Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Ugeskriftet.dk kunne i går fortælle, at Region Hovedstaden brugte stærkt fejlbehæftet materiale, da de i januar anklagede en håndfuld praktiserende læger for at stå bag hundreder af såkaldte chikaneopkald, der var med til at skabe kaos og lange ventetider på akutlinjen 1813.

Påpegningen af de mange fejl får dog ikke Region Hovedstadens koncerndirektør Svend Hartling til at ændre holdning – og han afviser, at der skulle være behov for at bede en uafhængig ekspert om at undersøge sagen.

”Helt grundlæggende ved vi, at de voicelogs, vi har kunnet lytte af fra de navngivne læger, ikke har noget lægefagligt indehold overhovedet. Vi kommer med et svar til PLO, og vi kan diskutere antallet af opkald længe. Men om man har ringet 200 gange, 50 eller 30 gange er ikke afgørende. Det afgørende er, at det ikke har haft noget formål”, siger Svend Hartling.

”Det er ikke interessant at detaildiskutere, om der skulle være 10 for meget eller for lidt”, fastholder han.

- Heller ikke, hvis de 105 angivelige chikaneopkald, der udløste balladen, viser sig at skyldes en løbsk telefonsvarer hos jer selv?

”Selv om der skulle være en del opkald, der har den årsag, mener jeg stadig, at der grundlæggende ikke er så meget at diskutere, når man ringer lørdag og søndag uden for sin arbejdstid – og i øvrigt, når man kommer igennem voicelog, ikke har noget lægefagligt at snakke om”.

PLO beskylder Region Hovedstaden for at overtræde Persondataloven ved ikke at sløre telefonnumrene tilstrækkeligt før offentliggørelsen, og ved at offentliggøre et screendump af et indlæg fra en navngiven læge. Hvad det sidste angår, mener regionens jurister ifølge Svend Hartling ikke, at facebook-siden er omfattet af persondataloven.

”Og hvad angår telefonnumrene troede vi, at vi havde anonymiseret dem tilstrækkeligt. Vores hensigt var at voise, at der var tale om reelle numre, og at der var tale om de samme numre. Vi kan så forstå, at det var for nemt at spore – og det må vi beklage”, siger Svend Hartling.

Koncerndirektøren har ingen kommentarer til, at PLO overvejer at drage Datatilsynet ind i sagen, hvis svaret fra Region Hovedstaden ikke er tilfredsstillende.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
24891
Images
svendhartling.jpg
Subtitle

<p>Ugeskriftet.dk <a href="http://ugeskriftet.dk/nyhed/materiale-mod-1813-laeger-smaekfyldt-med-fe…; target="_blank">kunne i går fortælle</a>, at Region Hovedstaden brugte stærkt fejlbehæftet materiale, da de i januar anklagede en håndfuld praktiserende læger for at stå bag hundreder af såkaldte chikaneopkald. "Det ændrer intet. Det afgørende er, at det ikke har haft noget formål”, siger koncerndirektør i regionen, Svend Hartling.</p>

Authors

Klaus Larsen kll@dadl.dk

0 likes
Read time
2