Skal det være muligt at afslå en kræftbehandling, som koster flere hundrede tusinde kroner, for at forlænge en patients liv med nogle måneder?
I f.eks. England og Norge er svaret ja. Men i Danmark er der ingen blandt lovgiverne, der tør udtale et ja, selv om de voksende udgifter til medicin truer med at føre til massefyringer i sundhedsvæsenet.
Hidtil har begge statsministerkandidater, Helle Thorning Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) afvist, at der i mødet mellem læge og patient må skeles til prisen. Hvis der findes en virksom behandling, skal den også tilbydes.
Et politisk fastlagt loft over medicinpriserne eller en myndighed, der kan vurdere forholdet mellem den lægefaglige nytte og økonomien i at anvende ny, dyr sygehusmedicin, vil ingen af folketingskandidaterne vide af.
<p class="para para_Citat_navn">Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen</p>
Men nogen skal bære ansvaret for den prioritering, der alligevel foregår hver dag - og så sker det lokalt. Ved hospitalssengen. På afdelingen. Og i regionerne, der må fyre ansatte og undlade at nybesætte vakante stillinger, fordi der med jævne mellemrum skal spares trecifrede millionbeløb.
Oprør ulmer i regionerne
I regionerne begynder de to store partiers bagland da også at knurre. Fremtrædende regionspolitikere fra både Socialdemokraterne og Venstre peger nu på, at man er nødt til at undersøge muligheden for at fravælge noget af den dyre sygehusmedicin.
Ifølge næstformand i Danske Regioner, Carl Holst (V) bliver man nødt til at skrue på alle knapper og undersøge, hvilke muligheder, der er for at presse priserne via de fælles indkøb og ved konkurrenceudsættelse.
”Men vi må også kunne drøfte, om der er produkter, vi ikke vil sende på markedet”, siger han til Ugeskriftet.
England
-
Her findes et uafhængigt prioriteringsinstitut – forkortet NICE – som bl.a. vurderer, om nye lægemidler er pengene værd. Det betyder, at medicin ikke altid slipper gennem nåleøjet, selvom den virker.
-
Hvis NICE afviser et lægemiddel, hænder det, at medicinalfirmaet tilbyder rabat – nogle gange så stor rabat, at NICE ændrer sit afslag og godkender medicinen til standardbrug.
-
Med et prioriteringsinstitut bliver det mere synligt, hvilke patienter, man hjælper, og hvem der ikke er råd til at hjælpe. I 2011 foreslog Danske Regioner at finde inspiration i den engelske NICE-model.
Norge
-
Mens Danmark har fri prisdannelse på medicin, er det i Norge myndighederne, der fastsætter maksimalpriser på de enkelte lægemidler, når de skal forhandle med medicinalselskaberne.
-
I Danmark er der dog lavet frivillige aftaler med industrien, så medicinen maksimalt koster det samme som gennemsnittet af prisen i ni sammenlignelige lande i Nord- og Vesteuropa.
-
Norge har derimod valgt, at deres maksimalpriser er gennemsnittet af prisen i de tre billigste af de ni lande.
England
-
Her findes et uafhængigt prioriteringsinstitut – forkortet NICE – som bl.a. vurderer, om nye lægemidler er pengene værd. Det betyder, at medicin ikke altid slipper gennem nåleøjet, selvom den virker.
-
Hvis NICE afviser et lægemiddel, hænder det, at medicinalfirmaet tilbyder rabat – nogle gange så stor rabat, at NICE ændrer sit afslag og godkender medicinen til standardbrug.
-
Med et prioriteringsinstitut bliver det mere synligt, hvilke patienter, man hjælper, og hvem der ikke er råd til at hjælpe. I 2011 foreslog Danske Regioner at finde inspiration i den engelske NICE-model.
Norge
-
Mens Danmark har fri prisdannelse på medicin, er det i Norge myndighederne, der fastsætter maksimalpriser på de enkelte lægemidler, når de skal forhandle med medicinalselskaberne.
-
I Danmark er der dog lavet frivillige aftaler med industrien, så medicinen maksimalt koster det samme som gennemsnittet af prisen i ni sammenlignelige lande i Nord- og Vesteuropa.
-
Norge har derimod valgt, at deres maksimalpriser er gennemsnittet af prisen i de tre billigste af de ni lande.
”For der er jo produkter, som hverken Norge, Sverige, England eller Tyskland sender på markedet, men som er på markedet i Danmark. Og den drøftelse skal vi da også tage”, siger Carl Holst, der ved siden af Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde nævnes som mulig sundhedsminister i tilfælde af en blå valgsejr.
Hans partifælle, regionsformand i Region Sjælland Jens Stenbæk, siger ligeledes, at man bliver nødt til at se på om noget af den dyre sygehusmedicin kan fravælges, hvis sygehusbudgetterne skal hænge sammen, og man skal undgå fyringer: ”Alt andet er at lukke øjnene for virkeligheden”, siger han til DR Nyheder.
Ifølge Danske Regioners formand, socialdemokraten Bent Hansen, er regionerne allerede i gang med at undersøge, hvilken model for prioritering, der vil kunne bruges i Danmark. En model kan ifølge Bent Hansen være den norske, hvor myndighederne fastsætter maksimalpriser på de enkelte lægemidler, når de skal forhandle med medicinalselskaberne. (Se boksen, red.)
Lægeforening ”Et nationalt beslutningsorgan”
Tirsdag meldte de lægelige direktører ved fire store universitetshospitaler sig i debatten med en opfordring til politikerne om nu at tage et ansvar for en overordnet prioritering. Hospitalerne står alle over for udsigten til at skulle afskedige hundreder af ansatte for at følge med de hastigt voksende medicinudgifter.
De fires holdning deles af stort set alle landets hospitalsdirektører, viste en DR-rundspørge tirsdag.
Også Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kritiserer politrikerne for ikke at påtage sig et overordnet medansvar for prioriteringen:
”Vi forestiller os et uafhængigt, stærkt fagligt organ, som på nationalt niveau foretager de her diskussioner og beslutningsoplæg”, siger Andreas Rudkjøbing til dr.dk.
”Med et nationalt beslutningsorgan slipper lægerne for at sidde og vurdere, om den enkelte patient skal have en dyr medicin eller ej. Vi vil aldrig gå med til, at det er lægen i den enkelte situation, som skal sige til sin patient – ’Nej, kære fru Hansen, der er ikke råd til den her behandling’, siger han.
<p>Christiansborg-partierne vil hellere betale de stigende medicinudgifter end prioritere. Men nu går den ikke længere, lyder det fra deres bagland i regionerne. "Vi må også kunne drøfte, om der er produkter, vi ikke vil sende på markedet", siger f.eks. regionsformand og folketingskandidat Carl Holst (V).</p>