For at bekæmpe ulighed i sundhed har sundhedsminister Nick Hækkerup (S) varslet et udspil, der indfører systematiske helbredstjek for kortuddannede mænd med lav indtægt.
Men der er ingen dokumentation for, at folk lever længere af at få helbredstjek, siger førende forskere på området til Politiken.
Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center gennemgik i 2012 samtlige studier på verdensplan vedrørende generelle sundhedstjek - inklusive dem målrettet særlige risikogrupper. Han siger til Politiken:
”Vi har et meget solidt evidensgrundlag, når vi siger, at der ikke findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek - inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse. Det hjælper intet”.
Det seneste og hidtil største studie i verden - det danske Inter99, som blev publiceret i foråret – viste heller ingen effekt:
»Går man litteraturen på området igennem, viser det sig, at der ikke er nogen dokumenteret effekt. Min holdning er, at det er spild af penge at give de her sundhedstjek til bestemte grupper«, siger klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Torben Jørgensen, der var ansvarlig for Inter99-undersøgelsen.
Han peger ifølge Politiken på, at en udvidelse af rygeloven og forhøjede afgifter på alkohol og tobak vil have en større effekt.
<p>Der er intet videnskabeligt belæg for, at sundhedstjek af udsatte mænd virker, siger eksperter. Hermed skyder de en central del af regeringens ventede sundhedsudspil ned.</p>