I den nærmeste fremtid kan læger i almen praksis se frem til at modtage brev fra Sundhedsstyrelsen om, at de skal huske at indberette bivirkninger. Det er nemlig styrelsens opfattelse, at læger undlader at indberette, når de er i tvivl, skriver Sundhedsstyrelsen.
I en interviewundersøgelse peger lægerne selv på, at det er manglende tid og manglende kendskab til reglerne, der gør, at de ikke får indberettet.
Fald i antal indberetninger
Sundhedsstyrelsen modtog i 2014 i alt 533 indberetninger om formodede bivirkninger fra alment praktiserende læger. Det er noget lavere end i 2013, hvor Sundhedsstyrelsen modtog 674 indberetninger.
Fald i antal indberetninger
Sundhedsstyrelsen modtog i 2014 i alt 533 indberetninger om formodede bivirkninger fra alment praktiserende læger. Det er noget lavere end i 2013, hvor Sundhedsstyrelsen modtog 674 indberetninger.
”Det er ingen tvivl om, at lægerne har viljen til at bidrage til patientsikkerheden, men vi hører også ofte, at de ikke får indberettet, fordi de mener, at tiden er knap. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden gør lægerne opmærksomme på, at det er vigtigt, og at det nytter at indrette formodede bivirkninger til os. Og så skal lægerne også vide, at det er nok, at de bare har en formodning om en bivirkning, så undersøger vi sagen for dem,” siger Helle Harder, sektionsleder i Enheden for Lægemiddelovervågning i Sundhedsstyrelsen.
Brevet, der derfor nu sendes ud til de praktiserende læger, skal gøre lægerne opmærksomme på reglerne, men også på vigtigheden. Lægerne skal indberette i tre situationer: Alvorlige bivirkninger, uventede bivirkninger og bivirkninger ved ny medicin.
Bivirkninger er nemlig årsag til 5-8 % af alle indlæggelser og den femtehyppigste dødsårsag på hospitaler, estimerer Det Europæiske Lægemiddelagentur.
<p>Det er Sundhedsstyrelsens erfaring, at læger undlader at melde bivirkningerne, når de er tvivl. Kun få af de indberetningspligtige bivirkninger bliver nemlig indberettet, og det vil styrelsen nu ændre på. </p>