen i 2002.
Sophie Løhde (V) skærper udrednings- og behandlingsgarantien på især to områder:
Hvis ikke offentlige hospitaler kan udrede patienten inden 30 dage, vil patienten have ret til at blive udredt på et privathospital betalt af det offentlige.
Den nuværende differentierede behandlingsgaranti skrottes, så hospitalerne og lægerne ikke længere skal differentiere mellem alvorlige og mindre alvorlige lidelser, hvor behandlingen skal sættes i gang inden henholdsvis 30 og 60 dage. Fremover vil alle patienter – uanset lidelse – have ret til at blive behandlet inden 30 dage på et privathospital, hvis ikke det offentlige kan. Dermed kommer behandlingsgarantien til at ligne den oprindelige garanti indført af Anders Fogh Rasmussen-regeringen i 2002.
Men når Jens Peter Steensen, direktør på Odense Universitetshospital, kigger på alle hospitalets afdelinger, går regnestykket ikke op inden for bl.a. neurologi og urologi.
”Som det ser ud lige nu, kan vi inden for en række områder ikke leve op til de skærpede udrednings- og behandlingsgarantier. Vi vil gøre alt for, at det lykkes, men der vil være områder, hvor vi ikke kan få enderne til at mødes, fordi vi mangler læger,” siger Jens Peter Steensen.
Dermed lægger han sig i samme spor som Mads Ravnborg, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Neurologisk Selskab, som i Ugeskrift for Læger for nylig erkendte, at han på grund af lægemangel ikke kunne leve op til garantien på den neurologiske afdeling.
<p> Jens Peter Steensen, direktør på Odense Universitetshospital</p>
Lægerne skal arbejde mere
Men Jens Peter Steensen understreger, at hospitalet vil gøre alt for at kunne opfylde garantierne, bl.a. ekstra-arbejde til lægerne.
”Vi har en ambition at komme i mål, og et af midlerne er få lægerne til at tage ekstra arbejde og eventuelt oprette nogle ekstra ambulatorier. Vi kan øge operationskapaciteten, og vi kan omlægge til dagkirurgi. Desuden skal vi kritisk kigge antallet af kontroller af patienterne efter eksempelvis operationer og vurdere, om vi kan undvære nogle kontroller. Både generelt, men især inden for de områder, der er pressede. Vi er nødt til at kigge vores organisation igennem for at finde ekstra tid,” siger Jens Peter Steensen.
Hvad mener du grundlæggende om de skærpede garantier?
”Grundlæggende er det godt, at patienter hurtigt bliver tilset af en speciallæge efter at være henvist fra egen læge. Men nogle gange er det min vurdering, at det går for stærkt. Hvis man som patient har haft brok flere år, og får tilbudt en operation to uger efter at have besøgt lægen på hospitalet, kan det være, at nogle vil betænke sig lidt ekstra,” siger hospitalsdirektøren.
Betyder det overbehandling?
”Det betyder flere henvisninger og dermed flere undersøgelser. Da ventelisterne var meget lange for år tilbage, havde patienterne nok en tendens til at fravælge en forundersøgelse, fordi ventetiden var så lang. Nu giver garantierne patienterne en hurtig mulighed for at blive undersøgt, og det betyder, at mange patienter vælger at blive undersøgt.”
Region Hovedstaden undersøger
Herlev og Gentofte Hospital har lige som de andre hospitaler i Region Hovedstaden netop fået et brev fra regionen, der beder hospitalerne melde ind, om de kommende skærpede garantier kan overholdes eller ikke. Og Steen Werner Hansen, vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, forudser flere områder i problemer.
”Hvis ikke vi får yderligere ressourcer, kan vi ikke opfylde garantien inden for en række områder. Og selv med flere ressourcer er der områder, hvor vi med garanti ikke kan opfylde kravene,” siger Steen Werner Hansen.
Ventetiderne er lige nu på eller over 60 dage inden for områderne lungemedicin, endokrinologi, hjerte og allergi, og derfor udgør de et problem, siger han.
”Der både fordi, vi ikke har speciallæger nok – især inden for lungemedicin og allergi – mens de andre områder er pressede på grund af et stigende antal henvisninger fra praktiserende læger. Vi kan godt løse problemet og skaffe flere læger inden for endokrinologi, mens speciallæger inden for lungemedicin og især allergi er næsten umulige at finde,” siger Steen Werner Hansen.
Hvad mener du grundlæggende om de skærpede garantier?
”Allerede i dag med en garanti på nogle områder på 60 dage har vi et problem med, at patienter kort før operationen melder afbud. Det er især før ferier og helligdage. Det er for mig et udtryk for, at patienten godt kunne udskyde operationen, der måske ikke var så vigtig, men det betyder, at vi står med ledig kapacitet, og det taber vi penge på. Så grundlæggende er jeg meget i tvivl om, hvorvidt det er i patientens interesse, at det skal gå så hurtigt,” siger Steen Werner Hansen.
Ikke en reel garanti
Også på Aalborg Universitetshospital er lægefaglig direktør Morten Noreng netop i gang med at kortlægge, hvordan hospitalet skal kunne leve op til især behandlingsgarantien på 30 dage.
”I mange specialer vil vi formentlig kunne leve op til garantien, men i enkelte specialer – herunder neurologi – er manglen på speciallæger så stor, at det vil blive svært. Og da private udbydere også har mangel på læger i de samme specialer, er der patienter, der reelt ikke har en behandlingsgaranti,” siger Morten Noreng, der peger på flere muligheder for at kunne leve til garantierne.
”Enten kan vi skaffe flere læger eller også kan vi organisere os på en anden måde. Det kunne betyde længere åbningstid i ambulatorierne og på operationsgangene, og det vil betyde, at lægerne får mulighed for at arbejde ekstra,” siger Morten Noreng.
Hvad mener du grundlæggende om de skærpede garantier?
”Jeg synes, det er fair, at man som patient ikke skal vente i hele eller halve år på en behandling. Og så kan man spørge, hvorfor vi skal lave åreknuder i løbet af en måned, men jeg har forståelse for grundtanken i garantierne. Om vi så kan klare det, må tiden vise,” siger Morten Noreng.
<p>Inden for en række specialer skal patienterne ikke kunne forvente at få gavn af regeringens skærpede behandlingsgarantier, siger flere sygehusdirektører.</p>