For flere måneder siden bad PLO Sundhedsministeriet tage stillling til, om Falck-klinikken i Region Nordjylland er lovlige. Ifølge PLO vil den først blive lovlig til september næste år, når den nye sundhedslov træder i kraft. Nu har Sundhedsministeriet svaret. Ifølge Politiken tager ministeriet dog ikke stilling til den konkrete sag, men udtaler sig om lovgrundlaget.
Falck-klinikken ejes af regionen, men drives af Falck Health Care. Ifølge loven, som den lyder i dag, kan regionerne drive lægeklinikker, hvis der ikke er praktiserende læger til at gøre det. I svaret fra ministeriet står, at der først "med en ændring af sundhedsloven (..) som endnu ikke er trådt i kraft (...), bliver hjemmel til, at regionerne under visse nærmere fastsatte vilkår kan udbyde drift af praksis", citerer Politiken. Det er ifølge PLOs direktør, Peter Orebo Hansen en støtte til PLO.
"Det er efter vores opfattelse så tæt på, som man overhovedet kan komme, i retning af at ministeriet giver os medhold i, at Region Nordjylland har indgået en ulovlig aftale med Falck om at drive klinik i Nordjylland," siger han til Politiken.
<p>Sundhedsministeriet har svaret på PLOs forespørgsel om, hvorvidt den Falck-drevne klinik i Nordjylland er lovlig.</p>