Styrelsen for Patientsikkerhed har indbudt PLO og regionerne til ”dialogmøde” på torsdag om det kontroversielle vagtlægegebyr.
Indbydelsen kommer, efter at Ugeskrift for Læger i tirsdags kunne fortælle, at gebyret havde fået snesevis af vagtlæger til at opsige deres bijob hos lægevagterne – først og fremmest Region Syddanmark og Region Sjælland.
Lægeflugten fik sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at bede Styrelsen om at finde en løsning, der kan standse masseflugten fra vagtlægeordningen.
”Jeg har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed se på, om problemet kan løses ved, at lægevagtordningerne eventuelt kan organiseres anderledes”, sagde ministeren og understregede, at ”det har aldrig været meningen at gøre vilkårene for vagtlægeordningerne dårligere”.
<p class="para para_Citat_navn">Stephanie Lose (V), Regionsrådsformand</p>
PLO har tidligere uden held opfordret Styrelsen til at opgive gebyret, der opkræves hos alle deltagere i vagtlægeordningen, som ikke allerede har egen praksis. Gebyret, der skulle finansiere det risikobaserede tilsyn, er på 3.975 kr. og opkræves for både 2017 og 2018.
Loven bag gebyret
Loven bag gebyret er den såkaldte ”strammerpakke”, som Folketinget vedtog i 2016 for ”at styrke patientsikkerheden og sørge for et effektivt tilsyn”. Det nye tilsyn skal ifølge loven finansieres af et årligt gebyr, som alle behandlingssteder betaler. Gebyrstørrelsen afhænger af typen af behandlingssted.
Der er i alt fem kategorier, hvor offentlige og private sygehusenheder på afdelingsniveau betaler mest: 10.847 kr., og enkeltmandspraksis uden lægefagligt personale som f.eks. fysioterapeutklinikker eller jordemorklinikker betaler mindst med 1.917 kr.
Den aktuelle debat med gebyr pålagt vagtlæger handler om kategori 3, som består af ”behandlingssteder uden sengepladser og med en læge, en tandlæge eller flere deltidsydere inden for disse to faggrupper, samt kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtsordninger og præhospitale enheder”, som skal betale 3.975 kr. årligt.
I lovteksten forventes der gebyr i kategori 3 fra 4.190 behandlingssteder – eller samlet over 16 mio. kr. For alle kategorier forventes Styrelsen – ifølge lovteksten – at få gebyrindtægter for ca. 54 mio. kr.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fortolket loven sådan, at de individuelle læger med vagtydernummer betragtes som ”behandlingssteder”.
ah
Loven bag gebyret
Loven bag gebyret er den såkaldte ”strammerpakke”, som Folketinget vedtog i 2016 for ”at styrke patientsikkerheden og sørge for et effektivt tilsyn”. Det nye tilsyn skal ifølge loven finansieres af et årligt gebyr, som alle behandlingssteder betaler. Gebyrstørrelsen afhænger af typen af behandlingssted.
Der er i alt fem kategorier, hvor offentlige og private sygehusenheder på afdelingsniveau betaler mest: 10.847 kr., og enkeltmandspraksis uden lægefagligt personale som f.eks. fysioterapeutklinikker eller jordemorklinikker betaler mindst med 1.917 kr.
Den aktuelle debat med gebyr pålagt vagtlæger handler om kategori 3, som består af ”behandlingssteder uden sengepladser og med en læge, en tandlæge eller flere deltidsydere inden for disse to faggrupper, samt kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtsordninger og præhospitale enheder”, som skal betale 3.975 kr. årligt.
I lovteksten forventes der gebyr i kategori 3 fra 4.190 behandlingssteder – eller samlet over 16 mio. kr. For alle kategorier forventes Styrelsen – ifølge lovteksten – at få gebyrindtægter for ca. 54 mio. kr.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fortolket loven sådan, at de individuelle læger med vagtydernummer betragtes som ”behandlingssteder”.
ah
Molbohistorie
Når Region Syddanmarks repræsentanter på torsdag møder frem til dialogkaffe i København, håber regionsformand Stephanie Lose (V) først og fremmest, at Styrelsen for Patientsikkerhed er indstillet på at overveje sagen igen:
”Deres tolkning – at det er den enkelte læge, der skal registreres i lægevagten – er netop en tolkning. Det står hverken i lovgivningen eller bekendtgørelsen”, siger Stephanie Lose.
Hvilke mulige løsninger kan der tænkes?
”En oplagt løsning vil være, at man ikke betragter den individuelle læge som behandlingssted, men selve lægevagten – ligesom man gør med 1813”.
Hvis Styrelsen fastholder sin nuværende tolkning, kan en løsning så være, at regionen betaler gebyret?
”Det kan det jo ende med. Jeg synes bare, det er en molbohistorie, at en offentlig myndighed udskriver regninger til enkeltpersoner, der så skal sende dem videre til regionen”, siger Stephanie Lose.
”Vi påtager os gerne vores ansvar – og ender det med en molboløsning, betaler vi også regningen. Men første prioritet må være, at vi ikke skal bede en masse læger om at viderefakturere et gebyr til regionen, når det bare kunne opkræves direkte som et gebyr på lægevagten.
For mig har det højere prioritet at have en velfungerende lægevagt, hvor vi kan beholde de uddannelseslæger og pensionerede læger, som lægevagten er ved at tabe. Derfor er vi indstillet på at finde alternative løsninger, hvis man ikke kan finde ud af at fortolke reglerne på den helt oplagte måde”, siger Stephanie Lose.
<p>Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) foreslår at opkræve tilsynsgebyret hos lægevagten og ikke hos hver enkelt læge. Men i værste fald vil regionen betale – for at redde ordningen.</p>