Siden SF's store sammenbrud i går, har journalister og kommentatorer spekuleret voldsomt i, hvem der skal være de nye ministre. Mest af alt ny skatte-, transport-, udenrigs- og transportminister.
En ny politiker til sundhedsministeriet har ikke fyldt det store, selvom sundhedsudgifterne fylder omkring 1/10 af samfundskagen, selvom sundhedsområdet altid er blandt de vigtigste hos vælgerne, og selvom sundhedsområdet utallige gange har kostet en minister posten.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet Jes Søgaard er der en god forklaring på Christiansborg-journalisternes manglende blik for sundhedsområdet:
"For typer som Mogensen og Kristiansen og hvad de hedder er sundhedsministeriet et lavprestigeområde, og det har sin forklaring", siger han og fortsætter:
"Sundhedsministeriet har altid været et juniorministerium. Da jeg begyndte som sundhedstjenesteforsker i 1980erne, var det fjerde underkontor i indenrigsministeriet. Det er vokset siden og har været selvstændigt ministerium af flere omgange. Men som statsligt ressortområde er det lille og svagt, og det ligger i ansvarsfordelingen. Der er en stærk faglig styrelse, der nok i dag er mere politisk end for tyve år siden, og så ligger selve driften i regioner og kommuner. De forhandler økonomi med finansministeriet, ligesom også økonomiministeriet kommer ind over. Mange ministeriet hapser sig ind, eksempelvis er Erhvervs- og Vækstministeriet også kommet med udspil inden for sundhedsområdet".
Et værdipolitisk ministerium
Ifølge professoren vil mange gerne ind på sundhedsområdet, derfor er sundhedsministeriet hverken så stærkt eller så veldefineret som eksempelvis et Transport- eller Miljøministerium.
Når sundhedsområdet fyldte så meget under venstremanden Lars Løkke Rasmussen i 00’erne, var det fordi, det lå sammen med indenrigsministeriet, "og det var altså mere som indenrigsminister end sundhedsminister, at han fik gennemført de store reformer."
"Derfor er sundhedsministeriet mest af alt et værdipolitisk ministerium, fordi der groft sagt ikke er særligt mange penge at arbejde med. Skal der ske noget, skal pengene hentes i Finansministeriet. Tag eksempelvis Astrid Krag sundhedspolitiske udspil, der kom tidligere på ugen. Der står mange gode ting i, men realpolitisk er det mest flotte målsætning og elementer, der ikke koster det store, da der jo kun følger 120 millioner kroner med over fire år", siger Jes Søgaard.
Det må sjældent koste
Ifølge Jes Søgaard vil en sundhedsminister med selv nok så gode hensigter og ideer bliver stoppet af embedsmændene, hvis initiativerne koster. Derfor bliver det oftere til flotte hensigter end store reformer og tiltag – hvis det kommer fra sundhedsministeriet.
"Sundhedsministeriet er et vigtigt værdipolitisk område, men man kan med rette spørge, hvor stor realpolitisk virkning en sundhedsminister har, og det er nok derfor, at denne ministerpost ikke fylder det store i øjeblikket, når vi drøfter, hvem de nye ministre skal være", siger professor Jes Søgaard.
<p>SF har forladt regeringen. En kæmpe ministerrokade er under opsejling. Alligevel fylder en kommende sundhedsminister stort set intet i mediefladen. Professor forklarer hvorfor. </p>