lægeuddannelse Hvis Sverige gør alvor af et forslag til at omlægge lægeuddannelsen, vil det give lægerne øget frihed til at vælge arbejdsplads, og det vil samtidig åbne for en mere retfærdig bedømmelse af forskellige landes lægeuddannelse, mener Marie Wedin, formand i Sveriges läkarförbund.
Yngre Læger: God idé, men ...
Helle Søholm, Yngre Lægers Team Uddannelse, ser en tendens i flere lande til at give lægerne autorisation, allerede efter afslutningen af studiet.
»For mig at se giver det god mening at gøre det lettere for læger at uddanne sig og arbejde på tværs af landegrænser, sådan som det svenske initiativ gør. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst«, siger Helle Søholm.
»I Danmark har vi den kliniske basisuddannelse, hvor lægerne har et år til at lære at begå sig som læger på en arbejdsplads, behandle patienter og samarbejde med andre faggrupper. Desuden betyder KBU‘en, at alle, der har gennemført medicinstudiet i Danmark, er garanteret job og dermed kan komme i gang med deres lægeliv for alvor. Det mener jeg også, vi skal have i baghovedet, når – eller hvis – vi finder på nye måder at gøre tingene på«, lyder det fra Helle Søholm.
Yngre Læger: God idé, men ...
Helle Søholm, Yngre Lægers Team Uddannelse, ser en tendens i flere lande til at give lægerne autorisation, allerede efter afslutningen af studiet.
»For mig at se giver det god mening at gøre det lettere for læger at uddanne sig og arbejde på tværs af landegrænser, sådan som det svenske initiativ gør. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det bedst«, siger Helle Søholm.
»I Danmark har vi den kliniske basisuddannelse, hvor lægerne har et år til at lære at begå sig som læger på en arbejdsplads, behandle patienter og samarbejde med andre faggrupper. Desuden betyder KBU‘en, at alle, der har gennemført medicinstudiet i Danmark, er garanteret job og dermed kan komme i gang med deres lægeliv for alvor. Det mener jeg også, vi skal have i baghovedet, når – eller hvis – vi finder på nye måder at gøre tingene på«, lyder det fra Helle Søholm.
Ifølge forslaget til den ændrede lægeuddannelse skal studiet forlænges med en termin og strække sig over seks studieår. Efter afsluttet uddannelse udstedes autorisation – hvor det i dag først sker efter afsluttet Allmänttjänstgöring (AT-tjänst) på 1,5-2 år.
Ifølge regeringens sagkyndige fungerer den nuværende uddannelsesmodel ikke godt nok, hvis teoretiske, praktiske og kliniske uddannelsesforløb i større udstrækning end i dag skal flettes sammen inden for uddannelsestiden. Den kliniske træning skal indgå tidligt i uddannelsen og ske ved længere forløb på forskellige institutioner inden for sundhedsvæsenet.
»Det er positivt, at vi nærmer os en uddannelse, som modsvarer andre europæiske uddannelser. Det er ærgerligt at fjerne AT, men de studerende, som uddannes i udlandet og søger til Sverige for at arbejde, skal i dag ikke i et praktikforløb, og det skaber ulighed i systemet og fører nemt til diskriminering, når jobbene skal besættes«, siger Marie Wedin og tilføjer, at ændringen også vil gøre det nemmere for svenske studerende at søge ud i Europa.
Hvert år uddannes der 1.300 læger i Sverige. Dertil kommer et stort antal, der rejser til udlandet for at uddanne sig.
»Det er også en anden grund til, at AT skal fjernes, da mange af de svenske studerende, som har taget deres uddannelse i udlandet, vil søge hjem til Sverige efter endt uddannelse«, siger Marie Wedin.
»I dag er det problematisk at sammenligne deres uddannelse med vores svenske. Der findes ingen god model for at sammenligne/ligestille forskellige landes uddannelser. Vi skubber gerne på for at få sat en norm for, hvordan man internationalt skal bedømme kvalifikationerne hos de forskellige landes lægestuderende«.
Brug for flere kompetencer
En stor del af debatten om sundhedsvæsenets udvikling har i de senere år kredset om forskellige organisatoriske modeller, udskiftning af systemer og forskellige forslag til forbedring af kvaliteten i sundhedsvæsenet.
Ifølge undersøgelsen har man ikke brugt lige så meget kraft og energi på at diskutere sundhedsvæsenets vigtigste resurse: sundhedspersonalets uddannelse og kompetencer.
Undersøgelsen understreger i højere grad end i dag målsætninger som videnskabelig tilgange og professionelle kompetencer, såsom etik og samarbejde. De kommende læger behøver ifølge undersøgelsen i højere grad end i dag systematisk træning i medicinsk beslutningsdygtighed.
Udenadslæren kan erstattes af informationshjælpemidler og øgede færdigheder i at søge information globalt, mens håndværket, de praktiske elementer, kommunikation med patienterne og kulturel viden bør fremmes i selve uddannelse, når befolkningens sammensætning er så varieret.
Vil den nye uddannelse på sigt føre til et
generelt forbedret sundhedsvæsen?
»Efter min mening bliver uddannelse og udvikling bedre, hvis man sigter internationalt. Vi har meget at lære af hinanden. Jo flere læger, der bevæger sig over grænserne, jo større bliver den fælles videnmasse, og jo bedre bliver foreståelsen for og øvelse i, hvordan man håndterer de kulturelle forskelle«, afslutter Marie Wedin.
Beslutningen om den nye lægeuddannelse tages af Riksdagen tidligst i slutningen af 2013.
<div class="story story_intro" id="547E605D-7B4C-4174-98A4-357E34C9A08C"><p>Sveriges lægeforening er positiv over for en ny udformning af lægeuddannelsen, hvor Allmänttjänstgöring (dvs. turnus eller KBU) forsvinder.</p></div>