Sundhedsstyrelsen skal rette op

Inden udgangen af september i år skal Sundhedsstyrelsen have præsenteret en plan for, hvordan den kan rette op på en række mangler, som en international ekspertgruppe har identificeret i en rapport offentliggjort i dag.

"Der har været nogle sager, der har gjort folk usikre på, om Sundhedsstyrelsens tilsyn fungerer ordentligt. Og med den rapport, vi nu har fået, er det tydeligt, at der er plads til forbedringer. Jeg har derfor bedt Sundhedsstyrelsen om en handlingsplan for, hvordan vi sikrer, at tilsynet får den høje kvalitet, vi forventer", siger sundhedsminister Nick Hækkerup, i en pressemeddelelse.

Han nævner specifikt samarbejdet mellem embedslægeinstitutionerne og det centrale kontor som et område, hvor der bør strammes op.

Rapporten stammer fra EPSO - European Partnership for Supervisory Organisations in Health Services and Social Care – og udgør et peer review af Sundhedsstyrelsens procedurer, organisering og kommunikation. Den blev iværksat af Nick Hækkerups forgænger efter medierapporteringer om svigt i f.eks. sagerne om Misoprostol og om mammografi.

Skal være mere proaktiv

Rapporten kalder Sundhedsstyrelsen for en ”godt ledet, professionel organisation”. Men den peger på muligheder for forbedring inden for en lang række områder, og det generelle indtryk er, at Sundhedsstyrelsen kunne være mere proaktiv, både hvad angår tilsyn og ikke mindst kommunikation, såvel internt som eksternt.

Et andet overordnet indtryk er, at det halter med både struktur, samarbejde og kommunikation mellem det centrale niveau i København og de embedsmandsinstitutioner, der er placeret rundt omkring i landet.

Sundhedsstyrelsens prioritering og risikovurdering kunne også blive bedre, fremgår det. Men her er der dog også et kritikpunkt rettet mod Sundhedsministeriet selv, der bør sørge for de nødvendige rammer og de nødvendige penge.

”En tilgang, der hviler på succesfuld prioritering og risikovurdering kan dog kun sættes i værk, hvis ministeriet aktivt understøtter denne proces og på lidt længere sigt tager initiativ til en ændring af lovgivningen og de finansielle rammer”, som der står i en af rapportens hovedanbefalinger.

Rapporten noterer bl.a., at Sundhedsstyrelsen har føjet nye beføjelser – bl.a. med den nye Sundhedslov i 2013 - men at den også har fået sit budget beskåret med 20 pct.

Intet kontrolsystem

Det halter også med kontrollen af Sundhedsstyrelsens arbejde.

”Der er ikke noget internt kontrolsystem, som kan sikre, at forretningsgange følges korrekt. Systemet er ikke nedfældet på alle punkter, og der ingen interne kontroller og feedbackprocedurer. Derfor er det ikke muligt at finde ud af, hvorvidt Sundhedsstyrelsens arbejde udføres i overensstemmelse med de relevante procedurer”, som der står.

Spørgsmålet om Sundhedsstyrelsens uafhængighed rejses også, og rapporten nævner, at den i løbet af sit arbejde er stødt på udtalelser om, at Sundhedsstyrelsen til tider lader sig styre vel meget af politik – og af medier.

Forholdet mellem Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen nævnes også. Rapporten fremhæver specifikt, at Sundhedsstyrelsen afventer Patientombuddets afgørelse i klagesager, inden den eventuelt tager affære selv, og rapporten efterlyser strukturer for, hvad der kan gøres i denne – lange - ventetid.

”Sundhedsstyrelsen har ingen generel politik, der tilsiger, hvad man bruger ventetiden til vedrørende specifikke patientsikkerhedsspørgsmål”, som der står.

Hvad angår den del af Sundhedsstyrelsens arbejdsområder, der har med sanktioner over for bl.a. læger at gøre, anbefaler rapporten f.eks. større offentlighed.

”Sundhedsstyrelsen bør overveje, om de politikker og procedurer, der bliver fulgt i sådanne sager, i højere grad skal gøres offentligt tilgængelige for interesserede parter, herunder offentligheden”, står der bl.a.

I alt kommer rapporten med over 50 anbefalinger, som nu skal indarbejdes i handlingsplanen.

Administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, skal nu i gang med at implementere ændringer.

"Sundhedsstyrelsen ser med alvor på den kritik, EPSO fremsætter, og vi sætter nu gang i arbejdet med at udarbejde en plan for, hvordan vi kan forbedre bl.a. kommunikation og arbejdsgange i Sundhedsstyrelsens tilsyn, som rapporten peger på. Det er afgørende for Sundhedsstyrelsen, at individtilsynet foregår rettidigt og er af høj kvalitet", siger hun i en pressemeddelelse.

Men over for Berlingske Tidende understreger hun, at rapporten også har begrænsninger.

»Man skal huske, at det er målt op imod den ideelle måde at lave et tilsyn på. Så selvfølgelig kan vi blive bedre. Men rapporten viser et tidsbillede, og det er ikke sådan, at vi ikke har gjort noget, siden sagerne kom frem. Vi har faktisk arbejdet med elementerne, og rapporten understøtter, at vi er på rette vej,« siger hun til avisen.