Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Byggeriet af det nye hospital i Gødstrup er i sidste fase, og der flyttes til september. Det har været en lang rejse, også længere end planlagt. Sådan er det ikke kun i Gødstrup. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at tidsplanerne ved dansk sygehusbyggeri skrider med op til flere år.

I Herning og Holstebro har de først fået årstal, så halvår og senest dato for, hvornår de skulle pakke og flytte. De første patienter skulle have været modtaget på supersygehuset i Gødstrup i 2017, men nu bliver det i stedet i sensommeren 2021.

Planen var oprindelig, at den første store etape skulle færdiggøres og tages i brug, og så skulle de øvrige etaper færdiggøres og tages i brug fra 2018 til 2020. Denne plan om faseopdelt ibrugtagning blev så ændret til, at der skal flyttes på en gang over syv uger i stedet for over flere år. Og lægerne, der naturligvis ser frem til at arbejde i nye rammer, har hen ad vejen indstillet sig på en længere tidshorisont.

»Det, der er det største problem, er, at folk er sat op til det. Det er ligesom at sætte sig op til juleaften, og så bliver juleaften udskudt. Det er svært at holde gejsten oppe«, sagde ledende overlæge på Medicinsk Afdeling, Nikolai Hoffmann-Petersen, i sommeren 2020 til TV MIDTVEST. Da skulle indflytningen være startet i september. Det blev så udskudt et år.

Men hvordan er stemningen her i begyndelsen af 2021, hvor alle efterhånden begynder at tør tro på, at nu sker det? Til september starter stor flyttedag. Eller tør man tro det?

Vigtigst at vi samles på en matrikel

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Regionshospitalet Gødstrup. Foto: Kommunikation i Hospitalsenheden Vest.
Caption
Regionshospitalet Gødstrup. Foto: Kommunikation i Hospitalsenheden Vest.
Sidebar placering
Venstrestillet

»Jeg tror efterhånden, kollegerne er kommet dertil, hvor de siger: Nå, så fortsætter vi bare her, så må vi se, hvornår det bliver. Folk har været enormt pragmatiske«, siger formand for overlægerådet i Hospitalsenheden Vest, Vibeke Ersbak.

»Der er jo heller ikke andet at gøre end at vente, til det bliver færdigt. Man kan godt med sin fornuft sige, at det er om et halvt år. Det tror vi da også på, men alligevel er det nok ikke gået helt op for os. Om ikke andet sker det vel, når vi får det sort på hvidt med nye ansættelseskontrakter, der fortæller, at nu er vort tjenestested i Gødstrup«.

For Vibeke Ersbak er noget af det vigtigste, at Holstebro og Herning nu samles på en matrikel. Det har betydning på mange planer, også på det kollegiale. Overlægerådet blev for halvandet år siden genetableret, men man er delt på to adresser og kan i dag ikke samles fysisk, aktuelt også på grund af coronaen. Arbejdsmæssigt har det også betydning. Det er to mere end 100 år gamle historiebøger, der smækkes i, og der er gennem årene opbygget forskellige kulturer og forskellige måder at gøre tingene på. Selvfølgelig vil det indebære visse udfordringer, mener formanden for overlægerådet:

»Vi har øvet os på den måde, det nye hospital skal køre på, og driftsmæssigt kører vi i dag i teams, som vi skal gøre det i Gødstrup. Men når vi skal samle to matrikler på en matrikel, skal vi også have to kulturer til at arbejde sammen. Det er selvfølgelig specielt en udfordring for de afdelinger, der i dag har adresse begge steder. Vi arbejder på at gøre det på samme måde, så de faglige ting er på plads, før der flyttes. Men det er klart, at der vil være noget, der først kan tilpasses helt, når man fysisk er sammen«, siger Vibeke Ersbak.

Tid til supervision

Hun er uddannelseskoordinerende overlæge, og det er derfor ikke mindst uddannelsen af de yngre læger, hun er opmærksom på. For hvordan kan man sikre tid og overskud til den bedste uddannelse, når man er i en flytteproces og skal finde sig til rette i nye omgivelser?

»Selve flytteprocessen skal kun tage kort tid. Det er den fysiske flytning, men der er jo aktiviteter både før og efter. Nogle af de yngre læger er kun kort tid hos os, så det er vigtigt at sikre robust uddannelse også i denne periode. Og her må vi jo aftale, hvornår den og den aktivitet skal køre igen, og have fokus på, at uddannelsesdelen så er med, og at der bruges den tid på den supervision og arbejdsbaserede læring, der er nødvendig«, siger Vibeke Ersbak.

Hun glæder sig over, at hospitalsenheden nu får et nyt center for forskning og uddannelse: NIDO Danmark. Hospitalsenheden får hermed faciliteter, der har været savnet, og får mulighed for at opbygge et mere samlet uddannelses- og forskningsmiljø, hvor det i dag meget foregår på de enkelte afdelinger. Nu får hospitalet blandt andet stort auditorium, uddannelseslokaler, laboratorium og gode rammer for simulationstræning.

Bekymret og spændt

Reservelæge Jonas Sølgaard Sørensen er fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger i Hospitalsenheden Vest, og han kan godt være lidt bekymret for, hvordan det kommer til at gå med uddannelsen i forbindelse med flytningen.

»Ja, det er da noget, vi er både bekymrede for og spændte på. Da vi sidst troede, at nu skulle vi flytte, holdt vi tretimersmøder om, hvordan vi holder den gode uddannelse under flytningen, og der kom flere gode idéer frem til, hvordan vi gør det. Alle vil jo komme til at løbe lidt rundt og ikke vide, hvor tingene er, og det gælder også de erfarne overlæger. Så er det jo vigtigt, at der også er overskud til uddannelse og supervision. Det er selvfølgelig noget, der skal arbejdes med på afdelingsniveau. Bare det, at vi er så opmærksomme på det, vil have stor betydning. Så jeg er lidt bekymret, men også optimist«, siger Jonas Sølgaard Sørensen.

Han ved udmærket, at nogle af hans kolleger måske overvejer at tage en introstilling et andet sted for at undgå flytteperioden.

»Ja, og det forstår jeg godt. Men der er også dem, der siger: Okay, hvornår får jeg nogensinde igen mulighed for at være med til at tage et nyt hospital i brug? Sådan har jeg det selv. Det bliver da rigtigt spændende at være med til at forme de nye rammer«, siger fællestillidsrepræsentanten.

Stigende optimisme

Jonas Sølgaard Sørensen har været i Holstebro i et år og i Herning siden august 2020. Og han har undervejs oplevet en vis frustration over skiftende meldinger om, hvornår der skulle flyttes, og om, hvad der blev til virkelighed eller sparet væk.

»Der har da været usikkerhed om, hvornår det nu bliver til noget. Og selvfølgelig har det været frustrerende at høre om spændende intentioner og så at få at vide, at det var sparet væk. Vi skal genbruge inventar som hylder, stole osv., som vi ellers synes er godt brugt, så der har da været lidt mismod indimellem. Men den sidste måneds tid er det, som om jeg har oplevet en stigende optimisme, og den har jeg også selv: at nu bliver det til noget, og at der bliver spændende udfordringer i at tage et helt nyt hospital i brug«, siger Jonas Sølgaard Sørensen.

Han arbejder i Akutafdelingen, og her er der lagt op til nyansættelser, så der bliver flere læger.

»Det er der behov for. Vi er dem, vi nu engang er, men vil gerne være flere, og det ser det ud til, at vi bliver. Vi skal fungere under flytningen, og vi har da set på hinanden og spurgt, hvordan det skal komme til at gå. Men vi har fået at vide, at det vil fungere. Der er lagt planer, og det må vi jo så tro på. Under alle omstændigheder bliver det en intensiv periode, men den bliver også spændende«, siger Jonas Sølgaard Sørensen.

Hvor skal madpakken ligge?

Også Vibeke Ersbak stoler på, at det kommer til at gå, men ikke uden overraskelser.

»Nej, man kan ikke tage højde for alt, så der skal nok opstå noget undervejs. Men der er lagt en flytteplan, og ifølge den flyttes Holstebro først over to uger, så er der tre ugers pause, og så flyttes Herning over to uger. Der er lagt en nøje plan for ned- og udpakning, og de kommende måneder skal alle afdelinger ud og træne, det vil sige se sin afdeling, finde ud af indretningen, så vi kan finde sig os selv et nyt sted, indgå i teamet og også ved, hvor køleskabet er, så man kan anbringe sin madpakke. Der er både stort og småt, vi skal have på plads og overblik over«, siger Vibeke Ersbak.

I det hele taget er forberedelserne i fuld gang og har været det længe, fortæller formanden for overlægerådet.

»Der gøres meget for, at det ikke skal blive for voldsomt. Inden vi flytter derud, bliver alt prøvet af på kryds og tværs. Robotter skal køre rundt med depotvarer, og det skal testes. Nogle har ansvar for, at de enkelte stuer fungerer, som de skal. Der er rigtig meget, der skal testes og afprøves«, siger Vibeke Ersbak.

Selvfølgelig glæder vi os

Hun forventer, at der med det nye supersygehus i Gødstrup også bliver bedre rekrutteringsmuligheder, for alt andet lige vil det blive mere attraktivt at arbejde på et nyt hospital med avanceret udstyr og bedre arbejdsbetingelser, end de gamle rammer har kunnet give. Og på byggepladsen i Gødstrup går det nu stærkt. Det psykiatriske hospital, forsknings- og uddannelsescenter NIDO Danmark og den ene etape af akuthospitalet i Gødstrup er afleveret til klargøring, test og træning. I de kommende måneder færdiggøres etape efter etape.

»Vi får et helt nyt hospital at arbejde i. Selvfølgelig glæder vi os«, siger Vibeke Ersbak.

Sidebar placering
Venstrestillet
Sådan flyttes der i Hospitalsenheden Vest

13. september starter flytningen af Regionshospitalet Holstebro. Der flyttes over to uger, og imens skal Herning »passe vagten«. Herefter holdes der tre ugers pause, hvor arbejdet i Gødstrup kommer op i omdrejninger, og så flyttes Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Vest over to uger.

Flytningen vil blandt meget andet omfatte 26 operationsstuer, næsten 8.000 stole og 3.000 borde. Der skal flyttes røntgenudstyr og skannere og meget mere, og flytningen planlægges af en særlig flytteorganisation.

Det nye hospital i Gødstrup bliver på godt 148.000 kvadratmeter. Heraf 13.000 kvadratmeter til psykiatrisk hospital og 5.000 kvadratmeter til center for forskning og uddannelse: NIDO Danmark.

Alle aktiviteter i Holstebro og Herning flyttes til Gødstrup. Herudover vil Hospitalsenheden Vest fortsat have sundhedshuse med en række funktioner i Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Holstebro.

Fra første spadestik til første patient

I september 2012 tog daværende regionsrådsformand Bent Hansen første spadestik til DNV-Gødstrup. De tre versaler står for Det Nye hospital i Vest. Navnet er siden blevet ændret til Regionshospitalet Gødstrup.

Forinden var gået en politisk proces. I november 2010 vedtog regionsrådet, at byggeriet skulle planlægges efter trinvis færdiggørelse. Etape 1 skulle være klar til at modtage patienter i 2017, og herefter skulle Etape 2 og Etape 3 færdiggøres i perioden 2018-2020.

I juni 2013 fandt ministeriet, at omkostningerne kunne reduceres ved at gøre byggetiden kortere med endelig færdiggørelse i 2019.

Denne nye kalkule samt kravet om otte procent effektivisering fra år et var medvirkende til, at man måtte gå væk fra den trinvise ibrugtagning og så satse på samlet ibrugtagning. Det er ifølge hospitalets canadiske flytterådgivere HCR’s erfaringer både mest omkostningseffektivt og sikkert for patienterne. Der var længe stilet efter ibrugtagning i 2020, men det bliver så i stedet i 2021.

Ombryd tekst
0
Brødtekst

13. september starter flytningen af Regionshospitalet Holstebro. Der flyttes over to uger, og imens skal Herning »passe vagten«. Herefter holdes der tre ugers pause, hvor arbejdet i Gødstrup kommer op i omdrejninger, og så flyttes Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Vest over to uger.

Flytningen vil blandt meget andet omfatte 26 operationsstuer, næsten 8.000 stole og 3.000 borde. Der skal flyttes røntgenudstyr og skannere og meget mere, og flytningen planlægges af en særlig flytteorganisation.

Det nye hospital i Gødstrup bliver på godt 148.000 kvadratmeter. Heraf 13.000 kvadratmeter til psykiatrisk hospital og 5.000 kvadratmeter til center for forskning og uddannelse: NIDO Danmark.

Alle aktiviteter i Holstebro og Herning flyttes til Gødstrup. Herudover vil Hospitalsenheden Vest fortsat have sundhedshuse med en række funktioner i Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Holstebro.

Fra første spadestik til første patient

I september 2012 tog daværende regionsrådsformand Bent Hansen første spadestik til DNV-Gødstrup. De tre versaler står for Det Nye hospital i Vest. Navnet er siden blevet ændret til Regionshospitalet Gødstrup.

Forinden var gået en politisk proces. I november 2010 vedtog regionsrådet, at byggeriet skulle planlægges efter trinvis færdiggørelse. Etape 1 skulle være klar til at modtage patienter i 2017, og herefter skulle Etape 2 og Etape 3 færdiggøres i perioden 2018-2020.

I juni 2013 fandt ministeriet, at omkostningerne kunne reduceres ved at gøre byggetiden kortere med endelig færdiggørelse i 2019.

Denne nye kalkule samt kravet om otte procent effektivisering fra år et var medvirkende til, at man måtte gå væk fra den trinvise ibrugtagning og så satse på samlet ibrugtagning. Det er ifølge hospitalets canadiske flytterådgivere HCR’s erfaringer både mest omkostningseffektivt og sikkert for patienterne. Der var længe stilet efter ibrugtagning i 2020, men det bliver så i stedet i 2021.

Article type
Journal
Section
Woodwing Id
43566
Images
untitled-collage-5.jpg
Subtitle

Hospitalslægerne i Herning og Holstebro er sammen med andre personalegrupper godt i gang med at forberede sig på flytningen til Regionshospitalet Gødstrup. Som det første af fem helt nye supersygehuse, der bygges på bar mark, er Hospitalsenheden Vests nye rammer nu ved at være færdige. Undervejs er tidsplanen flere gange blevet ændret.

Authors

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

0 likes