”Det er en misforståelse, at Sundhedsdatastyrelsen skulle anbefale at spore medarbejdere i sundhedsvæsenet”, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Det sker efter, at de ansattes organisationer i deres høringssvar har kritiseret, at en række af de nye supersygehuse har bebudet, at de vil indføre elektroniske sporingssystemer, der gør det lettere for kollegerne at finde hinanden.
Bekymringen skyldtes Sundhedsdatastyrelsens udkast til en rapport om ”referencearkitektur og lokalisering af emneidentifikation”. Tanken er at eliminere spildtid i forbindelse med at lokalisere en kollega på sygehuse, hvor afstandene bliver større.
Hver dag på vagt bruger en læge eller anden ansat på de danske hospitaler 12 minutter på at lede efter eksempelvis kollegaer og udstyr. En spildtid, som formentlig vil øges på de nye, store sygehuse. Men med en chip i f.eks. overlægens id-kort kan vedkommende hurtigt lokaliseres af en kollega eller sygeplejerske.
Læs også: ”Chip i lægernes navneskilte skal strømline nye supersygehuse”
Nogle læger synes, det er en god idé. Andre frygter, at sporing kan udvikle sig til overvågning:
”En ny ting skal altid ses i relation til gevinsten. Og det her system kan opfattes som mistillid fra ledelsen”, lød det bl.a. fra Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.
Organisationer: ”Om igen!”
Sammen med de øvrige organisationer i Sygehussamarbejdet kaldte Overlægeforeningen og Yngre Læger i sidste måned, i et fælles brev til sundhedsminister Sophie Løhde, Sundhedsdatastyrelsens udkast ”dybt problematisk”.
Tanken om en mere effektiv sporing af udstyr ved hjælp af it-systemer er god nok, men ”målet om øget sporing af sundhedspersonalet … mener vi grundlæggende ikke, at der er behov for”, hed det i brevet og videre, at ideen kunne ”opfattes som et udtryk for manglende tillid til medarbejderne”.
Sygehussamarbejdet opfordrede derfor ministeren til at lade en arbejdsgruppe arbejde videre med udkastet med henblik på en ”fornyet politisk drøftelse”.
Organisationer: ”Om igen!”
Sammen med de øvrige organisationer i Sygehussamarbejdet kaldte Overlægeforeningen og Yngre Læger i sidste måned, i et fælles brev til sundhedsminister Sophie Løhde, Sundhedsdatastyrelsens udkast ”dybt problematisk”.
Tanken om en mere effektiv sporing af udstyr ved hjælp af it-systemer er god nok, men ”målet om øget sporing af sundhedspersonalet … mener vi grundlæggende ikke, at der er behov for”, hed det i brevet og videre, at ideen kunne ”opfattes som et udtryk for manglende tillid til medarbejderne”.
Sygehussamarbejdet opfordrede derfor ministeren til at lade en arbejdsgruppe arbejde videre med udkastet med henblik på en ”fornyet politisk drøftelse”.
”Det er jo ikke længere sådan, at man bruger oceaner af tid på at finde sine kollegaer. Når jeg skal finde en kollega, tager jeg en telefon og spørger den pågældende, om hun kan komme og hjælpe”, sagde Anja Mitchell til Ugebrevet A4.
Men det er altså en misforståelse, at Sundhedsdatastyrelsen skulle anbefale at spore medarbejderne, forklarer direktør i Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen i en pressemeddelelse.
”Vi er kommet med et udkast til teknikken bag, hvor vi forklarer, hvordan det kan lade sig gøre at opsamle data om, hvor udstyr eller personer befinder sig”, siger hun.
”Det vil altid være en lokal ledelsesmæssig beslutning om og hvordan, man vil bruge teknologiske muligheder for at finde frem til udstyr, ansatte, patienter”.
Læs udkastet til referencearkitekturen (pdf):
<p>Sundhedsdatastyrelsen beroliger: Det er ikke op til os men de lokale ledelser, om chips på kitlen også skal bruges til at overvåge ansatte.</p>