De godt 9.000 medlemmer af Yngre Læger skal stemme om et overenskomstresultat, som de næste tre år bl.a. vil give en procentvis lønstigning på i gennemsnit godt otte pct. i grundlønnen plus det, der kan forhandles ved lokal løndannelse (som Ny Løn er omdøbt til). Ud over stigningerne i grundlønnen stiger de centrale tillæg med ca. 6,5 pct. i perioden.
Med aftalen anerkender arbejdsgiverne desuden - før første gang nogensinde - at man lokalt kan forhandle om problemer med vagtbelastningen.
Et stort flertal af Yngre Lægers repræsentantskab anbefaler at sige ja til overenskomstresultatet. Da debatten i restaurant Nimbs forgyldte banketsal over for Københavns Hovedbanegård var slut, stemte 54 for at anbefale et ja. 11 anbefalede et nej, mens syv stemte blankt.
Realløn sikres for alle
Generelle lønstigninger vil sikre reallønnen for alle yngre læger, og ud over de generelle lønstigninger, som blev forhandlet i KTO, er der ved de yngre lægers eget forhandlingsbord aftalt stigninger i grundløn og tillæg (se Tabel 1 ).
Der er aftalt størst centrale forbedringer for yngre læger i tidsbegrænsede uddannelsesstillinger, fordi den særlige stillingsstruktur gør det vanskeligt for denne gruppe at forhandle lokale løntillæg.
Til gengæld er der afsat mere til lokal forhandling for afdelingslæger.
For afdelingslæger er der afsat 2,5 pct. til lokal løndannelse, fordelt med 1,25 pct. pr. 1. januar 2006 og 1,25 pct. pr. 1. januar 2007. For øvrige yngre læger er der afsat 1,25 pct. pr. 1. januar 2007.
»Den lokale løndannelse var arbejdsgivernes hovedkrav, som de ønskede at afsætte betydelige midler til«, sagde Yngre Lægers formand Mette Worsøe.
»Vores krav var at få ændret løndannelsen for læger ansat i uddannelsesstillinger. Og det er lykkedes, så læger ansat i de nye hoveduddannelsesforløb - i stedet for at forhandle tillæg ved deres tiltræden - får ret til at forhandle i forbindelse med tiltræden af det enkelte element i blokansættelsen. Det skal ske inden for tre måneder efter tiltræden af det enkelte element.«
Central og lokal løn
At der er afsat en dobbelt så høj procentsats til afdelingslægernes lokale løndannelse, er sket helt bevidst, forklarede Mette Worsøe.
»Strategien når man forhandler er at få mest muligt til alle. Vi har en gruppe af ikkespeciallæger, af ikkefastansatte speciallæger og dem under videreuddannelse, som har sværere vilkår for lokal løndannelse end afdelingslægerne. YL-forhandlerne har bevidst valgt at gå efter den mindst mulige andel - 1,25 pct. - til lokal løndannelse for de ikke-fastansatte og at sikre mest muligt ved centralt aftalte stigninger«, sagde hun.
»For afdelingslægerne gjaldt det også om at få flest mulige penge totalt set. Derfor er der afsat mindre til centrale, og mere - 2,5 pct. - til lokal løndannelse. Det var en bevidst beslutning, vi traf. Og det svarer til, hvad overlæger og andre chefer fik. Det nytter jo ikke at man har overlæger, som forhandler 2,5 pct. hjem, mens afdelingslæger, der går i de samme funktioner, har færre penge at forhandle om«.
»Nogle har spurgt mig, om det betyder, at jeg vil drive afdelingslægerne over i FAS. Det er langtfra tilfældet. Jeg synes bare, at vi skal have det samme, og de samme muligheder som overlægerne«, sagde Mette Worsøe og lovede central støtte til de forhandlinger, som skal sikre, at alle grupper får den lokale løn, de skal have. »Samlet set vil alle komme over de ni pct. lønfremgang«, sagde hun med henvisning til procentstigningerne på grundlønnen og de centrale tillæg.
Lisbeth Lintz, formand for Overenskomst- og Aftaleudvalget forklarede om 1. reservelægeproblematikken, at aftalen løser et alvorligt problem, som truede med at ramme mange: Nemlig at man med de nye hoveduddannelsesforløb risikerede at være ansat som reservelæge helt frem til en ansættelse som afdelings- eller evt. overlæge.
Nu vil alle yngre læger blive forfremmet til 1. reservelæge 2 år inde i hoveduddannelsen - med øjenlægerne som en beklagelig undtagelse. Og det gælder også dem, der har været på barsel undervejs.
Hvad de statsansatte læger angår, betegnede disses formand i København, Thomas Nickelsen, resultatet som »fint nok - vi får det nok ikke meget bedre. Vi kan godt sluge det som det er«. Re-sultatet er detaljeret omtalt i Ugeskrift for Læger den 7. marts. For flere informationer, se Yngre Lægers hjemmeside. Her finder du også den detaljerede redegørelse for overenskomstaftalen på Amtsrådsforeningens og H:S' område.
Løfte om kamp for vagtforhold
Forud for afstemningen i repræsentantskabet gik en lang debat om bl.a. vagtforholdene, som også havde topprioritet ved de to seneste overenskomstforhandlinger.
Arbejdsgiverne har denne gang erklæret sig enige i, at »hvor Yngre Læger angiver, at vagtbelastningen i tidsrummet 20.00-08.00 udgør et arbejdsmiljøproblem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling med henblik på (...) forebyggelse og/eller afhjælpning af problemet. De centrale parter kan inddrages i de lokale forhandlinger«.
Yngre Læger anser en vagt for »meget belastet«, hvis den er belastet i mere end 2/3 af dette tidsrum.
I Nimb-debatten var det ikke nok for alle, at overenskomsten nu formelt åbner mulighed for en forhandlinger, og bl.a. Lars Hutters forlangte mere håndfaste garantier.
Det fik bestyrelsesmedlem Klaus Klausen til at erklære, at »vi vil bide os fast i, at denne paragraf skal udnyttes maksimalt. Nu har vi fået et protokollat, der siger, at de skal forhandle. Nu kan de ikke nægte.« Han henviste til, at der i samme forbindelse skal etableres en fælles styregruppe med arbejdsgiverne, som bl.a. kan bistå de lokale forhandlinger, indsamle oplysninger og evaluere undervejs, og som også skal udarbejde et idekatalog med løsningsforslag og afholde en konference i perioden.
»Og vé den afdelingsleder, der siger, at ,det kan vi sgu ikke finde en løsning på`. Det bliver man ikke positivt vurderet på som leder«, sagde Klaus Klausen.
Kravet om garantier ville dog ikke gå væk, og Ditte Brander, Storstrøms Amt, mente, at bestyrelsens løfter om nu at gøre noget energisk ved vagtproblemerne »kommer tre år for sent«.
»Jeg vil ikke anbefale et nej, for resten er for godt. Men vi skal have et løfte om at gøre noget mere konkret«.
Kasper Peiter Jensen, Fyns Amt, ville også stemme for overenskomstresultatet. Han havde sine forbehold på vagtområdet. »Jeg vil stemme for. Jeg kan godt få armene ned, men det er et flot resultat, bestyrelsen har fået hjem. Og så skal der arbejdes videre på vagtområdet«, sagde han.
Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde sluttede med en anbefaling af overenskomstaftalen, der hermed blev sendt til urafstemning.
Her skal mindst 50 pct. af medlemmerne stemme, for at afstemningen skal være gyldig. De to seneste urafstemninger har været gyldige, og dermed har medlemmerne fået indflydelse på overenskomsten. Men i perioden fra 1989-1997 bl ev der afholdt fem urafstemninger, som alle var ugyldige pga. for lav deltagelse. Repræsentantskabet skulle derfor også beslutte, hvordan man vil forholde sig i tilfælde af, at færre end 50 pct. stemmer. Beslutnin-gen blev, at i dét tilfælde bemyndiges bestyrelsen til at træffe den endelige afgørelse.
